To av Danmarks fremste befolkningseksperter analyserer innvandringen til Danmark ut fra et demografisk, økonomisk, sikkerhetspolitisk og demokratisk perspektiv. Konklusjonen er krystallklar: Innvandringen kan ikke fortsette uten massive skader på det danske velferdssamfunn.

Forholdene er tilsvarende i Norge, hvor hverken medier eller politikere ønsker å diskutere de grunnleggende forhold. Sverige er allerede over the tipping point.

calais.kaos

Foto: Passasjerene på en buss på vei til Dover ble i helgen vitne til at en gruppe desperate mennesker forsøkte å bryte seg inn i lastebilene som ventet på fergen i den franske havnebyen Calais. Det var lovløse tilstander og dypt skremmende. Mennesker som opplever dette ser likhetstrekk med båttrafikken over Middelhavet og flyktningstrømmene ut av Syria: De ser sosialt kollaps og jungelens lov. De tenker: – Hvem skal beskytte oss mot dette?

Hva er båtstrømmen over Middelhavet begynnelsen på?

Det er ikke en flukt fra krig og elendighet, slike mediene hausser det opp til. Det er ofte en flukt til, ikke fra. The Wall Street Journal har fulgt rutene og konsentrert seg om en 27 år gammel mann fra Senegal.

ANNONSE

Det problematiske ved at betragte mange af disse emigranter som flygtninge, er i øvrigt de seneste dage blevet grundigt beskrevet i en længere analyse i det seriøse dagblad Wall Street Journal (12. juni). Dagbladet valgte at beskæftige sig med det land, som i årets første tre måneder leverede de fleste nyankomne indvandrere over havet til Italien, nemlig Senegal i Vestafrika. Senegal har gennem flere tiår haft et rimeligt velfungerende demokrati. Landets pæne økonomiske vækst, og store pengeoverførsler fra tidligere udvandrede, har ikke blot øget levestandarden generelt, men har også forsynet mange husholdninger med fjernsyn og mobiltelefoner, og derfor med et førstehåndskendskab til levestandarden i Europa. Det får så ifølge landets emigrationsminister mange unge til at begive sig ud på den kostbare og livsfarlige rute mod smuglerbådene i Libyen: »Ikke fordi de unge ikke har noget, men fordi de vil have noget bedre, og noget mere.«

I en meget stor landsby, som dagbladet har besøgt, og som i de senere år har fået vand og elektricitet indlagt, siger myndighederne, at der i gennemsnit rejser en ung mand hver uge – i marts for eksempel den 27-årige Ibrahima Ba, som solgte den kvægbesætning, hans far i Frankrig havde finansieret for ham. Den unge mands mor siger, at sønnen »havde alt, hvad han behøvede, men han ville tjene sine egne penge«. Ibrahima var ifølge forældrene blandt de omkring 700 ombordværende på en overfyldt trawler fra Libyen, som gik ned i Middelhavet i april i år.

De stigende forventningers lov

Det er ikke alltid det er elendighet som er drivkraften. Mennesker på bunnen har ofte ikke ressurser til en stor reise. Det samme gjelder en god del fra Eritrea og Syria, men mediene ønsker ikke en nyansert fremstilling. Det vil ødelegge den humanitære appellen, eller slagkraften til kampanjejournalistikken.

Reklame

Mediene dekning av båttrafikken, med deres imperative krav om at alt må gjøres for at alle kan bli reddet, kan sies å fungere som en megafon for smuglermafiaens business. Det ligger i dagen.

Slik spres bildene over hele Nord-Afrika av at det kan lønne seg å selge alt man eier og prøve lykken.

BBC melder i dag om full krangel i EU. Hvem skal ta imot båtmigrantene? 40.000 er nevnt for hele EU, men heller ikke dette forholdsvis lave tallet er alle med på.

EU har ingen politikk.

Femgangeren

Hva er utsiktene? Er båttrafikken snakk om en nødsituasjon, som gjør det berettiget med et skippertak, eller er det snarere snakk om en permanent tilstand?

Men i Afrika og i dele af Mellemøsten ser situationen helt anderledes ud. Her har udbredelsen af den vestlige medicinske teknologi ganske vist reduceret dødeligheden meget, men det overses hyppigt, at fødselsniveauet stadig er meget højt. Det skyldes for det første, at man endnu kun i begrænset omfang er kommet ind i en økonomisk og social udvikling, som kunne føre til kvindefrigørelse og nye normer for kvindens fertilitetsadfærd. For det andet har især Afrika det alvorlige problem, at 40 procent af befolkningen er under 15 år. Disse mange unge kvinder vil jo nu rykke ind i de fødedygtige aldre, hvorved fødselstallene længe vil forblive høje. Afrikas befolkning er i dag dobbelt så stor som EU`s stagnerende befolkning, men om blot 35 år vil Afrikas folketal være blevet fem gange større end indbyggerantallet i EU til den tid.

