Feature

Marok­kan­ske Said Mansour, der i 2007 blev idømt tre og et halvt års fængsel for at til­skynde til ter­ror, udstil­ler bil­le­der med isla­misk kal­li­grafi på Husum Bibli­o­tek & Med­bor­ger­cen­ter i Køben­havn. Udstil­lin­gen ram­mer lige ned i den ved­va­rende dis­kus­sion om ytringsfrihed.

Måne­den ud kan inter­es­se­rede se en udstil­ling med isla­misk kal­li­grafi af Said Mansour i Husum Bibli­o­tek & Med­bor­ger­cen­ters møde­lo­kale på anden sal. Udstil­lin­gens 25 bil­le­der rum­mer cita­ter fra kor­a­nen og hadith (over­le­ve­rin­ger om hvad den isla­mi­ske reli­gions­stif­ter Muham­med og hans fæl­ler skal have sagt og gjort, red.). Marok­kan­ske Said Mansour har ikke tid­li­gere gjort sig offent­ligt bemær­ket som kunst­ner, men er der­i­mod kendt for at være den før­ste i Dan­mark, der er ble­vet dømt efter straf­fe­lovens para­graf 114 — den såkaldte terrorparagraf.

Said Mansour, der også ken­des som Bog­hand­le­ren fra Brøns­høj, har gen­nem sit for­lag “Al Nur Isla­mic Infor­ma­tion” distri­bu­e­ret et stort antal hen­ret­tel­ses­vi­deoer, cd’er og lov­pris­nin­ger af kendte ter­r­o­ri­ster til ter­r­or­cel­ler i store dele af ver­den. I april 2007 fik Said Mansour tre og et halvt års fængsel for at til­skynde til ter­ror. Om rets­sa­gen skrev Politiken:

“For­la­get (Al Nur Isla­mic Infor­ma­tion, red.) spredte cd’er, video– og kas­set­tebånd med taler, sange, film og fotos, hvor ter­r­o­ri­ster opild­nede til at del­tage i jihad — vol­de­lig hel­lig krig. Det blod­dryp­pende mate­ri­ale bestod også af rab­lende, raci­sti­ske udfald mod jøder.” (http://politiken.dk/indland/ECE290271/said-mansour-accepterer-dom/)

Kon­takt til al-Qaeda’s top

Dele af Said Mansours pro­pa­gan­da­ma­te­ri­ale blev fun­det hos ter­r­o­ri­sten Muham­med Atta, der fløj det før­ste fly ind i World Trade Cen­ter 11. sep­tem­ber 2001. I for­bin­delse med rets­sa­gen mod Said Mansour i 2007 blev der i Køben­havns Byret frem­vist en koran med den nu afdøde iraki­ske al-Qaeda-leder Al-Zarqawis per­son­lige dedikation.

Said Mansour har også haft kon­takt til ter­r­or­net­vær­ket al-Qaeda ‘s nuvæ­rende leder, den 60-årige egyp­ter Ayman al-Zawahiri, der over­tog ledel­sen af al-Qaeda efter Osama Bin Laden, der blev dræbt af ame­ri­kan­ske spe­ci­alstyr­ker i Paki­stan 2. maj 2011. Ayman al-Zawahiri og Said Mansour delte i 1990erne en dansk dækadresse på Vester­bro­gade i Køben­havn. I for­bin­delse med rets­sa­gen mod Mansour frem­lagde PET aflyt­tede sam­ta­ler mel­lem Ayman al-Zawahiri og Said Mansour, som Said Mansour førte fra en tele­fon­boks bag ved Hoved­ba­ne­går­den i Køben­havn. PET mente, at sam­ta­lerne viste, at Said Mansour havde kon­takt til top­folk i al-Qaeda.

En anden af Said Mansours bekendte, marok­ka­ne­ren Omar Marouf, sid­der i dag fængs­let i Marokko, dømt til døden for at være med­lem af ter­r­or­or­ga­ni­sa­tio­nen Sala­fia Jiha­dia og for med­vir­ken i ter­r­or­an­gre­bene i Casablanca, som i maj 2003 kostede 43 men­ne­sker livet. Said Mansour har under Omar Maroufs fængsels­op­hold haft kon­takt til ham og har til­budt at for­midle inter­views med den dømte.

