Sakset/Fra hofta

Når politikerne skal ta inn over seg at Europa befinner seg i en krise, lager de noen verbale lyder, så er alt ved det gamle. Samme fenomen utspiller seg i land etter land.

Danmark har foreslått skarpere regler enn Norge, men selv her er det i realiteten slapt. Forslagene er ikke adekvate. En borgerlig regjering har latt seg overkjøre av virkeligheten. Eva Selsing skriver i Berlingske om den politiske retorikk, som omskriver selv i møte med brutal terror. Det viktigste i vår tid er de pyskologiske gåtene ved politikere som sier det motsatte av det som skjer:

Nu tror jeg faktisk, at de borgerlige politikere gerne ville gøre noget. Jeg tror, mange af dem har erkendt problemerne med indvandringen. De gik også til valg på det. Men de gør for det første ikke noget (der virker). For det andet taler de ikke ærligt om problemernes ophav. Hvorfor? Fordi det er farligt at henvise til det åbenlyse. Det medfører fordømmelse i Politikens ledere, misbilligende blikke fra internationale kolleger og embedsmænd, og shitstorme fra de sociale mediers evigt kaglende hyæner. Derfor hører vi selv borgerlige politikere forvrænge virkeligheden. Ved terrorangrebet i København i år var Lars Løkkes sælsomme kommentar for eksempel, at »islam var blevet voldtaget« – altså en helt omvendt fremstilling af henholdsvis aggressor og offer.

Det er selvsagt en sammenheng mellom unnfallenheten overfor islamsk terror og unnfallenheten overfor migrasjonen til Europa. Det har folk fått med seg. Så hvem tror politikerne at de lurer?

Samme mekanik viste sig, da han, Løkke, for nylig trodsede Vs eget udlændingeudspil fra 2014, om at Venstre støtter udtræden af internationale konventioner, hvis de fører til »urimelige resultater«. Eller når en ellers handlingsorienteret politiker som finansminister Claus Hjort Frederiksen på ukarakteristisk underdanig vis lover, at den øgede grænsekontrol ikke vil indebære »faste bygninger«. Et spøjst løfte, der svært kan ses som andet end forhånds-appeasement af et segment så hysterisk, at den blotte tanke om en grænse kan afstedkomme byger af forargelse. Eller når justitsminister Søren Pind uden at blinke præsenterer det som en slags heltedåd ikke at foretage sig det mindste, mens landet bliver transitsted for store grupper af migranter. Lov og orden sat ud af funktion – hvor ædelt.

Søren Pind var ellers tøff i munnen tidligere og fikk tilnavnet sheriffen. Nå er det ikke meget tilbake.

Det faller på noen få skribenter å si sannheten. De kan sagtens gå trette, men har ikke nove valg: Hvis vi ikke erkjenner sannheten kommer ikke noe til å skje:

Vi har stort set ikke nogen politikere, der tør tale ærligt om problemerne. Og før vi kalder tingene ved deres rette navn, har vi ikke en chance for at rette op på den katastrofekurs, vi, senest med Lars Løkkes svage, skræmte ledelse, er på.

Politikerne må bestemme seg: Hva betyr mest? Folks tillit, landets fremtid, eller masseimport av mennesker fra kulturer vi har lite til felles med og som åpent signaliserer at de ikke vil la seg integrere.

Grunnen til at dette absurde spørsmål i det hele tatt må stilles, er en politisk ideologi som forvrenger, ikke bare virkeligheten, men folks hoder. Politikerne påtvinger folk en norm som gjør at de slutter å bruke sin fornuft.

Men som forfatteren Theodore Dalrymple skriver, bliver man ond indeni af politisk korrekthed, fordi ens sjæl langsomt korrumperes af at reproducere løgne. Humanisternes magttrumf ligger i den nedværdigelse, den politisk korrekte borger øver på sig selv ved at modsige virkeligheden igen og igen. Det er en form for ideologisk informeret sadisme. Social kontrol. Og den slags gør folk mærkelige indeni. Normen, forventningen om løgn eller benægtelse af det let konstaterbare, er et fængsel, den enkelte forventes at sætte sig selv i hver dag. Nordkorea oppe i hovedet. Folk lærer af bitter erfaring med udskamning at sige, at 2 + 2 er 5.

Denne psykologiske prosessen er nøkkelen til å forstå at politikere, eksperter og medier i årtier har kunnet føre en politikk som er selvmord for nasjonen som nasjonalt fellesskap. Det er denne ideologien som gjør at når strømmen øker, åpner de alle sluser.

shadow-3

Nordkorea oppe i hovedet