Sakset/Fra hofta

Tapet av Norge i 1814 var smertelig for Danmark, men enevoldskongen Fredrik 6. forbød folk å snakke om det. Han fryktet demokratisk smitte fra nord.

Tapet av Norge er viet forholdsvis liten oppmerksomhet av danske historikere. Nå har Rasmus Glenthøj ved Syddansk universitet skrevet en avhandling som utkommer som bok.

Sammenligner man med 2. Verdenskrig og 1864, som der er skrevet i omegnen af henholdsvis 15.000 og 3.000 danske bøger om, er det påfaldende, at der efter Rasmus Glenthøjs bedste vurdering ikke er skrevet mere end nogle få hundrede bøger om årene omkring 1814.

Det langt mer dramatiske tap av Schleswig-Holstein kom til å overskygge tapet av Norge i danskenes bevissthet. Men det er på tide å se på hvordan Norges løsrivelse påvirket danskene.

Norge blev personligt traume for kongen
I 1814 var Danmark stadig en enevældig stat, og regenten hed Frederik 6. Han var en stolt og egensindig hersker, der havde meget høje tanker om kongens værdighed og troede på enevælde som den bedste styreform.

Men tabet af Norge gjorde Frederik 6. voldsomt upopulær, og København var på randen af revolution. Samtidig indførte det nyligt uafhængige Norge en demokratisk forfatning kort efter adskillelsen, hvilke affødte krav om demokratiske reformer i Danmark.

Det var en pinlig sag for Danmarks konge, Frederik 6., at miste Norge, og han gjorde, hvad han kunne for at neddrosle den udadtil.
Frederik 6. så begge dele som en trussel mod den danske styreform og hans personlige magtposition. Derfor var det vigtigt for ham hurtigt at slette sporene af sin udenrigspolitiske fiasko.

»Tabet var et personligt traume for kong Frederik 6. Han gjorde alt, hvad han overhovedet kunne, for, at Norge blev glemt, så danskerne fik ikke lov til at bearbejde tabet,« fortæller Rasmus Glenthøj og eksemplificerer:

»Han indførte blandt andet censur, forbød norske aviser og fik sine embedsmænd til at publicere pamfletter om, at adskillelsen var en velsignelse for Danmark, fordi Norge var en økonomisk byrde, som man nu slap for. Og det var en lodret løgn.«

Demokratiske tanker var en farlig virus
Frederik 6. gjorde derfor alt, hvad han kunne for at holde liberale norske strømninger ude af Danmark. En overgang stoppede han postgangen over Skagerrak, og da den blev genoptaget, fik han forsendelserne overvåget.

I Odsherred og Jylland satte kongen sågar politispioner til at overvåge, om norske idéer havde infiltreret det danske samfund. Foreninger med norske medlemmer blev overvåget, fordi kongen så det som en revolutionær rugekasse.

»Norge var blevet farligt, fordi det fik en fri forfatning: De liberale idéer var en virus, der ikke måtte inficere den danske statskrop. Det, de liberale ønskede i Danmark, havde de fået i Norge. Så for kongen gjaldt det om, at Norge skulle glemmes, og alle kontakter så vidt muligt brydes,« fortæller Rasmus Glenthøj.

Der skulle dog gå 35 år, før Danmark – et af Europas mest enevældige monarkier – blev en demokratisk stat. Og da Grundloven blev indført i 1849, var den norske grundlov en af hovedinspirationskilderne.

»Norge var danskernes helt store liberale forbillede, og Danmarks forfatning og hele den liberale strømning og tankegang i 1830’erne og 40’erne var stærkt inspireret af Norge,« fortæller Rasmus Glenthøj.

Etter 1864 ble Danmark en småstat, men i virkeligheten var det i 1814 at småstaten ble født, sier Glenthøj.

Rasmus Glenthøj
’Skilsmissen – Dansk og norsk identitet før og efter 1814’

Utkommer 1. mai på Syddansk Universitetsforlag

Les hele omtalen av boken her:

Historiker: Danskerne har glemt Norge