Gjesteskribent

Studenterkredsen er navnet på en traditionsrig grundtvigsk foredragsforening, som har til huse i Studenternes Hus i Aarhus og Vartov i København. Her mødes unge, ambitiøse teologer, litterater, samfundsvidenskabsfolk og sprogfolk til frisindet diskussion om store emner. En håndfuld af dem har genoplivet Studenterkredsens tidsskrift, og i det første af to numre skriver den 26-årige Johan Christian Nord, som er ph.d.-studerende i tysk ved Aarhus Universitet og højskolelærer på Rønshoved Højskole, at der er håb for konservative sjæle. Det kræver vist en forklaring.

Johan_Christian_Nord

»Jeg er overbevist om, at vi befinder os midt i en folkelig grødetid – i tiden før Holger Danskes opvågnen«, siger Johan Christian Nord og uddyber:

»De kulturradikale standardmeninger er på kraftigt tilbagetog – det ser man bl.a. i forskellige meningsmålinger, hvor højrefløjen står til en klar valgsejr, og hvor særligt Dansk Folkeparti står til en markant fremgang. Men man oplever det også i mødet med mennesker; der er simpelthen ikke særlig mange mennesker tilbage, der restløst hylder den humanistiske indbildning om det grænseløse menneske. De få, der stadig gør, er ikke videre slagkraftige. Jeg oplever det særligt blandt mennesker på min egen alder – altså folk i tyverne – hvor det ikke er ualmindeligt at bekymre sig mere om opretholdelsen af Danmark end om den store, vide verden. Og hvor dem, der stadig hænger fast i humanismen, ikke er særlig stålfaste, når man går dem på klingen.«

Hvad er det, der sker?

»Ungdommen er ved at vågne og dermed ved at indse, at den selvoptagne humanistiske græshoppe-generation før os har befundet sig i et lufttomt rum, hvor den i sin selvgodhed bildte sig ind, at alt ville gå godt, når blot alle skranker i menneskelivet blev nedbrudt. Denne generation valgte at skylle enhver forestilling om ånd, arv og orden ud i lokummet. Men ungdommen er nu ved at opdage, at det var en løgn og et overgreb. Det kan stilles meget basalt op: Enten vågner vi og forstår, at vi må værne folk og fædreland, eller også går vi under. Sådan er naturens hårde lov, og jeg har ingen grund til at antage, at vi ikke skulle fatte pointen inden afgrunden. Vores folk har bestået i 1.000 år – og har før været under hårdt pres. Holger Danske er en syvsover, men når han vågner, tager han fat – så bliver dag og dåd kæmperim, for nu at bruge et Grundtvig-udtryk.«

Hvad er det for en natur, du hentyder til? Jeg troede, det var en kulturkamp …

»Javist er det en kulturkamp – eller: For os viser det sig som en kulturkamp, men i et større perspektiv handler det om, hvad der sker, når man krænker tilværelsens egen lov, altså den fasthed i verden, man efter behag kunne kalde naturen eller skabelsesordenen. For sagen er, at et folk, der hengiver sig til drømmen om det grænseløse, eviggode menneske, ikke er i overensstemmelse med virkelighedens egen arkitektur. Mennesket bliver faktisk ikke godt og frit, når det løsrives fra alle bånd. Det bliver vildt, selvisk og destruktivt, det lærer historien og den daglige virkelighed os. Et samfund, der har hengivet sig til den slags indbildninger, vil derfor enten vågne op og indrette sig på virkelighedens præmisser eller synke ned i glemslen – og dets territorium vil blive overtaget af en mere livsduelig stamme. Derfor drejer det sig i sidste ende også om naturen. Jeg har tiltro til, at vi snart vil forstå det.«

Hvor ser du tegn på det?

»Man kunne nævne, at der for første gang nu er borgerligt flertal blandt førstegangsvælgere. Det er sgu temmelig klar tale. Som højskolelærer har jeg desuden erfaret, at mine elever ikke har det mindste problem med at snakke alvorligt om, hvad det vil sige at være et folk og at hævde en grænse. Men man kunne også nævne et konkret eksempel på, at disse spørgsmål bliver taget op i nye sammenhænge, hvor det før ville have været fuldstændig umuligt: Jeg tænker på Hassan Preislers roman og teatermonolog ”Brun mands byrde”, som jo simpelthen er et opgør med multikulturalisme og den kulturradikale selvgodhed. Jeg tror, at alt er ved at blive anderledes.«

 

 

 

Fredagsforhør Jyllands-Posten 14. nov 2104