Sitat

– Dengang i 1993 var udgangspunktet, at man talte dansk til hinanden. Når vi var to arabere, talte vi selvfølgelig arabisk sammen, men man var nødt til at kunne dansk for at klare sig. Sådan er det ikke længere. Jeg kan klare mig med at tale arabisk alle steder, fordi vi er så mange herude nu. Det er ikke nødvendigt at tale dansk. Og når det ikke er nødvendigt, forsvinder hele motivationen for at få det lært jo også. For hvorfor skulle man?

Dansk TV2 intervjuer libanesiske Amal Najjar som kom til Gellerup i Aarhus i 1993. Den gang var hun eneste elev i klassen med ikke-vestlig bakgrunn. Nå er hun lærer og har fem barn.