Gjesteskribent

Man skal ikke læse mange sider i Rasmus Glenthøjs Skilsmissen – dansk og norsk identitet før og efter 1814 for at føle trang til at istemme et højt hurra for historikerfaget, når det er bedst: intelligent og velformidlet grundforskning om et stadig aktuelt emne, der må optage mindst 10 mio. mennesker i Danmark og Norge – nemlig den formative periode før, under og efter bruddet mellem tvillingerigerne Danmark og Norge, 1807-1830.

1814 har af forskellige grunde, som der nok bliver lejlighed til at vende tilbage til – senest om to år – stået i skyggen af 1864 og hvad deraf fulgte, men Glenthøj, som er post.doc. ved Syddansk Universitet og tilhører en generation af yngre danske historikere sammen med bl.a.Jeppe Nevers og Niklas Olsen, fører os kompetent tilbage til det største territorielle og demografiske tab i danmarkshistorien og forklarer, hvad det førte til her og på den anden side af Skagerrak med særligt henblik på de nationale identiteter. Et nederlagsramt Lilledanmark på den ene side og et genfødt Norge på den anden. Her begynder dramaet.

Jeg skal ikke afsløre hemmeligheder her, men blot anbefale bogen, der med eksemplets magt underbygger en generel pointe, som Gyldendals direktør Johannes Riis fremfører i dagens kronik i Politiken, nemlig at vi ikke kan nøjes med kunst og kultur i små, gratis hapser på mobilen og pc’en, men har stedse brug for fordybelse og eftertanke. Det gælder naturligvis også oplysning og dannelse.

Kvalitetstid, er hvad vi sukker efter, men godt ved, vi ikke rigtig får, mens vi styrter videre efter næste breaking news, twitter og opdatering, som var informationer og viden ét fedt, og som var pseudo-viden lige så godt som varig viden. Riis skriver om den lille hjælper, der gik hen og blev diktator:

“Mobiltelefonen har stille og roligt fået licens til at legitimere enhver afbrydelse i enhver sammenhæng, den aftvinger os forhastede reaktioner og overilede beslutninger, den stresser os, den er skyld i, at vi aldrig holder rigtig fri, i, at forudsætningen for koncentration og fordybelse, nemlig sammenhængende tid, er blevet en sjælden vare.”

Viden tager tid, og koster penge at fremskaffe og formidle, det er måske en nedslående pointe, men sådan har det altid været, og sådan er det stadig til trods for al vores selvfede snak om vidensamfund, kreative klasser, innovation, omstillingsparathed, ny teknologi ad nauseam.

Faktisk virker det som om, at ny teknologi og voksende krav om bedre faciliteter på f.eks. landets folkeskoler og gymnasier fungerer som en undskyldning for ikke at have faglige og åndelige ambitioner.

Man skal passe sin lænestol. Ellers bliver man snart en flad skærm.

Rasmus Glenthøj: Skilsmissen – dansk og norsk identitet før og efter 1814, 523 sider, 398 kr., Syddansk Universitetsforlag 2012.

 

Som bloggpost i Jyllands-Posten 31. august. document takker Jalving for hans generøsitet med innleggene