Gjesteskribent

Av LENE KATTRUP

Når vi føler os misforstået, siger vi ofte, at det er modtagerens skyld. Men det er altid klogt at spørge sig selv, om man kunne have udtrykt sig mere præcist. Især hvis emnet er svært, eller man har en modpart, der ‘gerne vil misforstå’, bør man udtrykke sig så præcist og umisforståeligt som muligt. > Når islamkritikere kommunikerer, bør det fremgå, om det er islams kerne, der kritiseres, og på hvilke punkter, og det bør fremgå, at der skelnes mellem kritik af islam/islamismen og kritik af muslimer. Det er logisk og indlysende, men mange misforstår det, og det skader debattens saglighed. Jeg synes desuden, at der bør skelnes mellem islamismen og islam – samt naturligvis, at det er kritisabelt at generalisere vedr. muslimer

Sharia fjerner frihed

En muslimsk rejsende, der på en rejse til Europa i 1800-tallet stiftede bekendtskab med den repræsentative parlamentariske beslutningsproces, skrev herom, at han syntes, at den var primitiv, da menneskene selv måtte finde frem til og beslutte lovene. Han fandt, at europæerne var ringere stillet end menneskene i den islamiske verden, der var så heldige at have fået lovene fra Gud. Han opfattede demokratiet som tilbagestående i forhold til det islamiske teokrati. Islamisterne af i dag vil være enige. >Vi går ofte ud fra, at alle kan indse, at demokratiet med frihedsrettighederne er et ideelt, højt udviklet samfundssystem. Men det mener islamisterne ikke, og de har på dette punkt ret, når de kalder Vesten dekadent. De har også ret i kritikken af vores grådighed og materialisme. Men så har de heller ikke mere ret. Deres idealsamfund baseret på sharialoven har langt større fejl og mangler. Det tager friheden og livsglæden fra mennesker. > Og det erstatter det demokratiske, kulturkristne fundament baseret på menneskers ligeværd uanset tro og køn med en fundamental og dyb gøren-forskel på mennesker, hvor ikke-muslimer tildeles færre rettigheder, og hvor kvinder rangerer under mænd og tilhørende dem, så det ofte nærmer sig slaveri. Et islamisk samfundssystem medfører stagnation og fattigdom. >

Vores aktuelle kultur-, værdi- og civilisationskamp handler om sharialoven. I England er der i dag områder, hvor denne lov hersker, og områderne vokser. Også andre steder i Europa, inkl. i Danmark, ses øer af parallelsamfund, hvor landets retsorden er sat helt eller delvist ud af kraft. Omfanget bør undersøges, og vi må til at turde at tale mere direkte om det. Vi kan ikke blot bygge høje mure eller tro, at problemet aftager, hvis vi undlader at ville se det eller dæmoniserer de, der advarer og sætter ord på problemerne. Der skal handles nu og i de kommende år. Men vi bør beskrive præcist, hvad det drejer sig om

Generaliseringer slører

I den aktuelle debat omkring Lars Hedegaards udtalelser ses nogle eksempler. Hedegaard formulerede et skræmmende fremtidsscenarie, hvor han forudså, at befolkningerne i de vestlige lande kan blive nødt til at tage sagen i egen hånd, hvis ikke FN og EU og landenes regeringer begynder at handle og tage de aktuelle alvorlige farer mod demokratiet mere alvorligt. Niels Krause-Kjær fra Berlingske beskyldte Hedegaard for at komme med en voldsopfordring, hvilket virkede overdrevent. Man kan godt tale om en mulig fremtidig udvikling og opfordre til, at vi bør være parate, uden på nogen måde at ønske sig denne udvikling. Hedegaard var upræcis. I Lars Hedegaards anden (kritiserede) udtalelse, som var om muslimer, sagde han: »De voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far«. En udtalelse der er overdreven og generaliserende. (Hedegaard har bagefter beklaget). > Man får sjældent en pointe frem ved at overdrive, men opnår snarere at sløre budskabet. > Havde man/Hedegaard her i stedet sagt, at islams ideologiske indhold rummer en vis accept af vold og voldtægt og havde henvist til, hvor det står i islams tekster samt forklaret, at dette faktisk har ført til, at en del kvinder ikke bestemmer fuldt ud over deres krop og deres seksualitet i den muslimske kulturkreds (der findes dokumentation), så havde man/han ikke sagt mere end, hvad man kan dokumentere og stå inde for. Muslimske kvinder er overrepræsenterede på krisehjem, ved tvangsægteskaber mm.