Said Mansour har været en del af Taiba-moskeen i Heim­dals­gade på Nør­re­bro. I denne moske etab­le­rede Said Mansour kon­takt til fire af de unge til­talte fra Glo­strupsa­gen, og det kom frem under denne sag, at de fun­ge­rede som et slags bodyguard-team for Said Mansour, når han kom i klam­meri med andre tros­fæl­ler, der ikke delte hans udlæg­ning af islam. Said Mansour har for­kla­ret, at han følte sig som en far for en af de til­talte i Glo­strupsa­gen. Denne ind­fly­delse på unge mus­lim­ske med­fan­ger fik poli­tiet til at flytte Said Mansour fra Vestre Fængsel, hvor man i før­ste omgang havde pla­ce­ret ham i varetægtsfængsel.

Det er denne mand, der nu udstil­ler på Husum Bibli­o­tek & Medborgercenter.

Mansour har også ytringsfrihed

Husum Bibli­o­teks udstil­lings­ansvar­lige, Gitte Raa­s­chou, siger til Den Korte Avis, at Said Mansour “også har ytrings­fri­hed”, og at “man­den (Said Mansour, red.) er dømt, det er ikke vores opgave at dømme ham igen”. Og så under­stre­ger Gitte Raa­s­chou over­for Den Korte Avis, at Said Mansour bor i loka­l­om­rå­det og ikke lige er kom­met ind fra gaden og har for­langt at få en udstilling.

“Han (Said Mansour, red.) kom­mer her, om ikke dag­ligt, så næsten dag­ligt. Vi ken­der ham som en ven­lig og beske­den mand,” siger Gitte Raa­s­chou til Den Korte Avis (http://denkorteavis.dk/2012/en-terror-domt-udstiller-koranvers-pa-bibliotek/).

Det er ikke alle, der er begej­strede for Husum Bibli­o­teks ny udstil­ler. Til Kri­ste­ligt Dag­blad siger histo­ri­ker og for­fat­ter Mor­ten Uhrskov Jen­sen, at der, selvom vi har ytrings­fri­hed i Dan­mark, bør være græn­ser for, hvad vi udstil­ler i det offent­lige rum:

“I moralsk for­stand, når man har begået så grove for­bry­del­ser som denne Said Mansour, så mener jeg, at man mister ret­ten til at udtale sig eller eks­po­nere sig i offent­lig­he­den. Og det burde slet ikke kunne lade sig gøre på et offent­ligt bibli­o­tek, som er betalt af skat­tey­dere. Men det siger noget om vores sam­fund — for hvis det var en høj­re­ek­stre­mist, ville vi aldrig lægge rum til, men når det går den anden vej rundt, så skal vi vise, at vi er åh så frigjorte.”

Kul­tur­borg­me­ster støt­ter udstilling

Jan Lind­boe, der er chef for kul­tu­ren­he­den Kul­tur Nord, som Husum Bibli­o­tek & Med­bor­ger­cen­ter hører ind under, mener, at man skal holde fast i ytringsfriheden:

“Det er ikke vores rolle at agere smags­dom­mere. Vi udstil­ler bredt med afsæt i loka­l­om­rå­det, og vi synes, Said Mansours bil­le­der har et flot gra­fisk udtryk. Der­for har vi valgt at udstille hans bil­le­der. Selv­føl­ge­lig har vi fået over­sat tek­sterne for at sikre os, at de ikke inde­holdt noget kon­tro­ver­si­elt, men da de er meget uskyl­dige, synes vi, i ytrings­fri­he­dens navn, at det havde sin ret at udstille dem,” siger Jan Lind­boe til Kri­ste­ligt Dagblad.

