Den amerikanske økonomen og nobelprisvinneren Joseph Stiglitz mener at Irakkrigen er den underliggende årsaken til krakket på det amerikanske boligmarkedet, og den etterfølgende økonomiske nedturen. Krigen var beregnet å koste små 60 milliarder dollar, men regningen blir omkring 3.000 milliarder dollar i stedet. Det vil si, hvis man ikke tar med kostnadene for pleie og gjenopptrening av soldatene. Gjør man det, skal beløpet dobles, mener Stiglitz. I tillegg til dette kommer en økning av oljeprisen på 35 dollar pr. fat.

Bushadministrasjonen skapte, i kraft av krigen, et så kolossalt underskudd på statsbudsjettet at rentene steg. Da de ble høye nok, måtte folk gå fra hus og hjem i stor skala, inntil bankene ikke lenger kunne bære det, lyder forklaringen. Den britiske finansministeren, Alistair Darling, synes det er en forenkling.

Irak-krig førte til økonomisk krise

«De nuværende økonomiske problemer kan tilskrives Bushregeringens udenrigspolitik og især krigen i Irak.»

Så bastant lyder kritikken fra økonomen Joseph Stiglitz i et interview med BBC. Og han er ikke nogen tilfældig økonom, men nobelpristager i økonomi, tidligere cheføkonom i Verdensbanken og forhenværende formand for den amerikanske præsidents råd af økonomiske rådgivere.

«Krigen I Irak var dårligt planlagt. Det slog bunden ud af statskassen, at USA var tvunget til at blive i landet i lang tid. Krigen var for dyr, og det skabte et underskud på statsfinanserne. For at dække dette underskud måtte regeringen optage lån,» forklarer Stiglitz. Konsekvensen af denne låntagning var, at der blev suget penge ud af økonomien; penge, som ellers ville være brugt til privatforbrug, mener Stiglitz. Den tydeligste konsekvens var en rentestigning:

«Underskuddet på de offentlige finanser skabte større efterspørgsel efter kapital. Som følge deraf steg renten.»

Det var, ifølge Stiglitz, denne rentestigning, der slog bunden ud af boligmarkedet.
«Rentestigningen, der opstod som følge af det underskud, der var på statsfinanserne efter krigen, førte til, at boligejernes huslån blev dyrere. De måtte gå fra hus og hjem. Og dermed var bankerne i krise,» konstaterer han.

Krigsudgifter

Den verdensøkonomiske krise begyndte sidste sommer, da et rekordstort antal amerikanske boliger kom på tvangsauktion.

«Det førte til store tab for pengeinstitutterne. Det var dette tab, der fik aktierne til at styrtdykke, og som dermed er skyld i den nuværende krise,» mener Joseph Stiglitz.

Han udgav for nylig bogen The Three Trillion Dollar War – The True Cost Of The Iraq Conflict i samarbejde med Linda Bilmes fra Harvard University. De har beregnet, at krigen i Irak samlet har kostet tre billioner dollar, og at olieprisen steg med 35 dollar per tønde. Det amerikanske finansministerium anslog i 2003, at udgifterne til Irakkrigen ville beløbe sig til maksimalt 60 milliarder dollars. Det var det beløb, som forsvarsministeriet ansøgte finansudvalget om, da krigen begyndte i 2003.

«I vores beregninger har vi ikke taget højde for de ekstraudgifter, der går til medicinsk og psykologisk behandling af soldaterne. Det kan let fordoble beløbet,» siger Stiglitz.
Han mener også, at den skattelettelse, som Bush-regeringen gennemførte i begyndelsen af præsident-perioden, bidrog negativt til samfundsøkonomien og dermed skabte forudsætningerne for sammenbruddet på boligmarkedet.

Uansvarlig politik

Stiglitz er i disse uger i London som gæsteprofessor ved universitetet og har i denne forbindelse holdt en række forelæsninger om krigens økonomi.
«Det er en lidt forsimplet kritik,» siger Oliver Board, der er professor i økonomi ved University of Pittsburgh i USA til Information.

«Nationaløkonomi er ikke en videnskab i hvilken man kan udtale sig så kategorisk. Der er typisk mange årsager,» siger Oliver Board.

