Gjesteskribent

Av Mikael Jalving

Et halvt år er gået, siden diplomat-islamisterne satte verden under pres og forsøgte at inddæmme ytringsfriheden ved hjælp af FN’s Menneskerettighedsråd. Det blev der skrevet og snakket en del om i den vestlige presse, og vi var nogle, der forsøgte at fortælle den danske udenrigsminister Per Stig Møller og de øvrige EU-lande, at de skulle stå fast og ikke forhandle Vestens kerneværdier bort for en pose dialogbolsjer.

Hvorvidt det lykkedes, skal jeg ikke kunne sige – men sikkert er det imidlertid, at nu er de der igen, FN’s diplomat-islamister. Denne gang bakkes de imidlertid op af selveste den amerikanske præsident Barack Obama.

På en ny samling i Menneskerettighedsrådet den 2. oktober tilsluttede rådets medlemslande sig således en resolutionstekst, der skal beskytte religion – læs: islam – mod kritik og krænkelse, samtidig med at teksten hævder at ville støtte ytringsfriheden. Teksten er forfattet af USA og Egypten i fællesskab, og amerikanske diplomater skønner ifølge Los Angeles Times, at intitiativet skal ses som udslag af Obamas forsøg på at please muslimer verden over.

Uanset hvad er resolutionen pænt sagt et mudret kompromis, og mindre pænt sagt en decimering af ytringsfriheden, bl.a. fordi medierne underlægges et «moralsk og socialt ansvar» i kampen mod det, der i dag tituleres som «racisme og xenofobi», men – som vi alle godt véd – i realiteten handler om kritik af islam i form af karikaturtegninger, satire, debat og intellektuel undersøgelse af Koranen mm.

Nyheden fra FN har jeg fra en vågen iagttager, der gjorde mig opmærksom på artiklen i Los Angeles Times, skrevet af AP-journalist Frank Jordans. I dagens udgave af Berlingske Tidende fortæller journalist Ole Damkjær samme historie, selv om han vanen tro klapper Obama på skulderen med den såkaldte «analyse», at det er prisen for et bedre forhold til den muslimske verden.

Her er det nødvendigt at råbe op. Nok engang er FN i gang med at save den gren over, som organisationen sidder på, bare fordi Obama har et Bush-kompleks.

Først var der Durban I – i Durban. Så var der Durban II – i Genève. Nu er vi allerede i gang med Durban III.

Hvad mener mon udenrigsministeren om denne hurtige udvikling til det værre? Sidst forsikrede han os om, at det var lykkedes at bremse islamisterne i FN. Dét lader ikke ligefrem til at være tilfældet, og nu spiller Obama sammen med dem.

Hvad foregår der?

Og hvad vil europæerne gøre ved det?

Mikael Jalving er historiker, kommunikasjonsrådgiver og foredragsholder. I 2007 utga han boken Magt og ret. Et opgjør med Godheden, og har den faste bloggen Frontalt i Jyllands-Posten.

Artikkelen Velkommen til Durban III ble første gang publisert i Jyllands-Posten 7. oktober 2009, og er gjengitt med forfatterens vennlige tillatelse.

Les også

-
-
-
-
-