Ven­stre ‘s kul­tur– og fri­tids­borg­me­ster i Køben­havns Kom­mune, Pia Aller­s­lev, støt­ter også op om udstil­lin­gen med Said Mansour:

“Jeg har det rig­tig fint med, at vi hyl­der ytrings­fri­he­den i vores sam­fund, og det er de her bil­le­der et udtryk for. Said Mansour har udstået sin straf, og han er en del af mil­jøet i Husum, så jeg fin­der det helt natur­ligt, at hans kunst bli­ver udstil­let der­ude. Og så længe lovens ram­mer bli­ver over­holdt, er alt i orden. Bibli­o­te­ket er selv­kø­rende, og hvad bibli­o­te­ket beslut­ter, skal jeg ikke blande mig i.” (Kri­ste­ligt Dagblad)

Eks­pert i men­ne­ske­ret­tig­he­der og chefjurist Jacob Mchan­gama fra tæn­ket­an­ken Cepos siger til samme avis, at der ikke skal eller bør være en lov imod, at en tid­li­gere dømt udstil­ler, men han fin­der det alli­ge­vel mærk­vær­digt, at et offent­ligt bibli­o­tek væl­ger at udstille kor­an­vers af en mand, som er ble­vet dømt for så alvor­lige gerninger.

“Jeg kan ikke fore­stille mig, at bibli­o­te­ket har en for­plig­telse til at udstille disse vers, og der­for kan man sige, at det er en spøjs beslut­ning. Der er ingen basis for at skride ind lov­giv­nings­mæs­sigt, men man kan godt sætte spørgs­måls­tegn ved døm­me­kraf­ten. Spørgs­må­let er, om de (Husum Bibli­o­tek & Med­bor­ger­cen­ter, red.) læg­ger hus til en smuk udstil­ling, eller om de sna­rere er med til at legi­ti­mere og hvid­va­ske en mand, som er dømt for ter­ror,” udta­ler Jacob Mchan­gama til Kri­ste­ligt Dagblad.

The Main Man

Lorenzo Vidino, amerikansk-italiensk ter­r­or­eks­pert, som for­sker i euro­pæ­i­ske ter­r­or­net­værk, har tid­li­gere udtalt føl­gende om Said Mansour til Politiken:

“I 90’erne var Said Mansour meget aktiv blandt al-Qaeda-tilhængere i Europa. Han var ikke en af de øverst ran­ge­rede i Europa, men han var en regio­nal leder og “the main man” i Skan­di­navien. Said Mansour var en meget vig­tig mand for ekstremisterne.”

“Hans for­mål er at pro­pa­gan­dere for ter­r­or­grup­perne, for at skaffe mid­ler og finde til­hæn­gere. Grup­perne ser det som deres gud­dom­me­lige for­mål, og Said Mansour har været meget, meget suc­ces­rig. Den måde, han er for­bun­det til de unge gut­ter i Glo­strup, er et per­fekt eksem­pel på, at han som en førs­te­ge­ne­ra­tions­ek­stre­mist giver fak­len videre til den næste gene­ra­tion. Han har været en rol­lemo­del for dem og har fasci­ne­ret dem med sin viden og sine forbindelser.”

“Said Mansour har måske aldrig været invol­ve­ret i nogle vol­de­lige akti­vi­te­ter, men han har været en afgø­rende per­son i radi­ka­li­se­rin­gen af unge mus­li­mer i Dan­mark. Han bety­der sta­dig noget, men i 90’erne var han endnu mere betyd­nings­fuld. I dag kan enhver gå på net­tet og finde det mate­ri­ale, som Mansour leverede.”

Maleri blev beslag­lagt i fængslet

Det er ikke før­ste gang, Said Mansours bil­le­der ska­ber kon­tro­ver­ser. I 2008 afvi­ste kri­mi­nal­forsor­gen Said Mansours anmod­ning om prø­ve­løsla­delse blandt andet med hen­vis­ning til et maleri, som Said Mansour havde hæn­gende på væg­gen i sin celle.

“Under din afso­ning har du des­u­den en disci­pli­nær­sag, der udlø­ste tre dages straf­celle. Du blev den 20. okto­ber 2007 fun­det i besid­delse af et maleri på din celle, hvor log­oet fra for­ret­nings­kæ­den 7-eleven var omskre­vet, så der i ste­det stod 9-eleven. Du har erkendt, at du har frem­stil­let male­riet. Male­riet blev opfat­tet som en klar refe­rence til ter­r­or­an­gre­bene på bl.a. World Trade Cen­ter i New York den 11. sep­tem­ber 2001,” skri­ver fængsels­in­spek­tør Arne T. Chri­sten­sen i sit afslag til Said Mansour.