Overordnet set giver det også en mere saglig og præcis debat, at vi deler islam op i islamismen og i islam, som et personligt, individuelt tros-anliggende. Så klargør vi, hvad vi taler om. Men det bør ikke skjules, at det er islamismen, det pt. fejer henover Europa, samt at det er islamismen, der er den form, vi for tiden mest ser islam optræde i. Og når man har læst Koranen og hadith, så indser man, at islam ved en bogstavelig fortolkning bliver til islamismen, som er en totalitær ideologi, der udgør en trussel mod demokratiet.

Anti-demokrati i EU

Jeg spurgte ved et møde på Krogerup højskole i 2007 den kendte euroislamiske prædikant og EU-rådgiver, Tariq Ramadan, om han som vestlig, moderne muslim ville tage afstand fra sharialoven som lov, det vil sige, at den aldrig helt eller delvist må være en del af selve lovgrundlaget i de vestlige demokratier? Om han var enig med mig i, at sådan bør det være, da lovene i et vestligt demokrati skal være menneskeskabte og være vedtaget i et folkevalgt parlament (Folketinget) efter en forudgående fri debat i samfundet, samt baseret på logiske/rationelle argumenter – i modsætning til religiøse argumenter? Han kunne ikke erklære sig enig. Hans svar efterlod mig bekymret med et indtryk af, at han sandsynligvis medvirker til at påvirke de unge muslimer i EU-området, som han er et forbillede for, i en ikke-demokratisk retning. En stor del af de førende muslimske retslærde, imamer og prædikanter, der påvirker de unge i den vestlige verden, virker desværre anti-demokratiske og radikaliserende, når man nærlæser deres tekster og hører grundigt efter, hvad de siger. >En helt ny undersøgelse herhjemme fra CIR ved Aarhus Universitet; Krigens Hus – islamisk radikalisering i Danmark viser, at hver fjerde unge muslim i Danmark sympatiserer med eller direkte støtter den yderliggående islamisme. Undersøgelsen viste, at problemet ikke primært var manglende integration, idet de mest radikaliserede var veluddannede, talte godt dansk mm. Udviklingen er bekymrende. Vi kan ikke bremse denne radikaliseringstendens, hvis vi ikke tør at udfordre imamernes og de islamiske vejlederes rolle. Og ideologier som islamismen kan ikke modvirkes, uden man tager fat på en indgående kritik og debat af de sagte ord samt af ideologiens indhold og dogmer. Da jeg på et andet tidspunkt fik lejlighed til at stille Naser Khader det samme spørgsmål om sharialovens rolle, fik jeg det eneste svar, som en demokratisk muslim kan svare: At sharialoven kun kan være et personligt trosanliggende, samt at man som demokratisk muslim må lægge af stand til det indhold i islam herunder i Koranen, der er i strid med demokratiet. >

Mangler frihed

Nogle muslimske gymnasiepiger, jeg talte med, gav udtryk for stor beundring for det danske demokrati. Men de sagde, at de aldrig kunne blive en del af det, selv om de var født her og meget ønskede det. De drømte om en videregående uddannelse med karriere bagefter, om selv at kunne vælge en frihedsorienteret vestlig mand eller evt. kunne bo alene, være ugift og selv kunne bestemme, hvornår og hvor mange børn de ville have mm. Men det var umuligt, forklarede de pga. islams love. Deres forældre ville meget snart vælge en ortodoks muslimsk mand til dem, som de ikke kunne fravælge, og så ville deres skæbne som mødre inkl. fravalg af karriere være uundgåelig. > Alternativt måtte de flygte til USA og have et nyt navn. De berettede om nogle alvorlige konsekvenser, hvis de ikke underlagde sig. De havde ikke deres frihed, de ejede ikke deres krop og deres seksualitet. > Faktisk en slags voldtægt.

Vi bør støtte de demokratiske frihedselskende muslimer meget mere. Men islamisterne har taget føringen i Europa. Det er Naser Khader, pigerne og de mange andre moderate muslimer, der må holde lav profil være tavse eller have livvagter og se sig over skuldrene, hvis de vælger friheden og demokratiet til.

Lene Kattrup, dyrlæge. Tidl. medlem af Trykkefriheds-selskabets bestyrelse, nu medlem af dets Rådgivende organ, TFS-rådet.

Opprinnelig Information 02.02.2010

Gjengitt med forfatterens tillatelse.

Les også

-
-
-
-
-
-
-
-

Les også