Gjesteskribent

Når man leser et intervju med den danske utenriksminister Per Stig Møller, forstår man hvor langt ut hans norske kollega, Jonas Gahr Støre, har beveget seg. Tegningene var en prinsipp-prøve. Danmark besto, Norge strøk. Danmark snakker om krigen om terror og deres soldater kjemper og dør i Sør-Afghanistan. Gahr Støre liker ikke begrepet «krigen mot terror». Norske soldater dør ikke i Afghanistan. Det ene følger av det andre.

Norge lar – igjen – andre dø for seg, men later som om det er «vi» som står for den humane politikken. Det er hyklersk og fører til selvbedrag. NATO er inndelt i to: de landene som vil ofre blod, og de som mener deres soldater er for mye verdt. Norge tilhører de siste, sammen med Tyskland. Det kan på sikt føre til en splittelse av NATO.

Norske journalister skriver stort sett pessimistisk om Afghanistan. SV har fått gjennomslag for tanken om at det er den «aggressive krigføringen» som gjør at Taliban vinner frem. Taliban er Taliban. De kan man ikke gjøre noe med. Man må finne frem til en politisk løsning, dvs. forhandle med dem. Amerikanerne derimot: Innrømmer nye drap på sivilister. Overskriften på NRK-artikkelen er talende. Det var et luftangrep, men det høres ut som om Rambo er løs. De feiler hele tiden. Vi må komme oss vekk.

Distansering fra USA har vært Norges utenrikspolitiske linje de senere år. Hva slags politisk analyse ligger til grunn? Man ser helt tydelig forskjellene når man ser Møllers analyse. I et bredt intervju med Kristelig Dagblad forklarer han hvorfor det er viktig å stå i Afghanistan. Tittelen sier det meste: Kampen mod terror overgår alt andet Det er utenkelig at et intervju med Gahr Støre ville hatt en slik tittel.

Danmark har mistet 15 soldater og mange vender hjem med psykiske problemer.

Men nej, prisen er bestemt ikke for høj, mener Per Stig Møller. Han indgik i juni en bred, fireårig aftale om Danmarks indsats i Afghanistan. Den civile indsats skal gradvis øges, men han vil ikke udelukke, at der stadig er danske soldater i landet om ti år.

– Dødsfaldene er dybt tragiske, og derfor skal man forstå, at soldaterne i virkeligheden for os alle sammen tager de første kampe, som skal tages for at undgå, at det bliver endnu værre. Hvis alle siger, hvad skal det nytte, hvem skal så gøre noget ved det?

Som Kaj Munk sagde nogenlunde sådan: Hvis de pæne mennesker ikke vil, kommer bisserne til at regere verden. Hvis ingen stopper bisserne, har de det hele, siger han.

– Afghanistan er forposten for vores sikkerhed. Afghanistan blev tidligere brugt som træningscenter, og det vil det blive igen, hvis vi trækker os, og Taleban møver sig til magten igen med sine brutale midler. Der kommer stadig terrorister ud fra bjergene, og der bliver stadig rekrutteret terrorister i den vestlige verden, som trænes i bjergområderne i Afghanistan. De områder skal forsvinde. De skal rykkes op med rode. Det er ikke lykkedes endnu, men det lykkes jo slet ikke, hvis vi vender ryggen til. Der kæmper de danske soldater i virkeligheden for vores sikkerhed, ikke i morgen, men i overmorgen, siger han.

Per Stig Møller har en kulturkonservativ bakgrunn. Han var orientert i de ny franske filosofene på 80-tallet, med Alain Finkielkraut, Andre Glucksmann og Henri Bernard Levy. De tok et oppgjør, ikke bare med sovjetkommunismen, men også dens intellektuelle forutsetninger.

Gahr Støre er yngre, men det er neppe bare alderen som skiller.