Said Mansours maleri blev efter­føl­gende ind­dra­get af per­so­na­let i fængs­let. Male­riet var ifølge Mansours advo­kat en hyl­dest til Mansours egyp­ti­ske kære­ste, som har fød­sels­dag 9. november.

I afsla­get på prø­ve­løsla­delse skri­ver kri­mi­nal­forsor­gen end­vi­dere, at Said Mansour i flere til­fælde har “udvist tru­ende adfærd over for fængsels­per­so­nale og der­for har været udsat for magt­an­ven­delse og anbrin­gelse i obser­va­tions­celle”. Det note­res også, at Said Mansour “har udø­vet et mas­sivt pres mod andre medind­satte og uden til­la­delse har distri­bu­e­ret bøger og blade af reli­gi­øst ind­hold til andre arre­stan­ter under varetægtsfængslingen.”

Said Mansour ankla­ges i afsla­get også for hær­værk, idet han skulle have rid­set ord i vægge og i sæder på politibiler.

“De skrevne ord udtryk­ker sym­pati over for en irakisk imam, der opfor­drer til ter­ror i ver­den. Hæn­del­serne har dog ikke ført til poli­ti­an­mel­delse,” står der i afsla­get. Det angi­ves ikke, hvil­ken imam, der er tale om.

Said Mansour afvi­ste ankla­gerne, mens Said Mansours advo­kat, Mikael Skjødt, mente, at begrun­del­serne for afsla­get hørte til i baga­telaf­de­lin­gen og der­for måtte afvises.

Blå bog: Said Mansour

Said Mansour er født i 1960 i Marokko. Said Mansour kom til Dan­mark fra Marokko i 1983, hvor­ef­ter han hur­tigt gif­tede sig med en dansk kvinde, som kon­ver­te­rede til islam. Par­ret fik fire børn, inden de blev skilt 13 år senere. Said Mansour har dansk statsborgerskab.

1990

Said Mansour mod­ta­ger den radi­kale isla­mist, egyp­te­ren Omar Abdel-Rahman alias Den Blinde Sheik, som kom­mer til Dan­mark. Said Mansour føl­ger shei­kens besøg i dan­ske moskeer og opta­ger flere af hans præ­di­ke­ner, som inde­hol­der direkte opfor­drin­ger til del­ta­gelse i jihad. Nogle af disse opta­gel­ser ind­går senere i rets­sa­gen mod Den Blinde Sheik i USA, hvor shei­ken idøm­mes fængsel på liv­s­tid for at have været med til at plan­lægge det før­ste angreb på World Trade Cen­ter i 1993.

Omar Abdel-Rahman har to gange besøgt Dan­mark og præ­di­ket i moskeer i Odense, Køben­havn og Aar­hus. Under et besøg i Dan­mark i 1991 søgte han poli­tisk asyl, men anmod­nin­gen blev afvist. Omar Abdel-Rahmans navn duk­kede i øvrigt også op i en dansk sam­men­hæng i 1996. Det skete i byret­ten i Aar­hus under den før­ste dan­ske rets­sag om et isla­mi­stisk ter­r­or­an­greb. I Aar­hus Byret blev det slået fast, at der var et sam­men­fald mel­lem tre egyp­tere bosid­dende i Aar­hus og de ter­r­o­ri­ster, der var ansvar­lige for angre­bet på World Trade Cen­ter i 1993. Efter­forsk­ning i USA havde ledt FBI på spo­ret af de tre egyp­tere, da egyp­ter­nes fin­ger­af­tryk var på mate­ri­ale, der ble­vet fun­det i for­bin­delse med efterforskningen.

I en af de til­tal­tes lej­lig­he­der i Aar­hus beslag­lagde man ved en ransag­ning i 1994 bånd med præ­di­ke­ner af den blinde sheik. En anden af de til­talte var i besid­delse af tele­fon­num­me­ret på Ramzi Yous­sef, der bli­ver reg­net for bag­man­den bag angre­bet på World Trade Cen­ter i 1993. Ud over Ramzi Yous­sefs tele­fon­num­mer havde den til­talte en lang liste over spræng­stof­fer og et kort over Køben­havn med Nør­re­bro Sta­tion plot­tet ind og et tele­fon­num­mer til en tele­fon i Pes­hawar i Paki­stan. Num­me­ret var det kon­tak­t­num­mer, som hel­lige kri­gere kunne bruge, hvis de ville til Afg­ha­ni­stan og kæmpe hos den orga­ni­sa­tion, der senere blev til al-Qaeda.

