Gjesteskribent

Næ, det er langt fra sikkert. Politikere lover som bekendt så meget op til et valg. Vestlige landes befolkninger er generelt ikke meget ivrige efter at se deres hjemlande omdannet til uigenkendelighed gennem masseindvandring af f.eks. flygtninge, det helt store flertal fattigdomsflygtninge, der håber på et bedre liv i det stadig meget rigere Vesten. Derfor har politikerne ofte en kedelig vane med at spille barske, når valgdagen nærmer sig. Der skal vel være lidt skuespil for folket, tænker de nok.

Alligevel er det måske værd at lægge mærke til signalerne fra begge de to store politiske partier i Australien. Det drejer sig om Labor, som udgør den siddende regering med Kevin Rudd i spidsen. Oppositionen er Det Liberale Parti under ledelse af Tony Abbott og en række mindre partier. Der er valg til parlamentet i Australien den 7. september i år.

Kevin Rudd

Premierminister Kevin Rudd meddelte for kort tid siden, at de mange bådflygtninge, der søger mod Australien, vil blive sendt til Papua Ny Guinea, hvor deres asylansøgninger vil blive behandlet.  Hvordan Kevin Rudd så forestiller sig, at det vil være muligt at finde de meget få, der er egentlige flygtninge, melder historien ikke noget om. For en gennemgang af de groteske forhold vedrørende tildeling af asyl i Danmark, kan man læse videre i Den Korte Avis. Forholdene er formentlig ikke meget anderledes i Australien. Det er dog stadig interessant, at Kevin Rudd lufter tanker om at gøre op med et hidtil ukrænkeligt dogme, nemlig det om, at personer, der påberåber sig asyl i det første såkaldt sikre land, ikke har nogen automatisk ret til at opholde sig i landet, mens deres asylanmodning behandles.

Tony Abbott

Nu har oppositionsleder Tony Abbott – som ifølge meningsmålinger står til at vinde valget den 7. september – så forsøgt at overtrumfe Kevin Rudd (se det første link igen). For det første vil Tony Abbott udpege en person fra de væbnede styrker til at have ansvaret for menneskesmuglere og bådflygtninge. For det andet vil Tony Abbotts måske kommende regering kun uddele midlertidige opholdstilladelser af højst tre års varighed, hvorpå forholdene i hjemlandet skal vurderes på ny, og der kan ske tilbagesendelse, hvis der ikke længere skønnes at være fare på færde.

Tony Abbotts forslag er ikke lige så vidtgående som Kevin Rudds, som jo altså siger, at hans eventuelt kommende regering vil sende asylsøgere til Papua Ny Guinea, mens deres ansøgninger behandles.

Er det nødvendigt?

Ikke hvis man for længst er blevet pseudoreligiøs og tror på, at den europæiske oplysningstid med dens efterfølgende ægtefødte børn har skabt en universel menneskelig civilisation, hvor næsten alle “de andre” uden for den vestlige kultur i virkeligheden bare gerne vil blive lige som os. Og hvor det følgerigtigt ikke kan være noget videre problem, at Europa og den øvrige vestlige verden må se til, mens de ikke-vestlige med søvngængeragtig sikkerhed kommer til at udgøre flertallet i de vestlige lande. I USA er dette allerede sket for de 0 til 3-årige. I Sverige kan det ske inden for de næste tre årtier for den samlede befolkning og så videre og så videre.

Hvis man derimod ikke er sprunget med på den nyreligiøse bølge, ved man godt, at den igangværende udvikling vil transformere den vestlige verden til noget mere og mere ikke-vestligt, hvis ikke udviklingen standses. Så ved man, at f.eks. befolkningsprognoserne i områder af verden, der notorisk har vist sig ude af stand til at skabe stabile samfund, er uhyggelig læsning. Afrika syd for Sahara har i dag lidt mere end én milliard indbyggere. Dette tal vil, såfremt de nuværende tendenser fortsætter, vokse til et pænt stykke over fire milliarder i år 2100. Sådanne langtidsprognoser er i sagens natur meget usikre, men de fortæller alt om, at presset på den vestlige verdens grænser slet ikke er begyndt endnu for alvor. Læg dertil den arabiske verden, der i 2010 sattes til at vokse fra daværende 359 millioner til 598 millioner i 2050 (side 9). I 2050 vil Afrika i øvrigt være nået op på næsten 2,4 milliarder, hvis prognoserne holder stik.

Disse områder vil blive økonomisk, politisk og socialt mere og mere ustabile. Var der nogen her, der sagde det arabiske “forår”? Millioner og atter millioner vil derfor i de kommende årtier søge mod Europa og den øvrige vestlige verden.

Så svaret på spørgsmålet “Er det nødvendigt?”, er ja, det er det. Hvad de australske politiske ledere i disse dage foreslår, vil i dén sammenhæng forslå som en skrædder et vist sted. Kun et fuldstændigt stop for enhver form for ikke-vestlig indvandring vil forhindre, at den vestlige verden langsomt, men til gengæld stensikkert, vil forsvinde som en distinkt kultur i en mangfoldig verden.

Verden vil bestå i mange år endnu ganske uanset, hvor meget vi bestræber os på at ødelægge planeten. Om den vestlige verden skal bestå, er derimod op til vesterlændingene selv.

 

Opprinnelig i Jyllands-Posten 18. august 2013.