Sakset/Fra hofta

Den som stikker fingeren i jorden, dvs. møter folk på deres egne premisser, vil oppdage at det er et stort politisk engasjement der ute, især når det gjelder spenningene rundt det flerkulturelle prosjekt.

Men dette engasjementet er ikke synlig på den politiske overflaten – i avisene og TV-debattene. Der kjøres det i stramme tøyler. Normaliteten bedrar. Det er fordi journalister fortier og politikere ikke våger, men kun opptrer i regisserte setttinger, at det som nærmer seg et bedrag, kan bestå.

Ralf Pittelkow og Karen Jespersen har skrevet den glimrende boken «Islams magt». De reiser rundt i Danmark og møter fulle hus hvor de enn drar. Boken gir et helt annet bilde enn det man får i hovedstadspressen eller på Christiansborg.

Situasjonen minner sterkt om kongeriket Norge.

Den multikulturelle fiasko

Mandag aften var jeg i den lille by Refsvindinge ved Nyborg. Sammen med min kone og medforfatter Karen Jespersen holdt jeg foredrag om vores bog ”Islams magt”.

Forsamlingshuset var stuvende fuldt, vel 120-130 mennesker, arrangørerne måtte sætte ekstra stole ind.

Atmosfæren i mødesalen var besindig, men stærkt engageret. Da mødet skulle slutte, sad flere tilhørere og viftede forgæves med fingeren for at få ordet.

Vi har haft fantastiske stunder ved den slags møder rundt omkring i landet. Debatlysten er overvældende og opløftende.

Men den står i slående kontrast til den dyne, der i dag ligger over politik og medier i Danmark, når det gælder de store principielle spørgsmål om forholdet til islam. Fortidens omfattende værdidebat, der tog fat på kontroversielle emner, er i dag spredt, svag og diffus.

I medierne har den politiske korrekthed en enkel metode til at håndtere disse emner: Man lader, som om de ikke eksisterer. Tag et aktuelt eksempel: Egypten.

Da det bragede løs, forelå en opsigtsvækkende amerikansk undersøgelse af holdningerne i den egyptiske befolkning. Det fremgik, at egypterne ønsker at give islam en stor politisk rolle, og at der er massivt flertal for at indføre blandt andet dødsstraf for at forlade islam.

Denne viden kunne have bidraget til at give et langt mere nuanceret billede af situationen end det, der fremgik af historierne om de unge Facebook-typer på Tahrir-pladsen. Men den spillede næsten ingen rolle i medierne.

Samtidig er mange danske politikere gået helt i stå i forhold til de store værdipolitiske spørgsmål. Regeringen virker i dag usikker og uengageret i forhold til dem. Oppositionens holdning er klar: Jo mindre der bliver snakket om den slags, jo bedre for os.

De passive danske politikere står ikke bare i kontrast til de diskussionslystne borgere i Refsvindinge, men også til, hvad der sker i andre lande.

På det seneste har lederne af Europas tre største lande erklæret, at den multikulturelle samfundsmodel er slået fuldstændig fejl. Først den tyske forbundskansler Angela Merkel, så den britiske premierminister David Cameron og senest den franske præsident Nicolas Sarkozy.

Dette er historisk. I årevis har Europas elite søgt at mase den multikulturelle ideologi ned over dybt skeptiske befolkninger.

De fik at vide, at de skulle betragte de forskellige kulturer som ligestillede. De fik forklaret, at jo flere indvandrere, der kom til landet, og jo mere disse dyrkede deres egen kultur i deres egne parallelsamfund, jo mere beriget blev samfundet. Eliten kolporterede også myten om, at der var en stor økonomisk gevinst i dette.

I Storbritannien blev det multikulturelle eksperiment kørt længst ud. Nu taler Cameron om, at sammenhængskraften skal styrkes. Som han udtrykte det på en sikkerhedskonference i München 5/2: »I stedet for at opmuntre folk til at leve adskilt, har vi brug for en klar fornemmelse af en fælles national identitet, som er åben for alle.«

Han føjede til, at der er behov for meget mindre af de seneste års passive tolerance og et meget mere »muskuløst« forsvar for frihedsværdierne. Og han konkluderede, at vores livsform står på spil.

Her tager Europas ledere et sensationelt opgør med den multikulturelle model, og så ænser politikere og medier i Danmark det knap nok! Dansk politik var engang forrest i Europas værdidebat. Nu bliver vi snart agterlanterne.

Men i Refsvindinge var debatten klar til at folde sig ud, da den fik en chance.

Opprinnelig i Jyllands-Posten