Demografi

I et kort glimt husker vi to skip fulle av flyktninger som drev viljeløst til havs, ett ved Hellas og ett i rom sjø. Besetningen hadde gått fra borde. Under dekk var hundrevis av flyktninger.

ezadeen.skip

Et skib uden kurs, uden kaptajn og med besætningsmedlemmer, der har rømmet skibet for at hytte deres eget skind.

Sådan et syn mødte den italienske kystsvagt forrige fredag, da skibet ”Ezadeen” kom drivende mod Europa ved Italiens sydøstkyst med 359 syriske flygtninge om bord.

Dette skipet kan være et bilde på Europas flyktningpolitikk, skriver Jyllands-Posten. Europeiske ledere bare tar imot, de har gått fra broa. Der er det tomt.

Hvor lenge kan kontinentet drive uten politikk i de politiske og menneskelige stormene som kommer? For den strømmen vi har sett hittil er bare små skvulp mot det som kommer, sier tre anerkjente demografer til Jyllands-Posten. De har alle gått av fra sin stillinger ved København universitet, Oxford og Amsterdam universitet og kan uttale seg fritt. Den munnkurv forskere i stilling pålegger seg selv, er en stor del av problemet. Dermed stopper den demokratiske feedback, både fra grasrota og ekspertisen. Grasrota brunbeises og forskerne driver selvsensur.

Handlekraft finnes

Politikerne viser altså handlekraft når det gjelder å hindre at motforestillinger kommer til orde. Det gjelder å late som om spillet følger demokratiske spilleregler. Hvis demonstrantene er nazister er det legitimt å brunbeise dem, og akademikerne vet godt hva et google-søk kan gjøre med deres karriere.

Men hvis det er mulig å utøve kontroll for å hindre motstemmer, følger et logisk spørsmål: Da kan de vel også gjøre noe for å stanse en tilstrømming som slår bunnen ut av velferdsstaten og folkestyret? Men nei, politikere, medier og asyllobbyen understreker enda sterkere våre humanitære forpliktelser. Aftenposten kjører annonsekampanje og sier de vil gjøre leserene i stand til å konversere med Jan Egeland om de får ham til bords. Det finnes bare étt svar og én kurs: Den ligger fast.

Gutteres og Mathismoen

Hvor hyklersk og skinnhellig aktørene opptrer ga Aftenpostens Ole Mathismoen et eksempel på da han intervjuet UNHCRs øverste leder Antonio Gutteres. Gutteres messet om Europas forpliktelser, hvor få syrere kontinentet har tatt imot sammenlignet med Syrias naboer. Nå måtte Europa ta seg sammen. Mathismoen understreket alvoret og ville ikke finne på å stille spørsmål ved om en FN-byråkrat kunne ha annet enn edle motiver. Slik avskjærer han seg fra å stille de mest opplagte spørsmål, som f.eks. om Gutteres hjemland Portugal lever opp til forpliktelsene. En kikk på statistikken for 2013 viser at Portugal ligger helt i bunnen. Ikke noe EU-land mottok så få asylanter. Fattige 48 per million innbyggere, bak land som Tsjekkia og Romania.

Hvor ynkelig går det an å bli?

Hvor dumme tror de at vi er?

DK.Poul.Christian-Mathiesen

Dansken Poul Christian Matthiessen er distingvert og nyter høy respekt. Han har lenge uttrykt bekymring for folkestyrets fremtid hvis masseinnvandringen fortsetter.

»Den flygtningestrøm, vi ser nu, er kun et skvulp i forhold til de enorme bølger, der kan komme i fremtiden. Der bor omkring en milliard mennesker i Afrika, men om blot 15 år vil der bo omkring halvanden milliard mennesker og i 2050 omkring 2,5 mia., viser FN’s befolkningsprognoser. Når forholdene er usikre i flere afrikanske stater med borgerkrig og økonomisk nød, vil flere afrikanere søge mod Europa,« siger Matthiessen og fortsætter:

»Flygtningeindustrien udvikler sig løbende med nye transportmidler og ændrede smuglerruter. Kendskabet i Afrika til levevilkårene i Europa – blandt andet via tilbagemeldinger fra de flygtninge, der allerede er sluppet ind i et europæisk land – bliver større for hvert år. Og hvor flygtningestrømmen tidligere var af individuel karakter, har den nu udviklet sig til en flugt fra dårlig levestandard, borgerkrig, massearbejdsløshed, diktatorer og interne magtkampe. Det gælder ikke kun folk fra Afrika. Det er syrerne et tydeligt eksempel på. Naturligvis er nogle af dem individuelt forfulgte, men det gælder langtfra alle.«

Flyktningkonvensjonen

Mekanismen som holder kranene åpne heter Flyktningkonvensjonen og er fra 1951. Den ble laget for å håndtere flyktningstrømmen internt i Europa.

Poul Christian Matthiessen siger:

»FN’s Flygtningekonvention blev skabt i årene efter Anden Verdenskrig og har været gældende siden 1951. I dag er den forældet i forhold til, hvordan verden ser ud i dag. Det, at alle og enhver kan komme og bede om asyl, passer dårligt, når der kommer meget store strømme, hvor det er meget vanskeligt at sondre mellem individuel forfølgelse og almindeligt opbrud på grund af umulige forhold i hjemlandet. Jeg mener, at man ud fra et europæisk perspektiv skal sætte på den internationale dagsorden, at konventionen skal til revision.«

Den britiske demograf David Coleman er enig:

»Især den ændring, der blevet foretaget i konventionen i 1960’erne, der betød, at konventionen ikke kun handlede om flygtninge internt mellem de europæiske lande, men kom til at gælde for flygtninge fra hele verden, betyder, at der er brug for en radikal revision af konventionen. Det vil kræve en meget modig regering at sætte en revision på dagsordenen, men hvis et land turde gøre det, kan andre lande godt tænkes at ville bakke det op,« siger Coleman.

