Det sovjetiske kommunistpartis avis, Pravda (russisk for sandheden), var berygtet for, at man skulle læse den egentlige mening mellem linjerne. I dag gør noget lignende sig angiveligt gældende for det københavnske dagblad Politiken.
I en artikel 15. september skriver Politiken, at bombemanden Lors Doukaev havde ry som ‘stærkt religiøs’. Af artiklen fremgår det ikke, hvorvidt Lors Doukaev var stærkt religiøs kristen, jøde, buddhist, hindu, asa-troende, Jehovas vidne eller noget helt syvende. Nu er Politiken ikke den eneste avis og nogenlunde samtidig med offentliggørelsen af Politikens artikel, kunne man i Ekstra Bladet læse, at Lors Doukaev var ‘stærkt troende muslim’.
Hvorfor må Politikens læsere ikke vide, at bombemanden var muslim, når avisen samtidig vurderer, at mandens stærke religiøsitet har relevans?
Uwe Max Jensen