Sam­ti­dig var de bom­be­ma­nu­a­ler, man fandt ved World Trade Cen­ter, næsten iden­ti­ske med dem man fandt i Aar­hus hos den tredje til­talte. Sagen fra Aar­hus mod de tre egyp­tere blev afslut­tet med dom­fæl­delse for brandstif­telse. Der­med blev de tre fri­kendt for de langt alvor­li­gere ankla­ge­punk­ter – for­søg på bom­be­s­præng­ning og over­træ­delse af ter­r­or­pa­ra­graf­fen, § 114. Det er dog værd at bemærke, at ter­r­or­eks­pert og jour­na­list ved Poli­ti­ken, Mor­ten Skjol­da­ger, i sin bog “Trus­len inde­fra” om isla­mi­stisk ter­ror i Dan­mark anty­der, at de tre egyp­tere sand­syn­lig­vis var ble­vet dømt, hvis rets­sa­gen havde været ført i dag.

1991

Said Mansour etab­le­rer for­la­get Isla­mic Nur Infor­ma­tion med post­boksadresse på Vester­bro­gade i Køben­havn. Samme post­boksadresse husede også et maga­sin redi­ge­ret af egyp­ti­ske Ayman al-Zawahiri, der i dag er al-Qaidas leder. Said Mansour afvi­ser at have mødt al-Zawahiri. Af mate­ri­ale frem­lagt i for­bin­delse med rets­sa­gen mod Mansour i 2007 frem­går det, at de to har været i tele­fo­nisk kon­takt. I samme peri­ode har Said Mansour også tæt kon­takt med en anden radi­kal, mili­tant egyp­ter, Abu Talal alias Talat Fuad Kas­sem, der for­svandt i 1995 under en rejse i Kroatien.

1995

Said Mansour anhol­des for før­ste gang på grund af mistanke om ter­r­or­re­la­te­rede akti­vi­te­ter i for­bin­delse med Det Soci­ale Top­møde i Køben­havn. Poli­tiet opgi­ver ankla­gerne. Said Mansour får senere til­kendt erstat­ning på grund af de mang­lende beviser.

2003

Det afslø­res, at Said Mansour har kon­takt til to radi­kale isla­mi­ster i Eng­land, Abu Hamza og Abu Qutada, som siden er ble­vet fængs­let. Sam­ti­dig bli­ver Said Mansour vare­tægts­fængs­let for hæleri og ulov­lig våben­be­sid­delse og mistanke om terror.

2004

Said Mansour bli­ver idømt tre måne­ders fængsel for ulov­lig våben­be­sid­delse og hæleri af blandt andet en gam­mel dame­cy­kel. PET opgav terroranklagerne.

I marts samme år ind­går Said Mansours navn i rets­sa­gen om ter­r­or­an­gre­bet i Madrid i 2003, da Said Mansour havde tætte for­bin­del­ser til hoved­man­den bag angre­bet, Eddin Yar­kas, også kal­det Abu Dahdah.

I novem­ber ransa­ges Said Mansours ræk­ke­hus i Brøns­høj den før­ste af tre gange, og der rej­ses mistan­ke­grund­lag om opfor­dring til ter­ror efter beslag­læg­gelse af et omfat­tende mate­ri­ale, der opfor­drer til jihad.

2005

I sep­tem­ber anhol­des og vare­tægts­fængs­les Said Mansour i sagen.

2007

I april idøm­mes Said Mansour tre og et halvt års fængsel for at have distri­bu­e­ret mate­ri­ale, som opfor­drer til at begå terror.

I okto­ber sæt­tes Said Mansour for før­ste gang i for­bin­delse med en ter­r­or­celle i den nord­s­pan­ske by Bur­gos, efter at den span­ske efter­ret­ning­s­tje­ne­ste har anholdt seks per­so­ner og ransa­get deres boli­ger. Her fandt man adskil­lige cd’er og kas­set­tebånd fra Mansours for­lag, Al Nur Isla­mic Information.