Han medgiver dog, at krigen i Irak er en af de faktorer, der har bidraget negativt til den nuværende krise.

«Det er naturligvis et politisk spørgsmål, hvad man mener om krigen i Irak. Men set fra et nationaløkonomisk synspunkt var det letsindigt og måske direkte uansvarligt, at man ikke gjorde sig klart, at krigen kunne føre til et katastrofalt underskud på stats-finanserne,» fastslår Oliver Board.

Han påpeger, at der er flere historiske fortilfælde, som politikerne kunne lære af.
«Der er mange eksempler på, at krige har ført til – eller rettere har bidraget til – en økonomisk krise. Vietnamkrigen var, sammen med den stigning i oliepriserne vi fik i 1973, en af årsagerne til 1970’ernes økonomiske krise. Krigen gav underskud på statsfinanserne, og det førte til Bretton Woods-systemets sammenbrud,» siger Board.
Bretton Woods-systemet var det internationale valutasystem, der eksisterede fra Anden Verdenskrig indtil begyndelsen af 1970’erne. Under systemet lå alle valutaer fast over for dollaren. Dollaren havde igen en fast kurs over for guld.

«Men da krigen blev for dyr, besluttede præsident Nixon at devaluere. Og så faldt det hele sammen som det berømte korthus,» forklarer Oliver Board.

Stjernekrig

Det samme mønster så vi i 1980’erne, forklarer Oliver Board.
«Under præsident Reagan oprustede USA kraftigt. Stjernekrigsprojektet ogatomoprustningen førte til et katastrofalt underskud på statsfinanserne. Det skabte en rentestigning, som i 1988 førte til et stort kursfald især på bankaktier. Det er næsten uhyggeligt, at regeringen – og det er primært republikanerne – ikke har lært lektien,» siger Board, der ser et klart mønster i de økonomiske kriser.

«Det er bemærkelsesværdigt, at de store økonomiske kriser er kommet i kølvandet på republikanske præsidenter. Det skyldes mestendels, at disse er mere ivrige efter at gå i krig. Og det koster penge.»

«Der var krise efter Nixon. Der var krise efter Reagan og George Bush. Det fik Bill Clinton rettet op på. Da den nuværende Bush kom til magten, havde vi overskud på statsfinanserne. Nu er USA’s statsunderskud lige så stort som alle andre vestlige landes underskud tilsammen. Det er en stor opgave for den nye præsident,» siger Oliver Board.

Politiske følger

Den økonomiske udvikling kan få politiske følger. Det mener Michael S. Lewis-Beck, der er professor i statskundskab ved Iowa University.
«Umiddelbart vil dette hjælpe Obama. Vi har udviklet en statistisk model, som viser, at valgresultatet er en direkte konsekvens af den makroøkonomiske udvikling,» fortæller Lewis-Beck på telefonen fra Iowa.

«Generelt set er det sådan, at vælgerne straffer den siddende præsident – eller det regerende parti – for økonomisk inkompetence.»

«Vælgerne ser ikke fremad, men bagud. De sparker de uduelige ud og håber på det bedste,» mener Lewis-Beck.

«Der er selvfølgelig undtagelser, der bekræfter reglen. I 1972 blev Nixon genvalgt, og i 1988 vandt den ældre George Bush over demokraten Michael Dukakis på trods af, at man tidligere på året havde set det største fald på børsen siden 1929. Det fald var i øvrigt større end faldet på aktiemarkedet i de seneste dage. Men overordnet set vil det – alt andet lige – styrke Obama,» siger Lewis-Beck.

Den britiske finansminister Alistair Darling afviste i BBC’s morgenudsendelse kritikken:
«Det er en alt for simpel analyse. Det er let for en teoretiker at sige dette, men det er for simpelt at sige, at det er krigens skyld,» siger den britiske finansminister.

Den britiske regering havde anslået, at krigen i Irak ville koste skatteborgerne 20 milliarder pund. Ifølge et svar til forsvarsudvalget har krigen kostet den britiske statskasse 100 milliarder pund. Ligesom USA har Storbritannien et rekordstort underskud på statsfinanserne.

Information: Irak-krig førte til økonomisk krise