Da Monica Papazu kom til Danmark i 1980, havde hun i seks år forinden ansøgt de kommunistiske myndigheder i Rumænien om lov til at gifte sig med en dansk mand. Det var i sig selv suspekt i kasernestaten. Til sidst fik hun tilladelsen – og udvandrede – og Monica Papazu blev straks glad for sit nye hjemland. Det beretter hun om i bogen ”Signalement af Danmark og dansk åndsliv”, der er udkommet på Tidehvervs Forlag, og jeg spørger hende, hvad der var så særligt dansk ved Danmark:

»Mødet med Jylland en søndag aften i sommeren 1980 var mødet med et andet kosmisk og historisk rum. Stilheden, den gennemsigtige, kølige aften, så forskellig fra den mørke, varme, stoflige nat i Centraleuropa. Her var hverken de store byers livlige mylder eller den vældige, uberørte natur. Det var en verden efter menneskets målestok, imødekommende i sin lidenhed. Det var en verden præget af menneskets hænder, med små huse, haver og marker. Kontrasten til det ødelagte landsbysamfund under kommunismen, hvor næsten alle var trælle af det kollektive landbrug, kunne ikke have været større.

Der var en værdighed, en meningsfuldhed, en tidløshed over dette univers, og hele denne verden havde sit centrum i de hvide kirker på bakkerne.«

Hvad var særligt ved kirkerne?

»Jeg opfattede kirkerne som skelsættende tegn, der gav mening til livet og døden.

Kirken med sine døde omkring sig var samtidig tegnet på kontinuitet, på åndsfællesskabet, som forbinder de levende med de døde – eller med Martin A. Hansens udtryk »det svundne, det værende, det vordende«.

Samme kontinuitet, på én gang himmelsk og jordisk, fandt jeg i det danske flag med det hvide kors. Dette flag fortalte, at mennesket ikke er alene i sin historie, men den jordiske historie er under Guds dom og nåde. For mig var de hvide kirker og Dannebrog vajende på gårdspladserne symboler på den meningsfyldte frihed, jeg havde tørstet efter. Kirken var ikke forfulgt; her havde man stadig sit nationale flag. Jeg kom fra en verden, som vidste, at alt dette kan mistes og skal erobres på ny.«

I din bog skildrer du en konflikt mellem to kulturer i Danmark. Hvilke?

»Det er konflikten mellem kontinuitet og brud, mellem respekt for virkeligheden og utopiske projekter, mellem kultur og antikultur. I Danmark, som ikke har oplevet voldsomme omvæltninger, foregår konflikten mest på det åndelige plan og stikker dybt.

Det er skillelinjen mellem på den ene side Georg Brandes og hans arv, som fortsætter med PH, studenteroprøret og nutidens dekonstruktioner – og på den anden side så godt som alt, hvad der er sand kultur: Søren Kierkegaard, H.C. Andersen, Jakob Knudsen, Martin A. Hansen. Danmark er bemærkelsesværdigt, idet det både har haft en i europæisk kontekst indflydelsesrig ideolog, Georg Brandes, og en meget stærk kulturel modstand, repræsenteret ved kristne forfattere af stort format, ja, børn af de hvide kirker på bakkerne.«

Hvor går skellet i dag?

»Både nedbrydningen og modstanden findes fortsat. Det er nedbrydning, når skolen og universitet ikke anser det for sin opgave at overlevere solide kundskaber og viden om fortiden, for den er det eneste, vi kan vide noget om, som Hannah Arendt sagde. Det er nedbrydning af både kristendom og familien, når kirken accepterer homovielser. Det er nedbrydning af landet, når man anser landegrænser for illusioner eller fordomme, som skal nedlægges, og når man ud fra en misforstået humanisme accepterer en uhæmmet indvandring uden at agte på, at kulturer hviler på forskellige og endda modsatte værdier. Når opførelsen af en moské i København udløser debat, er det ikke for at fratage muslimerne den normale ret til et bedehus, men fordi dette byggeri med minaret synliggør en erobring af territoriet, som nu struktureres i forhold til en fremmed religion. Når livet sættes på prøve, står sandheden lysende klar.

Under kommunismen var det ikke os, der reddede kulturen, skønt vi netop forsøgte at redde den fra den obligatoriske glemsel, men omvendt: Kulturen, dvs. vores arv, reddede os.«

første gang i Jyllands-Posten 9. september

http://www.jyllands-posten.dk/protected/premium/kommentar/fredagsforhoer/ECE5920942/det-saerligt-danske/

Vi i Document ønsker å legge til rette for en interessant og høvisk debatt om sakene våre. Vennligst les våre retningslinjer for debattskikk før du deltar.