Per Stig Møller har en strategi han artikulerer. Danskene står i Afghanistan ikke bare for å bygge skoler og bedre hjelsetjenesten, men fordi Afghanistan er ledd i en krig: hvis Vesten skulle trekke seg ut, ville det være et kraftig signal til alle «moderate» krefter: Vesten vil ikke ofre blod for dere. Grei dere selv. Det vil de ikke makte. Ekstremistene vil vinne frem.

– Nej, Afghanistan er den vigtigste opgave, når vi tænker på civilisationernes sammenstød, konfliktpotentialet og den konkrete terrorudvikling, der ville være, hvis vi forlod landet. Jamen dog, hvis de fik lov at være i fred! Dertil kommer en yderligere effekt. Den vestlige verden prøver at hjælpe et afghansk demokrati og en afghansk hær, som vil være med til at modernisere landet. Hvis vi lader det falde, hvor meget tør så andre moderate, udviklingsorienterede muslimske ledere og eliter udvikle deres lande i samme retning?

Hvis vi vender ryggen til det, vil det være en lærestreg for kolossalt mange moderate ledere, som er i klemme, og som er under angreb fra ekstremisterne. Det vil være en lærestreg i Pakistan og i de arabiske lande: Stol ikke på Vesten, de stikker af, når de får nogen på snuden. Derfor vil de også bevæge sig længere væk fra Vesten for at imødekomme ekstremisterne mere, siger han.

– Hvis vi forestiller os, at de moderate opgiver moderniseringspolitikken, og ekstremisterne tager over, vil du om fem-ti år have præcis det civilisationssammenstød, de ønsker. De vil have fået fat i land efter land. Nogle moderate vil dreje om mod ekstremismen for at overleve. Det vil de ikke overleve alligevel, for de er under mistanke for ikke at være fundamentalistiske nok, så de vil alle falde.

Derfor er ikke Afghanistan en trussel mot Vesten på kort sikt, men på litt lengre sikt. Det kan bli meget ubehagelig.

– Det kommer til at bestå i forsøg på at underminere vestlige lande gennem terrorangreb. Det kan blive et uhyggeligt århundrede, hvor du ikke aner, om den flyvemaskine pludselig har noget med, den ikke skulle have med. Skibet i havnen, har det noget i containerne, det ikke burde have? Er der en bakteriologisk bombe, der kan eksplodere og rive hele København i stykker? Er der nogen, der putter gift i drikkevandet, som det er forsøgt i Rom?

Det vil blive et forfærdeligt uhyggeligt århundrede, som vil blive hensynsløst, og som hele tiden vil forsøge at skræmme civilbefolkningen. Terror har jo som metode at skræmme civilbefolkningen fra at gøre, hvad den ellers har mest lyst til at gøre, siger han.

Av avisene fremgår det at Danmark er i samme klasse som Israel og USA hva gjelder terrortrussel. Det er Al Qaida som ønsker å skape et slikt inntrykk, sier Per Stig Møller. Han har nettopp hatt besøk av den saudiarabiske ambassadøren. Ekstremistene forsøker å skape en aura av frykt rundt Danmark, og gi inntrykk av at Danmark er blitt pariah. Det er helt feil. Danmark har en god samtale med landene i den islamske verden, sier Møller.

-Den aktivistiske utenrikspolitikk skal fortsette, lover Møller.

Det er tankevekkende: Hva ville Gahr Støre lagt i et slikt begrep? Ganske bestemt ikke hva Møller gjør.

Det er når man stiller Danmark opp mot Norge at man ser at Norge tilhører gruppen av land som søker «accomodation» med autoritære regimer. Det gjelder fremfor alt muslimske land, og de maktpolitiske og konservative/radikale strømningene der. Man søker den samme forståelse med muslimer i Norge og har dermed innlatt seg på en slippery slope av innrømmelser. Som om ikke det er nok har Norge innlatt seg med Putins Russland på en ukritisk måte.

Hvem skal redde oss?