 Terroren utløser endring

Schengen har hittil vært hellig. I kjølvannet av terroren i Paris høres det for første gang stemmer innenfra systemet som seriøst tar til orde for å oppheve de åpne grensene. Første innspill kom fra Spania. Fredag ble en fransk senator intervjuet av CNN Hola Gorani. Hun sa første spørsmål på neste ministerrådsmøte er endring av Schengen. Gorani ble litt satt ut. Dette rock the boat, også for Obamas USA.

Der politikerne hittil har nektet å stenge grensene eller innføre kontroller, kan terroren utløse endringer. Nervøsiteten i Brussel og Washington er ikke ubegrunnet. Hvis ballen først begynner å rulle, kan den bli vanskelig å stanse. Det har hittil hett at det er umulig å endre kurs, at det vil slå bunnen ut av det frie marked.

Trykk nedenfra

En suspensjon av Schengen kan gjøre det politisk umulig å gjeninnføre åpne grenser. Folk vil se at endring er mulig. Trykket nedenfra er allerede sterkt.

Poul Christian Matthiessen siger:

»Hvis de europæiske statsledere ikke går sammen om at finde en fælles strategi i forhold til at begrænse masseindvandringen, tror jeg, at der vil opstå en folkelig reaktion imod tilstrømning, hvor man vil sige: Det kan ikke blive ved, det her.«

 Medienes blokkering en del av krisen

Men den politiske eliten har hittil svart på nye politiske formasjoner som Sverigedemokratene og UKIP ved å forsøke å brunbeise, dvs delegitimere dem. Dansk Folkeparti er blitt snille, det samme er FrP. Frankrike er spesielt, der befinner Front National  seg i et krysningspunkt, hvor de målbærer en folkelig reaksjon, men fremdeles med røtter i en tvilsom politisk fortid.

Medienes manglende sannferdige dekning, deres front mot nye politiske bevegelser, er en del av krisestemningen.

dick.van.de.kaa

Nederlandske Dick van de Kaa er en høyt meritert demograf, på europeisk nivå: Han sier europeiske ledere benekter det opplagte: At Europa er blitt et innvandringskontinent fra fattige, kriseramte land.

Den hollandske demograf Dick van de Kaa, der er professor emeritus fra Amsterdams Universitet og tidligere præsident, nu æresmedlem i den faglige forening for demografer i Europa, European Association for Population Studies, er enig i vurderingerne fra Matthiessen og Coleman og siger:

»Det er et problem lige nu, at europæiske politikere er uvillige i forhold til at erkende, at Europa er blevet et indvandringsområde. De europæiske lande er nødt til at erkende, at de – hvis de ikke analyserer situationen tilstrækkeligt realistisk – vil ende med, at udviklingen vil have negative konsekvenser for både værtslandene og indvandrergrupperne.«

Motreaksjon

Hvis politikerne ikke tar sitt mandat på alvor. Hvis de opptrer som representanter for en vag menneskehet, men ikke ivaretar velgernes interesser, kan det få alvorlige følger.

»Hvis vestlige regeringer ikke er stærke nok til at forsvare de værdier, der udgør kernen i den vestlige kultur, kan en modreaktion udvikle sig. Europæere ser ud til at blive mindre og mindre tolerante over for muslimer, jo mere højlydte og selvhævdende disse bliver,« siger Dick van de Kaa.

Hvem har i så fall ansvaret for en reaksjon nedenfra? En brunbeising, slik vi har sett fra Angela Merkel overfor Pegida, kan kun øke harmen. Men det synes ikke som om politikerne forstår spenningene på kontinentet. De går i rosetog og tror enheten og samholdet står for noe mer enn en spontan følelse.

Men vil endring være mulig?

For at endring skal skje må en europeisk regjering ta skjeen i en annen hånd og si opp avtaler og konvensjoner. Det sitter svært langt inne.

Dessuten melder et annet forhold seg: Innvandringen vil nå et nivå hvor innvandrerne er tunge på vektskålen.

»Og så skal man huske på, at antallet af vælgere med indvandrerbaggrund i flere lande er stort og har nået et balancepunkt, bl.a. muligvis i Storbritannien, hvor partier, der vil stramme indvandringspolitikken eller asylpolitikken, kan få svært ved at få magten,« siger Coleman.

Kynisk sett tvinger terroren politikerne til å sette spørsmål på agendaen som de hadde håpet å slippe. De vet at det kan utløse et ras. De kunne også sett det som en sjanse, det påskuddet de trenger for å gjøre hva folk lenge har bedt om: få kontroll med en innvandringen som sprenger kapasiteten.

Det gjenstår å se. Signalene hittil har vært svake. Politikerne er på etterskudd og opptrer forvirret. De har problemer med å ta rekkevidden inn over seg.

 

 

Artikkelen Et truet Europa sto 11. januar i Jyllands-Posten, og var premiumartikkel.