I decem­ber får Said Mansour afslag på anmod­ning om prø­ve­løsla­delse, da Direk­to­ra­tet for Kri­mi­nal­forsor­gen mener, at han spre­der isla­mi­stisk pro­pa­gan­da­ma­te­ri­ale i fængs­let og udsæt­ter med­fan­ger for pres.

2008

I februar udta­ler Guar­dia Civil i Spa­nien til Mor­ge­na­vi­sen Jyllands-Posten, at Said Mansour har besøgt lede­ren af ter­r­or­cel­len, Abdelka­der Aya­chine, i Bur­gos i februar 2005, og at de to siden har holdt tele­fo­nisk kon­takt. Des­u­den er det opgjort, at cel­len havde 170 cd’er og 50 kas­set­tebånd fra Said Mansour.

2012

Said Mansour udstil­ler kor­an­vers på Husum Bibli­o­tek & Med­bor­ger­cen­ter i København.

*

Pres­se­med­del­else fra Køben­havns Kommune

For få minut­ter siden udsendte Jan Lind­boe fra Køben­havns Kom­mu­nes kul­tur– og fri­tids­for­valt­ning en pres­se­med­del­else ved­rø­rende Said Mansours udstil­ling på Husum Bibliotek:

“Vedr. udstil­ling af Said Mansour på Husum bibli­o­tek
Det er i for­skel­lige medier kom­met frem, at Husum Bibli­o­tek & med­bor­ger­cen­ter i juni måned udstil­ler bil­le­der med isla­misk kal­li­grafi. Det er end­vi­dere kom­met frem, at udstil­le­ren tid­li­gere er dømt og straf­fet i en ter­r­or­sag.
Sagen er, at Husum bibli­o­tek & med­bor­ger­cen­ter i lig­hed med andre bibli­o­te­ker og kul­tur­huse i Køben­havn og Dan­mark udstil­ler moti­ver af lokale kunst­nere. Der udø­ves i den for­bin­delse ikke cen­sur, med min­dre der er tale om direkte anstø­de­lige moti­ver.
Husum bibli­o­tek & med­bor­ger­cen­ter har såle­des i juni måned udstil­let oven­nævnte moti­ver. Moti­verne inde­hol­der bl.a. for­skel­lige kor­an­vers. Disse vers er ble­vet over­sat til dansk, og de inde­hol­der ude­luk­kende reli­gi­øse sen­ten­ser.
I et demo­kra­tisk sam­fund med ytrings­fri­hed som et bærende prin­cip er der plads til alle menin­ger – også dem vi måske ikke alle kan lide.
”Kul­tur Nord, som er en kul­tu­ren­hed omfat­tende kul­tur­huse og bibli­o­te­ker i Nord­Vest og Brøns­høj, Husum og Ting­b­jerg, stil­ler ram­mer til rådig­hed for bor­gerne i områ­det, låner bøger og andre mate­ri­a­ler ud, for­mid­ler musik, tea­ter, dans og andre kul­tu­relle udtryk, men vi blan­der os hver­ken i de syns­punk­ter, poli­ti­ske eller reli­gi­øse hold­nin­ger, som for­fat­terne, musi­kerne, dan­serne eller udstil­lerne giver udtryk for. Det er jo netop en af grund­ste­nene i et åbent, plu­ra­li­stisk sam­fund”, siger Jan Lind­boe, chef for Kul­tur Nord.”

*

Den­fri har i en mail spurgt Husum Bibli­o­tek om, bibli­o­te­ket også ville udstille reli­gions­kri­ti­ske bil­le­der som for eksem­pel Kurt Wester­gaard ‘s Muhammed-tegning, men har endnu ikke fået svar.

UPDATE

Den­fri har netop mod­ta­get dette svar fra Jan Lindboe:

“I prin­cip­pet, ja – hvis vi vur­de­rer, at det udstil­lede pas­ser ind i de ram­mer og de kri­te­rier vi stil­ler op, for en udstil­ling på et lille offent­ligt lokal­bi­bli­o­tek. Hvad enten det gæl­der kunst (som i det kon­krete til­fælde), tale eller skrift, så vil vi til enhver tid for­sva­rer grund­lovens § 77, som omfat­ter alle bor­ger i Dan­mark (også tid­li­gere straf­fede som fx Said Mansour).”

 

Som det fremgår er dette en eldre sak.