Sakset/Fra hofta

Jeg har et andenhåndsforhold til Karen Blixen, jeg har set, læst og hørt om hende, men jeg har aldrig læst hende. Jeg har haft den muligvis forkerte fornemmelse, at hendes liv var lige så interessant som hendes bøger, måske mere. I hendes sidste interview med belgisk TV her, tre måneder før hendes død, kan jeg lide hendes råd til unge mennesker tilsidst. Her vejer hun 35 kg af en behandling med kviksølv for en syfilis, der i virkeligheden havde forladt hende i 1915.

Blixen er, som man også kan høre i hendes båltale, ikke feminist. Hun dyrker kønnenes forskellighed som en rigdom. Ligemageri som i nutidens feminisme, er foruden magtkamp en form for seksualforskrækkelse. Alligevel kører hun bil, driver virksomhed og går på jagt og er i det praktiske liv fuldstændig ligestillet.

Jeg har set Orson Welles The Immortal Story og Babettes Gæstebud, læst Judith Thurmans Isak Dinesen: The Life of a Storyteller, Thorkild Bjørnvigs Pagten, Aage Henriksens De Ubændige, krydset vej med nogle af de unge mænd, der kom på Rungstedlund, Jurij Moskvitin, for at nævne én, der ikke kan protestere, og jeg har indtryk fra min mor, der kom som lille pige på Rungstedlund, og har fortalt om hende. Men læse hende, det blev ikke til noget, der var for meget andet. Hendes engelske og franske er perfekt, og hendes udtale er fascinerende rædselsfuld.

Sensommerudflugten til Dragør med en veninde i går, kaldte på årets sidste isvaffel på havnen. De sidste søvnige hvepse sværmede om syltetøjet. Hjemvejen faldt over Ørestaden, hvor jeg ikke har været forbi i fem år. Der er sket meget siden da. Jeg er helt for arkitektur, der vover pelsen i stedet for at gemme sig i kubusser af glas og beton som i nu 80 år. Det er Daniel Liebeskind, der har tegnet Cab In hotellet, op Jean Nouvel der har tegnet DR-koncertsalen.

Alligevel synes jeg der er en underlig infantil candyfloss-æstetik over flere af bygningerne derude. Lidt hoppeummet for de helt små på Helsingør-Helsingborg overfarten. «Glade farver.» Det kunne nydelige damer af Louisiana-segmentet sige til Svend Wiig Hansen i den bedste mening om et maleri af hans, og han blev ikke rigtig glad, for mange var undfanget i besværlige perioder. Ørestaden er stadig et sted, man flygter hjem fra. Det blæser altid koldt nær høje huse.

1-25.8.2014 001

2-25.8.2014 003 3-25.8.2014 026 4-25.8.2014 020 5-25.8.2014 022 6-25.8.2014 0241-25.8.2014 032