Feature

Mikhail Jalving anmelder Bruce Bawers siste bok på sappho.dk. Anmeldelsen er noe slapp, men Jalving sier på ett punkt noe viktig. Han tar fatt i uttrykket «ytringsfrihetsfundamentalist». Det er en selvmotsigende term.

Gennem korte, velturnerede kapitler om bl.a. mordet på Pim Fortuyn og Theo van Gogh og Muhammed-tegningerne og den virkning, de havde, når Bawer atter frem til den fagre nye verden, vi lever i, hvor vestlige mainstream-medier fordrejer vores virkelighedsopfattelse ved i langt overvejende grad at fremstille islamismen som en lille gruppe ekstremisters kidnapning af en ellers fredelig religion.

For at kunne gøre det, må medierne hver eneste dag vende op og ned på, hvad der er moderat, og hvad der er kontroversielt. Bogen vrimler med eksempler fra New York Times, Washington Post og CNN til diverse europæiske medier – særligt de norske får det glatte lag. Hvis en vestlig politiker eller observatør udtaler sig kritisk om islam, får vedkommende typisk prædikatet «kontroversiel» hæftet på sig. Hvis en imam omvendt tager afstand fra nogle, men ikke alle, terror- eller voldshandlinger begået i Muhammeds navn, rubriceres vedkommende som «moderat». Det er derfor, der findes så mange «moderate» muslimer og så mange «kontroversielle» islamkritikere.

I tillæg bringer bogen kritiske og udleverende afsnit om Ian Buruma, Tariq Ramadan, Timothy Garton Ash, John Esposito, Mark Lilla og Karen Armstrong, alle store navne i vestlig academia. Bruce Bawer er heldigvis ligeglad og hører ikke til de taktfulde eftersnakkere. I stedet hudfletter han deres bøger og skrifter og fremhæver, at man ret beset ikke kan være ytringsfriheds-fundamentalist, sådan som Ayaan Hirsi Ali og flere herhjemme er blevet beskyldt for at være. Forsvarer man ytringsfriheden, forsvarer man samtidig muligheden for at blive klogere gennem diskussion, hvilket er det modsatte af at være fundamentalist. For fundamentalisten er ytringsfrihed netop en trussel mod vedkommendes opfattelse af at have patent på sandheden. Derfor udelukker de to ting hinanden.

Fagre nye verden

Aftenpostens kultur- og debattredaktør tar også opp boken i en kommentar, og han bruker uttrykket positivt!

Bawer har, overraskende nok, heller ikke registrert de mange og meget viktige konkrete endringer karikatursaken faktisk har ført til: Det har blant annet vokst frem en ny, prinsippfast ytringsfrihetsfundamentalisme som går langt i å understreke at denne friheten ikke eksisterer for å skape fred og enighet, men for å blottlegge og prøve å løse vår tids mest følsomme konflikter.

En frihet under press

Les også

-
-
-
-
-
-