Kommentar

En kritisk islam- og koranforskning burde være en selvfølge i lande, hvor islam ikke sætter dagsordenen, og hvor der findes frie universiteter. Der er da også kritiske europæisk-nordamerikanske islamforskere, men i Danmark hører man ikke noget herom fra de lærde på universiteterne.

I Europa, USA og andre vestlige lande findes mange kritiske bibelforskere, der analyserer Det gamle og ny Testamente på samme måde, som historikere analyserer historiske tekster. Formålet er at finde ud af, om de hellige tekster kan anvendes som historiske udsagn. Kan udsagnene bekræftes af andre, uafhængige kilder – f.eks. arkæologiske vidnesbyrd?

I Danmark er der bibelforskere ved KU, der fuldkommen forkaster Bibelen som en historisk beretning. Der er i stedet tale om ren fiktion, der angiveligt ikke understøttes af bibelsk arkæologi. (I parentes bemærket: Israelske arkæologer har for nylig udgravet et fort sydvest for Jerusalem, hvor der er fundet potteskår fra omkring 1.000 f. Kr. med bl.a. ordet melech, hebraisk for konge. Ifølge traditionen var David på det tidspunkt konge i en jødisk stat med Jerusalem som hovedsæde.) Professor emer. Thomas L. Thompson er en af de kendteste blandt de kritiske bibelforskere, og adskillige af hans videnskabelige arbejder er oversat til arabisk og udkommet i arabiske lande. Alt sammen helt naturligt.

En tilsvarende kritisk forskning vedrørende islams hellige skrift, Koranen, og de mange fortællinger om, hvad profeten Muhammed angiveligt har sagt og gjort om dette og hint, hadith-samlinger – eksisterer ikke i de lande, hvor islam er herskende. Langskæggede lærde herrer fortolker disse tekster, men uden at sætte mindste spørgsmålstegn ved, om disse tekster virkelig kan være blevet overbragt en analfabet på et bjerg i ørkenen af englen Gabriel, der ligesom Allah talte arabisk. Disse lærde stiller heller ikke spørgsmål om, hvorvidt uafhængige kilder bekræfter eller afkræfter udsagn i skrifterne. Det anses for blasfemi.

Men en kritisk islam- og koranforskning burde være en selvfølge i lande, hvor islam ikke sætter dagsordenen, og hvor der findes frie universiteter og forskningscentre. Der er da også kritiske europæisk-nordamerikanske islamforskere, men i Danmark hører man ikke noget herom fra de lærde på universiteterne. Der er ellers sket skelsættende, for ikke at sige revolutionerende nybrud i udforskningen af Koranens tekst, og arkæologiske fund sætter alvorlige spørgsmålstegn ved den traditionelle – dvs. islamiske – forståelse af Koranens tilblivelse og indhold.

Da vore egne koran- og islamlærde er tavse, må vi ty til udenlandske forskere for at få ny viden. Norbert G. Pressburg (et pseudonym) har i en faktamættet bog på godt 200 sider givet en oversigt over den ny islamforskning i bogen ”Good Bye Mohammed. Das neue Bild des Islam” (Books on Demand GmbH, Norderstedt). En engelsksproget version hedder ”What the Modern Martyr Should Know” (Create Space, USA). Det følgende bygger i høj grad på Pressburgs bog.

Koranen er angiveligt Guds rene og fejlfri lære, formidlet som nævnt via englen Gabriel til Muhammed i begyndelsen af 600-tallet. Men hvorfor indeholder bogen da så mange sproglige og historiske fejl, og hvorfor er dele af teksten uforståelig? Og hvad skal moderne muslimer i det 21. århundrede stille op med de mange udsagn om drab på vantro, kvinders henvisning til en lavere samfundskategori, slavehold og andre barbariske ting? Altså hvis man ikke er eller ønsker at blive hellig kriger.

Ifølge Pressburg tyder intet på, at Muhammed har eksisteret. Han er en litterær eller mytisk konstruktion. Ja, navnet Muhammed fandtes slet ikke, da Muhammed levede. ”Muhammed” var oprindeligt ikke et navn, men en titel, der betød ”den udvalgte” eller ”lovpriste”. Og denne udvalgte og lovpriste var – hold på hat og briller – Jesus Kristus. Titlen findes på mønter og i inskriptioner, som er forsynet med et kors og fremstillet af kristne arabiske herskere. Pressburg bygger på Christoph Luxenbergs banebrydende filologiske studier. Ifølge Luxenberg (også et pseudonym) er det simpelthen grammatisk umuligt, at Muhammed var et navn. Arabisk har ligesom hebraisk kun konsonanter, og det i sig selv har givet anledning til store problemer med at forstå mange passager i Koranen. Det er Luxenbergs store fortjeneste at have forklaret flere af disse dunkle eller uforståelige passager. Luxenberg mener, at Koranens kernestykke er en assyrisk kristen tekst, skrevet med arabisk skrift, men på aramæisk, som i sin tid var et udbredt kultursprog i Mellemøsten. Den MHMD (MuHaMeD), der omtales, betyder altså Guds lovpriste udsending, Jesus Kristus. Først flere hundrede år efter Muhammeds angivelige eksistens blev de fire konsonanter misforstået og gjort til navnet Muhammed.

