Nytt

Vanligvis sørger pressen og politiet i fellesskap for at hendelser som den i Odense ikke blåses opp: man bruker dempet språk og utelatelser. Men denne gang forplantet volden seg til et sykehus, og til overmål skulle kronprisen komme på besøk dagen etter.

Det gjorde han. Dermed ble vandaliseringen og volden synlig for alle og enhver, skriver Ralf Pittelkow og Karen Jespersen.

Et annet gjenkjennelig mønster er politikernes fordømmelser og avstandtaken. Alt har vært sagt før, men det skjer ingenting.

Vi har i øvrigt også en del gange hørt de beroligende beretninger fra politikere, politi og andre om, at nu går det fremad i det ene eller det andet ghettoområde. Det gælder også Vollsmose.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary har været inddraget i bestræbelserne på at skabe en fortælling om det fredelige og fremgangsrige Vollsmose.

Derfor er det unægtelig skæbnens ironi, at kronprinsen netop tirsdag tilfældigvis besøgte Odense Universitetshospital og kunne besigtige den skadestue, hvor voldsmændene havde huseret.

Umuligt at slå det hen
Normalt vil myndigheder og ofte også medier søge at bagatellisere episoder, der dementerer det pæne billede, som er blevet tegnet af et område som Vollsmose.

Nogle gange fortier man dem ganske enkelt. Andre gange understreger man, at kun ganske få mennesker var involveret. Jævnligt anvender man en stærkt underdrivende sprogbrug.

Der har da også været eksempler på dette i forbindelse med det seneste drama. For eksempel forklarede en politimand i første omgang, at nogle personer i Vollsmose var ”kommet op at toppes”.

Men denne gang var det alligevel for voldsomt til, at man kunne slå det hen. Det er også fremgået klart, at det ikke kun drejer sig om forsvindende få personer.

70-80 mennesker huserede på skadestuen. Ude i Vollsmose var der en så aggressiv stemning mod politi og journalister, at de første måtte bære skudsikre veste og de sidste fortrak fra området.

Bag golden i Vollsmose linger et mønster