Integrasjonen går dårligere og dårligere

Hvordan går det med innvandrere av ikke-vestlige til et land som Danmark?

Det er derfor af betydelig interesse, at Danmarks Statistik netop har offentliggjort nye tal for integrationen af de indvandrere fra ikke-vestlige lande (Statistikbanken). Tallene er beregnet efter en ny og forbedret teknik, og de dækker perioden fra og med 2008 til og med 2013. For disse seks år kan man aflæse beskæftigelsesfrekvenserne efter personernes herkomst, så man får et præcist mål for, hvor godt det danske samfund har været i stand til at integrere disse nye medborgere på vort arbejdsmarked.

Ville man kalde talserien for en katastrofe, skulle det være, fordi talserien er udtryk for en katastrofe. I 2008 var efter de nye tal 77.9 pct. af persongruppen med dansk oprindelse beskæftiget, mod kun 54.6 pct. for indvandrere fra ikke-vestlige lande. Efterslæbet var altså dengang på 23.3 procentpoint. I 2013 var efterslæbet i beskæftigelse øget til 26.1 procentpoint. Integrationen går altså dårligere og dårligere.

Hvordan er det mulig å late som ingenting og fortsette å synge innvandringens pris, når man ved selvsyn kan se at det ikke stemmer?

Vi har en sterk fornemmelse av hvordan det henger sammen, men det må ikke snakkes om.

Som det tidligere er blevet dokumenteret af Danmarks Statistik (Indvandrere i Danmark 2014) dækker det mistrøstige billede af en fejlslagen integration over ganske store forskelle mellem oprindelseslandene. Indvandrere fra lande i Østasien er klart de bedst integrerede på arbejdsmarkedet. Dårligst integrerede er indvandrere fra muslimske lande, altså fra lande med svag tradition ikke blot for et offentligt liv uden for den religiøse sfære, men også med svag tradition for kvinders beskæftigelse uden for hjemmet. De laveste beskæftigelsesfrekvenser overhovedet finder Danmarks Statistik for indvandrere fra Libanon, det vil sige overvejende palæstinensere, fra Somalia, og netop fra det Syrien, som lige nu præger vores udlændingedebat så stærkt.

De ikke-vestlige indvandreres efterkommere klarer sig i vort velfærdssamfund ganske vist en smule bedre end forældregenerationen, men har dog kun en 4,5 procentpoint højere beskæftigelsesfrekvens.

Et samfunn som fortsetter langs samme kurs vil over tid påføre seg selv store skader. Det kommer ut som noe helt annet i den annen ende.

Vore ikke-vestlige efterkommeres beskæftigelsesfrekvens lå ifølge Danmarks Statistiks nye tal i 2008 syv procentpoint under efterkommere fra vestlige lande. I 2013 var dette efterslæb steget til 12 procentpoint.

I kjernen av det multikulturelle prosjekt finner man en stor grad av irrasjonalitet. Denne irrasjonaliteten smitter over på samfunnsmaskineriet. Regjeringen nedlegger forbud mot at det skal forskes på fakta man ikke liker.

De ikke-vestlige indvandreres og efterkommeres svage integration på arbejdsmarkedet betyder naturligvis også, at de modtager væsentligt større beløb for eksempel som dagpenge, kontanthjælp og førtidspension, end de selv betaler i skat. Det reducerer den øvrige befolknings muligheder for offentligt velfærd. Et seriøst og omfattende analysearbejde i centraladministrationen nåede i sin første rapport i 2010 frem til, at der var tale om af størrelsesordenen mindst 16 mia. kr. Med den foreliggende teknik havde man ikke kunnet inddrage en del ret betydelige udgiftsposter, og udvalget ville nu i sit fortsatte arbejde forbedre analyserne. Imidlertid standsede SR-regeringen ved sin tiltræden håndfast dette arbejde i centraladministrationen.

Det er klart at for en sosialistisk regjering er det ekstra pinlig hvis de svikter sine gamle velgere, til fordel for nye borgere, som aldri har ytt noe til fellesskapet.

Bedre å legge lokk på forskningen.

Bedre å sminke virkeligheten.

På NRKs Morgensending kom det i dag frem at i visse områder av Groruddalen slutter over halvparten av de unge på videregående. Men skolene kvier seg å melde dem ut av skolen for da mister de penger per elev. Ap foreslo derfor at skolene skulle få beholde pengene hvis de bare klarte å sysselsette elevene på en eller annen måte. De trengte ikke lære noe, de trenge ikke være på skolen.

 

Udlændingene i valgkampen

 

Af Poul Christian Matthiessen, professor, dr. polit., og Gunnar Viby Mogensen, dr.phil.

 

ANNONSE
Liker du det du leser? Vipps noen kroner til Document på 13629