Bogen har et særligt budskab til de hellige muslimske krigere, som tror, at de kommer i Paradis og dér bliver forsynet med 72 evigt unge, barmfagre jomfruer. Der er tale om en alvorlig misforståelse på grund af en fejllæsning; ”martyrerne” får i virkeligheden kun stillet vindruer og frugtsaft i udsigt. De unge drenge, som også ifølge traditionen skulle stå til rådighed for de himmelfarne, viser sig at være kølige frugter. Jomfruerne og drengene er til dels et resultat af oversætternes egen fantasi og forhåbninger.

Pressburg har som motto og ledestjerne for sin bog videnskabsteoretikeren Karl Poppers maksime: »Vi kan ikke bevise sandheden. Men vi kan bevise usandheden og dermed tilnærme os sandheden.« Alle forsøg på at bevise personen Muhammeds eksistens har været forgæves. Der findes ikke et eneste stik- og håndfast vidnesbyrd, der bekræfter den, ikke et eneste spor efter denne mand. Den såkaldte Klippemoské i Jerusalem fra slutningen af 600-tallet er ifølge muslimske myter bygget over det sted, hvor Muhammed red til himmels på en hest. Men der er i virkeligheden tale om en kristen helligdom – det viser hele dens ottekantede syrisk-byzantinske arkitektur, men også den 240 meter lange indskrift, der pryder dens indre.

Klippehelligdommen blev bygget af den kristne arabiske hersker Abd al-Malik på det sted, hvor den israelske kong Salomons tempel havde stået, og hvor Kristus forventedes at ville komme igen. Indskriften udtrykker derfor en kristen trosbekendelse. Først senere blev den kristne kirke omdannet til en muslimsk helligdom – og i allernyeste tid gjort til en moské.

Pressburg argumenterer også overbevisende for, at den traditionelle opfattelse af, at mange filosofiske indsigter og videnskabelige opdagelser i Middelalderen skyldes islamiske lærde, beror på myter. Der var tale om arabiske ikkemuslimer, hvoraf flere faktisk blev forfulgt af muslimske herskere, der anså dem for kættere, fordi de ikke holdt sig inden for Koranens spændetrøje. Et særligt afsnit bruger Pressburg til at sønderbryde myterne om det fredelige og blomstrende Andalusien – angiveligt et multikulturelt paradis.

Jeg er hverken koranlærd eller kyndig udi arabisk og aramæisk, men Pressburg og Luxenberg forekommer at argumentere og dokumentere konkret og overbevisende. Det er da muligt, at de ikke har ret i alle deres fortolkninger, men så må de jo imødegås på fagligt grundlag af dem, der er i stand til det. Og så er vi tilbage ved vore danske skriftkloge, som – så vidt jeg er orienteret – slet ikke synes berørt af de epokegørende videnskabelige landvindinger, som Pressburg, Luxenberg og andre har præsteret. Hvorfor ikke?

Det er en forstemmende kendsgerning, at de to islamforskere må optræde under pseudonym. Dertil er vi altså kommet i Europa, at islam- og koranforskere ikke kan offentliggøre deres videnskabelige resultater af deres forskning under deres rigtige navn, fordi de herved risikerer at blive slået ihjel af formørkede fanatikere.

Jeg ved ikke, om det er en lignende frygt, der afholder danske islam-forskere fra at forholde sig til deres europæiske kollegers forskning. Som forskere, betalt af staten – dvs. af danske skatteydere – har de en forpligtelse til at oplyse den danske befolkning om disse ting. Lad os høre fra dem selv, hvad de mener, og hvorfor de er tavse.

Gjengitt med Bent Jensens tillatelse. Opprinnelig som kronikk i Jyllands-Posten

omslag.goodby.mohammed

Les også

Islamforskning -
Som jeg leser Koranen -
Corpus Coranicum -
Den dannede muslim -