Sakset/Fra hofta

En plakat som fremstiller Barack Obama som Joker i Batman-filmene vekker anstøt i USA. Kunstkritikeren i Los Angeles Times kaller den «kulturell terror», et merkelig og nytt begrep.

Det er liten tvil om at kunstnerens syn på og følelser for Obama: ordet «sosialisme» vitner om det. Det finnes et betydelig segment som ser Obama som en skap-sosialist som akter å forandre USA til noe man ikke ville trodd var mulig. Finanskrisen er anledningen. En del av motstanderne er nærmest hatefulle. Men hvordan skal man møte en slik plakat som er skarp, og muligens hatsk – den lar seg ikke fjerne eller undertrykke.

Man må være konsekvent. Hvis man mener at Muhammed-karikaturene var frihetens pris, så kan man heller ikke sensurere Obama-plakaten.

Kaspar Støvring skriver på sin blogg i JyllandsPosten noen kloke ord om at det ikke holder å slå fast at man er for ytringsfrihet, demokrati, likestilling osv. Spørsmålet er hvordan disse verdier anvendes.

Der er et stort problem med at afvise kulturens betydning og i stedet bygge samfundets værdigrundlag på fine principper som f.eks. frisind, tolerance, åbenhed og ytringsfrihed

Problemet er, at disse principper per definition er kulturneutrale og abstrakte. Principper skal for det første fortolkes, før vi ved, hvad der menes med dem. Og når vi fortolker, gør vi brug af fordomme, som er indlejrede i den særlige kulturelle horisont, vi befinder os inden for.

For det andet skal principper virkeliggøres i en konkret kultur, ellers er de bare tom tale eller ord på papir. Når principper er fortolkede og virkeliggjorte, viser det sig ofte, at vi forstår noget meget forskelligt ved dem, og at de har forskelligt indhold, fordi vi kommer fra forskellig kulturel baggrund.

Ytringsfrihed som dansk værdi

Lad os se nærmere på princippet om ytringsfrihed.
Det handler jo ikke bare om at være for eller imod ytringsfrihed. Som så mange andre principper et ytringsfrihed et plusord, som langt de fleste både danskere og udlændinge, herunder muslimer, som sådan går ind for.

Nej, det afgørende er, hvordan vi kulturelt forstår og gør brug af ytringsfriheden, og her kan der være tale om mere eller mindre censur eller andre begrænsninger på ytringsfriheden.

Hvad var det, vi kæmpede for under Muhammedkrisen? Det var ikke et abstrakt princip. Derimod var det en konkret hævdvunden værdi, der historisk er blevet tilkæmpet i vores særlige kultur, hvor vi har en særlig tradition for satire, som er fremmede for de fleste ikke-vestlige kulturer.

Selv inden for de nordiske nationer, der ellers ligner hinanden kulturelt, viste der sig at være forskelle. F.eks. mellem danskernes relativt individualistiske sindelag og svenskernes mere kollektivistiske sindelag, mellem et antiautoritært og et mere politisk korrekt syn på princippet om ytringsfrihed.

Demokratiske principper er abstrakte

Vi fortolker altså de demokratiske principper forskelligt og mener noget forskelligt med dem, hvilket vi opdager, når de virkeliggøres i en konkret kulturel kontekst.

Obama-plakaten er «slem» og det er vanskeligere å imøtegå et bilde enn en artikkel. Den snakker til oss og går utenom sensuren. Det var derfor Muhammed-tegningene ble så omstridt. De var ikke spesielt vovede, men de gikk rett inn.

Et uttrykk som «kulturell terror» virker som et farlig våpen. Hvem skal avgjøre, etter hvilke kriterier, hva som kvalifiserer til en slik betegnelse?

Obama som Jokeren vækker harme

Det giver god mening at tale om «danske værdier»

Les også

-
-
-
-
-
-