Nytt

 

Erik Guldager, der nu kalder sig Erik Westergaard, driver Galleri Draupner i Skanderborg. Galleri Draupner er kendt i offentligheden, fordi galleriet har Muhammed-tegneren Kurt Westergaard i sin stald, og Kurt Westergaard er da også galleriets absolut bedst sælgende kunstner og har haft flere soloudstillinger hos Draupner.

Selvom Erik Guldager har gjort det til en guldrandet forretning at sælge akvareller af en Muhammed-tegner, har han alligevel været så nysgerrig efter at se, hvad der foregår i den radikale moske på Grimhøjvej i Aarhus Vest, der er kendt for at leveret en række islamistiske krigere til kampene i Syrien, at han har besøgt Grimhøjmoskeen i forbindelse med en fredagsbøn.

I en tilsendt beretning skriver Erik Guldager følgende om sit besøg i moskeen:

«For et par uger siden var jeg til fredagsbøn i Grimhøjmoskeen i Århus. Jeg søgte ud over oplevelsen, nogle konkrete informationer og mere viden om bestemte ting. Det var en ret voldsom oplevelse og stemningen var mildt sagt noget trykket for den ene hvide mand, blandt ca. 300 knap så hvide mænd!
Sidst mødte jeg bla. 3 meget forskellige mænd som jeg alle efterfølgende har talt med. Det har medført yderligere et besøg ved fredagsbønnen i dag. Hvis der var sort af mennesker sidst, var det intet at regne for deltagelsen i dag.

Det var umuligt at finde en parkeringsplads i nærheden, så jeg parkerede på en mark over 400 meter væk. Der var mindst 3-400 biler i området og så mange mennesker at jeg må sige +500 i og omkring moskeen. Bemærkede 3 biler hvori der sad «danske» kvinder, de sad der også jeg kom tilbage, måske de ventede, det så sådan ud!

Var stemningen træls sidst, var den direkte modbydelig denne gang, men for sent…. jeg havde allerede taget skoene af. Jeg blev hurtigt glad for at have været der før og derfor «kendte stedet». Der var rigtig mange der meget gerne lige ville ha et par ord med mig… Hvad laver du her, tar du billeder, er du fra politi, er du journalist osv. osv. Prøvede med humoren, men den virker bare ikke her! Så det var stoneface og fuld skrue på entreen.

Imamen – der sidst gik frisk til opgaven – gik fra start yderligere 2-3 trin/niveauer op ad stigen og både råbte og skreg og jeg skal love for der blev udbasuneret nogle budskaber! Stemningen var bare alt andet end hjertelig.

Ved et tilfælde mødte jeg en af mine «nye venner» Ahmed, der noget forbløffet spurgte hvad jeg lavede der? «Det samme som dig, svarede jeg….. Sender lidt bønner afsted.

«Du er ikke rask… du må gå, sagde han. Det er ikke i dag du skal være her. Mange er ikke glade….

Bingo…. så faldt 10øren (dumme jyde) Havde et kort øjeblik glemt vi i går morges havde sendt 7 stk. F16 til Mellemøsten for at bombe!! Og det var i høj grad det der var galt!

Selv om jeg til tider står lidt lavt i tændingen, fattede jeg budskabet og fortrak inden bønnen var færdig. Jeg gik før alle samles oppe foran Imamen. Heldigvis nåede jeg at tale med yderligere 2 mennesker, hvilket jeg fik en del ud af, så forgæves var det ikke.

På vejen ud tog jeg en hurtig selfie, hvilket lynhurtigt fik 3 unge Somaliere til at samles om mig for at spørge om jeg tog billeder. Nej svarede jeg – jeg sælger kun billeder, men det er en anden historie! Jeg fortrak og noterede mig, at der nu også ved Grimøjmoskeen ses IS flag i bilerne (2 stk.). Politiet kunne i øvrigt med nogen succes, aflægge stedet et besøg en fredag, sidst var der 2 biler uden nummerplader, denne gang mindst 5.
Opdateret fra telefon, bær over med småfejl»