nice.terror

Reaktionerne fra ledende danske politikere efter massakren i Nice har været forudsigelige. Statsministeren har været ude og sige almindeligheder, og justitsministeren har som sædvanlig dummet sig, så man må forbløffes. De to herrer kan imidlertid intet ændre ved strukturen i den udvikling, der nu er nået derhen, at nye terrorangreb kan forventes når som helst og hvor som helst i en stribe vestlige lande.

Og for hvert af disse angreb vil vreden hos europæerne stige. Foragten for de folkevalgte bare vokser og vokser, og man kan kun frygte for, at raseriet på et tidspunkt vil munde ud i regulær borgerkrig, som det allerede nu frygtes af chefen for den interne sikkerhed i Frankrig og af sociolog Alexandre Piettre. Særdeles sigende var det også, at den franske premierminister Manuel Valls blev buhet ud af tilskuere til en mindehøjtidelighed for ofrene i Nice. Manuel Valls udtalte for få dage siden de berygtede ord, at Frankrig ”må leve med terroren”. Samtidig er tolerancen over for Frankrigs millionstore gruppe af muslimer for hastigt nedadgående.

Med desperationen malet i deres udsagn har politisk korrekte forsøgt at relativere terrorangrebet i Nice ved at henvise til, at gerningsmanden slet ikke var religiøs, drak alkohol og ikke frekventerede moskeerne. Var dette ikke så dødsens alvorligt, ville man slå en hånlatter op over for sådanne barnagtigheder.

ANNONSE

Logikken er jo netop den, at når en mand med formel muslimsk baggrund vælger at lade sig radikalisere nærmest hen over en nat og derpå begår en monstrøs forbrydelse, må vi nøgternt konstatere, at vi ikke aner, hvem den næste gerningsmand vil blive. Det kan være en stærkt religiøs muslim, men det kan også være en, som ingen fatter mistanke til, fordi han ikke viser synlige tegn på at ville slå så mange europæere ihjel som muligt. At gerningsmanden som i dette tilfælde også myrdede muslimer i Nice, ændrer intet ved bundlinjen, som handler om hadet til den hvide europæer.

Kun én mulig politik kan i fremtiden nedbringe og til slut helt standse vor tids muslimske terrorangreb og samtidig bevare de europæiske retsstater: En fuldstændig og vedvarende standsning af enhver form for indvandring fra muslimsk dominerede lande i særdeleshed og fra ikke-vestlige lande i almindelighed. En sådan politik skal kombineres med en hjemsendelsespolitik, der for statsborgeres vedkommende er baseret på frivillighed og med et stort pengebeløb bundet ved. For ikke-statsborgere er det ud af vagten ved selv lave grader af kriminalitet, ganske uanset længden af ophold i det europæiske værtsland.

En sådan politik vil med sikkerhed genskabe stabiliteten i en række europæiske lande, der ellers truer med at bryde sammen under optøjer og i værste fald borgerkrig. En sådan politik vil nemlig overbevise stort set alle europæere om, at deres folkevalgte kerer sig om borgernes grundlæggende sikkerhed, og den vil vise, at politikerne vil fastholde de europæiske nationalstater som europæernes hjemlande, da de som bekendt ikke har andre. Samtidig vil en sådan politik gøre det åbenlyst, at ikke-vestlige, der af hjertet ønsker at leve iblandt os på europæiske præmisser, selvsagt skal have mulighed for det.

Ovenstående løsning på ellers uløselige problemer er, hvad jeg vil kalde blød identitetspolitik. Vælger de indtil videre grotesk uansvarlige europæiske politikere at fortsætte, som om næsten intet var hændt, vil de med absolut garanti få den hårde identitetspolitik lige op i deres åbne ansigter. Det er her, hvor etnisk og religiøs baggrund er afgørende parametre, og dén politik er ikke rar at tænke på, og jeg ønsker den ikke, da den vil være bundløst uretfærdig over for de ikke-vestlige, der holder af Europa for Europa og europæernes egen skyld.

Men undlad at ændre kurs, og den hårde identitetspolitik kommer så sikkert som årstidernes skiften. Det er ikke en trussel. Det er et løfte. Det multikulturelle gespenst er allerede lagt i graven. Der er kun to alternativer tilbage. Blød eller hård, hvad vælger I, I politikere, der har bragt os dertil, hvor vi er i dag?

 

Opprinnelig i Jyllands-Posten den 18. juli 2016.

ANNONSE
Liker du det du leser? Vipps noen kroner til Document på 13629