Gjesteskribent

Danmark – nu også med Melodi Grand Prix. Folk strømmer hertil, og det kan man egentlig ikke fortænke dem i, men der er jo grænser.

Det finder de ud af i Hanstholm og andre nordvestjyske byer i øjeblikket, hvor de lokale butikker bliver plyndret af tilrejsende asylansøgere. Uanset hvad man mener om baggrunden er det en kedelig måde at få nye naboer på. I hvert fald for dem, der bor der i forvejen og stadig har noget at få stjålet.

Mens de cafésmarte, overfladiske og karrieredrevne politikere – som f.eks. Københavns overborgmester Frank Jensen, der vistnok kommer fra Aalborg, men ligesom sine partifæller for længst har mistet fornemmelsen for hovedlandet og hovedsporet – har søgt tilflugt i komiske integrationsprojekter og frenetisk brug af andre folks penge, mærker man over det ganske land, specielt i byer som Brønderslev, Hjørring, Skive og Vestervig samt omkring Holmegaard Asylcenter på Sydlangeland med lignende og helt andre problemer – at asylansøgere er temmelig meget mere kriminelle end gennemsnittet. Det er, skal jeg indskyde, ikke færdselsloven, vi snakker om. Naturligvis til stor gene for lokalbefolkningen og de handlende, der bliver kaldt en masse grimt, hvis de brokker sig.

Som JP beskrev i går, blev 1.767 asylansøgere ud af 10.500 i 2012 sigtet for en strafbar handling, hvilket flugter med tallene fra årene forinden.

Der er med andre ord intet noget nyt under solen i Asyldanmark. Der begås stadig mere kriminalitet. Til gengæld bliver den grovere og grovere. De kriminelle asylansøgere er kommet for at blive, og hver sjette bliver sigtet for en kriminel handling, mens vedkommende går rundt og håber på at få opholdstilladelse, hvis de da ikke bare er ude på at rage til sig, så længe de kan.

Imens sidder politikerne – fraset et lille mindretal – og måber som får og folkesocialister. Det er et yndigt land.

Værst er det ifølge nogle af asylcentrene selv med personer fra de arabiske lande og den tidligere Østblok. De ”stjæler”, jeg citerer en nordjysk asylcenterleder, ”systematisk, alt hvad de kan komme i nærheden af, da de ved, at konsekvenserne er små og nemt overskuelige.”

Det mærker Solveig Madsen i Hanstholm. Hendes Super Spar ligger helt ude på skulderen af Jylland et stenkast fra Hanstholm Asylcenter, fyldt til randen med smukke intentioner og røde kors.

Solveig Madsen ærgrer sig over, at asylansøgere får et dårligt rygte blandt butiksejere og udtaler med ord, jeg mener man skulle sende i en rekommanderet kuvert til alle medlemmer af regeringen og dens parlamentariske garant, Enhedslisten, vedlagt en klaphat:

”Vi er desværre nødt til at skære dem over en kam, for vi kender dem jo ikke.”

I København hedder sådan noget racisme, stigmatisering, fordomme og white trash.

I resten af Danmark er det sund fornuft: Ser du en asylansøger syd eller øst fra, så hold på alt, hvad du har kært. Det er rigtig øv, er det, men man får ingen point for at være idiot.

Det gør man desværre i politik.

 

 

Opprinnelig i Jyllands-Posten 2. september 2013, og gjengitt med forfatterens vennlige tillatelse.