Gjesteskribent

Når nu statsministeren er så flink at afsløre, at han ikke kan læse en tekst på ganske få sider og forstå den, bliver jeg nødt til at gentage mig selv fra forleden.

Den FN-pagt, som han på Danmarks vegne agter at tilslutte sig i Marokko om godt en uge, vil alt andet lige, dvs. selv om den ikke er juridisk bindende, og selv om den nævner de enkelte staters suverænitet, øge den menneskeeksport, som allerede gør sig gældende takket være (a) moderne kommunikationsteknologi, (b) en hastigt voksende muslimsk diaspora i Vesteuropa, (c) menneskesmugling, (d) hjælpsomme flygtningevenner i Middelhavsområdet, (e) EU’s porøse grænser – og (f) de generøse velfærdsstater i nord.

Hvorfor?

Fordi FN-pagten ligestiller migranter med flygtninge (pkt. 4).

Fordi den betoner, at migration er »en kilde til velstand, nytænkning og bæredygtig udvikling i vores globaliserede verden« (pkt. 8).

Fordi pagten afpolitiserer den stigende migration og dermed manipulerer med sandheden, når den vil have os til at tro, at migrationen »forener os« i en hybrid, hvor alle lande på én og samme tid er »hjemlande, transitlande og bestemmelsessted« (pkt. 9 og 10).

Fordi pagtens overordnede målsætning er at imødegå »negative opfattelser af migranter«, »optimere migrationens fordele« og sikre »alle migranters menneskerettigheder« (pkt. 10 og 11).

Fordi utopien ligger indbygget i forsøget på at skabe »forudsætninger for, at alle migranter beriger vores samfund med deres menneskelige, økonomiske og sociale evner« (pkt. 12).

Og fordi resten af aftaleteksten handler om migranters sikkerhed, modtagelse og forhold i de nye værtslande. Kun én af de 23 målsætninger for »sikker, ordentlig og lovlig migration«, skitseret under punkterne 17-39, drejer sig om at få migranter til at blive i deres hjemland eller nærområde. Alt andet er eksport/import.

Pagtens vidtløftige fordringer med hensyn til at indskrænke mediernes friheder er beskrevet her. Som et kuriosum kan det nævnes, at selv det svenske journalistforbund har forstået, at der er noget helt galt med den aftale. Det svenske!

Aftalen vil intensivere det demografiske, sociale og økonomiske pres mod Europa fra de menneskeeksporterende lande på den anden side af Middelhavet.

Der er korrekt, at aftaleteksten skelner mellem ulovlig og lovlig indvandring og appellerer til lovbestemmelser og behørig proces. Men man mærker hensigten og bliver forstemt: Underskriverne, der hovedsagelig repræsenterer menneskeeksporterende lande, ønsker ikke overraskende at mindske den folkelige modstand mod indvandring som sådan.

Skal man underkaste sig denne hensigt og lave aftaler om menneskeimport fra menneskeeksporterende lande af »pragmatiske« grunde?

Nej, det skal man ikke.

I stedet skal man fortælle menneskeeksporterende lande, at det er slut med at komme hertil.

At nok er nok. At der er en grænse for vores demografiske og multikulturelle eksperiment, som her i landet har stået på siden 1983. At det er umoralsk at forvandle Danmark til uigenkendelighed, at man dermed bryder en helt anden og vigtigere pagt end alle FN’s pagter tilsammen: pagten mellem generationerne. At man ikke bare kan lave sit land om, trylle det væk og gøre sine børn og børnebørn hjemløse, fordi man ikke har nosser eller hjerne til at sige nej til mennesker langvejsfra.

Lars Løkke Rasmussen har med sin opbakning til FN’s bagholdsangreb på de menneskeimporterende lande bevist, at han er og bliver en borgerlig skandale. Blå udenpå, regnbuefarvet indeni.

Alt dette til trods står vores regnbuefarvede statsminister og regering i den unikke situation at kunne bygge bro mellem Vest-, Central- og Østeuropa og forme en ny borgerlig indvandringspolitik med afsæt i nationernes Europa.

Alligevel ved vi, at det ikke kommer til at ske. Problemet begynder med Lars Løkke, men slutter desværre ikke der.

 

Opprinnelig i Jyllands-Posten