Og Mørket ruget omkring mig, alting var stille, alting. Men oppe i Højden suset den evige Sang, Veiret, den fjærne, toneløse Summen som aldrig tier. Jeg lyttet så længe til dette endeløse, Syke Sus at det begyndte at forvirre mig; det var visselig Symfonierne fra de rullende Verdener over mig, Stjærnerne som intonerte en Sang.

Knut Hamsun Sult

Les også

-
-
-
-
-

Les også