Feature

nolen-facebook-two
Alton Nolen.

Har læst Ayaan Hirsi Ali ‘s ny bog Kætter, som jeg vil citere fra de kommende uger. Her en passage, der opregner eksempler på islamisk terror:

«Den 14. april 2014 bortførte den militante islamistiske gruppe Boko Haram for eksempel 276 skolepiger i Nigeria. Den 15. maj samme år blev en gravid kvinde i Sudan ved navn Meriam Ibrahim dømt til døden for at have vendt islam ryggen (frafald fra islam, red.). Den 29. juni (2014, red.) proklamrede IS (Islamisk Stat, red.) sit nye kalifat i Irak og Syrien. Den 19. august blev den amerikanske journalist James Foley halshugget af IS, og henrettelsen optaget på video. Den 2. september delte en anden amerikansk journalist, Steven Sotloff, samme skæbne. Den 26. september halshuggede Alton Nolen, en nylig konvertit, sin kollega Colleen Hufford på en fødevarefabrik i Oklahoma i USA. Den 22. oktober gik en anden konvertit, Michael Zehaf-Bibeau, amok i Canadas hovedstad Ottawa og dræbte korporal Nathan Cirillo. Og sådan er det blevet ved og ved og ved. Den 15. december 2014 tog en muslimsk lærd ved navn Man Haron Monis 18 personer som gidsler i en cafe i Sydney i Australien. To af dem omkom under den efterfølgende skudveksling. Til sidst, netop som jeg var ved at skrive denne bog færdig, blev medarbejderne ved det satiriske, franske ugeblad Charlie Hebdo massakreret i Paris. De to Kouachi-brødre var maskerede og bevæbnede med AK-47-geværer; de stormede redaktionens lokaler og dræbte redaktøren, Stéphane Charbonnier, sammen med ni af hans medarbejdere og en politibetjent (der fungerede som livvagt for en af medarbejderne, red.). Derefter skød de endnu en betjent på gaden. To dage senere dræbte deres meningsfælle, Amedy Coulibaly, fire mennesker, alle jøder, efter at have taget en gruppe gidsler i et kosher-supermarked i den østlige del af byen. Forinden blev en kvindelig politibetjent skudt.»

(Side 21-22)