Kommentar

Den kritik, som kristendommen har gennemgået, umuliggøres over for islam. Kritik af islam sidestilles med racisme og fremmedhad.

Af Henrik Gade Jensen, mag.art. i filosofi

»Jeg fordømmer islam, jeg rejser mod det islamiske samfund den frygteligste af alle anklager, en anklager nogen sinde har taget i sin mund. Jeg kalder islam den ene store forbandelse, den ene store helt indre fordær­velse, det ene store hævnin­stinkt, for hvilken intet mid­del er giftigt, hemmeligt, un­derjordisk, småt nok – jeg kalder den for den ene udø­delige skamplet på menne­skeheden«.

Kan et fornuftigt menne­ske hævde disse påstande? Kan en filosof gøre det til en filosofi? Kan en religion være en skamplet for menneske­heden?

Ordene stammer fra den tyske filosof Friedrich Nietz­sche – med den lille ændring, at jeg har erstattet ‘kristen­dommen’ med ‘islam’. Cita­tet er hentet i Nietzsches kampskrift ‘Antikrist’ fra 1888. Skriftet er et langt og voldsomt opgør med kristen­dommen.

Det kunne lade sig gøre i Europa i 1800-tallet. Nietz­sche blev hverken forfulgt el­ler henrettet. Opgøret kræ­vede personligt mod, som det altid gør at gennemtrænge en konsensus.

I dag har Europa placeret sig i den fuldkommen absur­de situation, at det ikke er tilladt at kritisere islam. Kri­tik af islam kaldes islamofo­bi, en frygt, angst eller en skræk for islam. Det er her­med forbudt at frygte og væ­re bange.

Den kritik, som kristen­dommen har gennemgået, og som kristendommen selv lægger op til, umuliggøres over for islam ved at gøres til en fobi. Kritik af islam si­destilles med racisme og fremmedhad.

»Kritikken af religionen er forudsætningen for al kri­tik«. Den sætning har aldrig været mere sand end i år 2002. Karl Marx skrev den i 1844. Hvis ikke man tør og vil kritisere religionen, er man ikke kritisk. Der begynder det: kritik af islam. Kristendommen er kritiseret færdig.

Enhver intellektuel, der ikke vil gøre op med islam og udstille alle fundamentalisterne som de frivilligt fjern­styrede robotter, de er, bør læse Marx. »At ophæve reli­gionen«, skrev Marx, »er at fordre folkets virkelige lyk­ke,«.

Hvorfor skal en stor del af den danske befolkning leve i illusion og løgn og fem gange dagligt vende fjæset mod en gold ørken? Hvorfor skal en gal mands bog læses som en evig sandhed? Hvorfor skal smukke kvinder skjules bag slør? Riv det af!

Religionen skal kritiseres. Religion skal afsløres. Hvis der er flere marxister tilbage i dette land, bør de stille sig forrest i fronten for at vi­dereføre Marx’ projekt: at af­sløre religionen som bedrag og befri folkene fra religio­nens åg. Befri de unge ind­vandrere fra imamernes klø­er!

En af de mest uhyggelige tendenser i dagens Europa er blokeringen over for at kritisere islam. EU behand­ler officielt islamkritik som sidestillet med xenofobi og racisme. EU’s overvågnings­central i Wien, EUMC, som ellers kun tager sig af at overvåge racisme og xenofobi i EU, har nu udvidet virke­feltet med en nylig offent­liggjort rapport, ‘Islamofobi i EU efter 11. september 2001’. Nu er kritik af islam et med racisme.

Så en genopstået Nietz­sche, Brandes eller Karl Marx ville blive i dag blive betragtet som fjender af al humanitet og EU, hvis de ville føre deres religionskritik videre i dagens Europa. Islamkritik bør indgå som en naturlig del af et kritisk Europa. I flere hundrede år er kristendommen blevet kritiseret. Hvis Europa nu vælger at unddrage islam of­fentlig kritik, ruller Europa sig selv mange århundreder tilbage. Så sætter vi parentes om den moderne udvikling. Så slukker vi oplysningen. Så genindfører vi kirkesta­ten og teokratiet, hvor en re­ligion, nemlig islam, absolu­tiseres som den eneste ukrænkelige. Det er en me­get skræmmende udvikling.

Islam er en religion og in­gen race. Islam er en tro og bør behandles som sådan. Derfor kan den også frit kri­tiseres.

Artikkelen sto opprinnelig på catholic-web.dk

Les også

-
-
-
-
-