Gjesteskribent

Fanatikere der forårsager dødsvold er ikke sindssyge, som mange antager. Men fundamentalistisk tænkning og parathed til dødsvold mod uskyldige er selvfølgelig forbundet med en ødelæggelse af normale psykologiske processer.

Hellige krigere, som er blevet interviewet i forbindelse med et ganske langvarigt forskningsprojekt, beskrives som ydmygede, ensomme og rasende.

Almindeligvis kan de hellige krigere heller ikke siges at være dårligt begavede. En amerikansk undersøgelse af 172 islamistiske terrorister viste, at de faktisk var bedre uddannede end gennemsnittet i lokalmiljøet! Det er vigtigt at forstå, hvad religion gør ved psyken.

Religion er forpligtende, og derfor giver for megen og for stærk religion gode forudsætninger for fanatisme og krig. Et individs erkendelse, tænkning og læring er medieret gennem andres erfaringer fx gennem kulturelle koder og videnssystemer.

På den måde fungerer religioner og kulturer som informationsbehandlings-programmer, der «styrer» forestillinger og adfærd.

Psyken besidder imidlertid også evnen til selvorganisering, og organiserer sig individspecifikt.

Religion skaber fortællinger, der medvirker til at forme hjernens måde at arbejde på. Religionen præger holdninger til livet og forholdet til andre mennesker. Man lærer, hvad man skal tro. Man lærer, hvad man skal gøre. Og man lærer, hvordan -og hvad -man skal opleve. Når mennesker anser love for gudens vilje, er både motivationen og den mentale kapacitet til forandring alvorligt hæmmet.

Udviklingen af den personlige identitet — «hvem er jeg» — er meget svær, nok umulig at nå frem til, hvis ikke individet har en afklaret forståelse af sin kollektive identitet, altså af sit tilhør.

Hvis det fx i miljøet er udelukket at opfatte sig som både muslim og dansker, så bringer det barnet, som ønsker at tilhøre begge verdener, i et dilemma som selvet må løse. Mange af ballademagerne under optøjerne for nylig i England var af “mixed heritage”. Hvis en af forældrene er afvisende (fødselspsykose, skilsmissse) kan de påvirke personlighedsudviklingen negativt. Især er det farligt for en drengs udvikling at faderen er ligeglad med ham.

Indvandrede muslimske forældre støtter sjældent deres børn til at udvikle den selvstændighed, der skal til for opnå anerkendelse og god funktion i samfund som vores. Når så den unge samtidig er opdraget i en kultur, hvor det fælles er vigtigst, kan det føles som en personlig krænkelse, når den medbragte kulturs «rigtig» og «forkert» ikke godtages af værtslandet.

Opleves det tillige som at danskerne vurderer islam som tilbagestående og behandler ideologien foragteligt, kan ydmygelse og vrede lagre sig.

Mange unge skal vælge mellem vestlige og islamiske normer. Men det er uoverskueligt og udløser følelser af angst at gøre oprør mod omsorgspersonerne (familien). Så det forekommer, at vreden dirigeres over mod frihedens og valgets budbringer, altså danskere. I stedet for skam og ydmygelse kan individet nu føle magt og handlekraft. Eller som for Breiviks vedkommende, hans eget folk ville ikke høre på hans erfaringer og tanker om faren fra islam, så blev hadet delvist dirigeret over på nordmænd, der var afvisende overfor hans udlægning.

Isoleret set er vrede egentlig en normal sund reaktion.

Derimod anser de fleste psykologer ikke had og voldelig aggression for psykisk sunde reaktioner hos folk over puberteten. Men har vestlige psykologer medtænkt, hvad der er normalt i kulturer, hvor vold og trusler er gængs? En amerikansk psykologi-forsker, der beskæftigede sig med mænd, der bruger vold for at nå deres mål, fandt tre gennemgående karakteristika: en usikker tilknytning til moderen, grænsepsykotiske træk og et stort psykisk tab. Når en mor ikke opfylder det spæde barns behov, får barnet ikke mulighed for at knytte sig til moderen, og det bliver tidligt skadet. Et tidligt skadet barn føler ikke selvværd og kan ikke udvise tillid.

