Gjesteskribent

Af: Morten Uhrskov Jensen

I dag er så den første dag i det, der kan blive den største juridiske skandale i efterkrigstiden. En skandale, der vil være det første helt klare skridt i retning af at fjerne en af grundpillerne i et frit folkestyre, nemlig ytringsfriheden.
Statsadvokaten for København har helt uhørt valgt at lade sig bruge i det mest beskidte, politiske spil, der tænkes kan, men sin beslutning om at indlede en straffesag mod Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard for hans udtalelser den 17. december 2009.

Kun med opbydelsen af ond vilje kunne man forstå Lars Hedegaards udtalelser som rettet mod alle muslimer, og Hedegaard beklagede da også i en pressemeddelelse den 22. december, hvis han havde givet det indtryk, at alle muslimer var under anklage.
Når jeg skriver ond vilje, skyldes det naturligvis, at det er absurd, hvis man skal stilles under anklage for en sprogbrug, der er aldeles almen, men som tankevækkende også var ved at ramme drabschef ved Københavns Politi Ove Dahl for at udtale, at »Rumænerne er skrupelløse. De slår ihjel for et par hundrede kroner. Det er en helt anden kultur«. Enhver, der ikke – modsat den radikale Zenia Stampe, der anmeldte Ove Dahl for racisme – nærer noget ønske om at leve i et land med en ytringsfrihed kun for de få udvalgte, var klar over, at Ove Dahl ikke mente alle rumænere. Ove Dahl beklagede efterfølgende og slap med skrækken.

Hvorfor Lars Hedegaard?

Lars Hedegaard udsendte altså også en beklagelse, men skal desuagtet slæbes i retten for at have udtalt sit synspunkt om problemerne med seksuelle overgreb i muslimske miljøer.
Det er en retspolitisk skandale af første rang. Statsadvokaten kan ikke være uvidende om, at han er trådt ud af rollen som uafhængig anklagemyndighed. Han må vide, at han med sin beslutning har truffet en politisk beslutning.

Hos Venstre og de konservative har kun Naser Khader haft mod til at udtale, at hverken Lars Hedegaard eller hans udtalelser er racistiske. Venstres retspolitiske ordfører Kim Andersen har uld i mund og vil efter al sandsynlighed ikke løfte en finger for Lars Hedegaard og frihedsrettighederne. Hvorfor skulle han dog det, når det er meget bekvemmere at lade være?

Domstolene

Vi får se, om skandalen fuldbyrdes ved en dom over Lars Hedegaard. Skulle det være tilfældet, vil det være det første målrettede forsøg på at stoppe enhver kritik af masseindvandringen og her især den muslimske del af denne.

Vil domstolene også overskride magtens tredeling og dømme Lars Hedegaard, lige som statsadvokaten har overskredet magtens tredeling? I så fald er der dømt frit fald for Danmark, for det danske folk og for folkestyret.

Første gang i Jyllands-Postens blogg 3. august.

Gjengitt med forfatterens velvillige tillatelse.