En sådan udviklingsforstyrrelse kan ikke repareres senere i livet.

Udgangspunktet for udvikling af en personlig moral, som ikke blot er udvendig efterplapren, ligger også i spædbarnets tilknytning. Moraludviklingen er afgørende for, om man kan formås at tage ind på Jyllands-Postens redaktion i den velovervejede hensigt at skære hovederne af så mange som muligt i løbet af 20 minutter.

En stor tysk undersøgelse viser, at unge religiøse muslimer er dårligere integrerede i samfundet end ikke-religiøse muslimer. De er mere tilbøjelige til at udøve vold, og de har færre tyske venner. Professor Ulrike Ackermann peger på, at man statistisk har kunnet fastslå en sammenhæng mellem et stærkt religiøst arabisk-patriarkalsk miljø på den ene side og voldsberedskab på den anden. Den stærke får ret. Et miljø, der er uforeneligt med de grundlæggende menneskelige behov som fx tryghed og tillid, udgør en «underskudslogik», og det belaster barnet og den unges almene udvikling.

For at nå frem til en personlig moral, der ikke er udvendig, kræves en vis tankemæssig udvikling.

At erkende, analysere og lære forudsætter social omgang med voksne, der svarer på spørgsmål og diskuterer. Sammen med egne hjerneprocesser danner den konkrete erfaring med voksnes væremåde en basis for erkendelse, analyse og læring, som er forudsætningen for at udvikle en personlig moral. Det sker i Vesten i 11-års alderen.

Vi ved, at en del af de arabiske terrorister var uddannede som ingeniører i Tyskland, og at der var læger indblandet i islamisk terror i England og USA.

Imidlertid sker det ikke så sjældent, at unge voksne opnår niveauet for formel operationel tænkning på områder som fx ingeniørkunst og teknik, men eksempelvis har vanskeligheder med formel operationel tænkning på områder som religion og nationalfølelse. Danske studievejledere lægger mærke til netop den slags vanskeligheder hos efterkommere fra traditionsbundne familier. Det er vanskeligt for disse unge at få hold på alle dele, at argumentere og løse problemer i fag hvor der fortolkes og afvejes -mens fag, hvor paratviden, gentagelse og fastlagte arbejdsgange fylder meget, ikke volder samme kvaler.

Forældrenes rolle er blandt andet at lære barnet at handle hensigtsmæssigt på sine følelser, at hjælpe det med at få passende erfaringer, og at uddrage en passende lære af erfaringerne. Ganske tidligt i livet er det en af forældrenes opgaver at lære barnet at trøste sig selv ved skuffelse. Det er klart, at begavelse (meget arvelig) og temperament (arvelig) spiller ind i valg af handlemåde.

Dansk forskning har netop vist, at unge mænd selv opsøger rekrutteringen til hellig krig. Anders B. Breivik var også et glimrende eksempel på eget initivativ. Derfor må opvæksten i fokus i forskning om radikalisering.

 

Præsentation

Kirsten Damgaard har næsten udelukkende arbejdet i integrationsbranchen. Som indvandrerlærer og uddannet specialundervisningslærer fik hun interesse for hvorledes kultur påvirker psyke og videreuddannede sig til psykolog. Liniefaget religionskundskab og de mange studierejser til Pakistan, Tyrkiet, Afrika og Mellemøsten foruden kontakt til praktikere og forskere i USA styrkede fagligheden. Gennem et ti-år skrev hun sideløbende for magasinet Samspil – for og om etniske minoriteter, der nu er lukket. Hun har tidligere redigeret universitetsavisen Humanist. Fastholdelsen af et kritisk blik på indvandrernes personlige andel i integrationen har imidlertid kostet karrieremæssigt. Kirsten Damgaard er nu ansat på et Sprogcenter i København, hvor voksne indvandrere og flygtninge lærer dansk.