Kommentar

Antall mennesker som konverterer til islam er stigende og konfronterer det avkristnede Europa med helt nye problemstillinger.

En drivkraft bak omvendelsene ser ut til å være en sterk religiøs lengsel, en lengsel etter mening og ønske om orden og underkastelse.

Tallene er usikre: I Danmark regner man med at 2.500-3.000 har konvertert, men noen mener det virkelige tallet er dobbelt så stort.

Weekendavisen har snakket med forskere som har studert fenomenet, og det er mange interessante resultater. De fleste som omvender seg er kvinner. De tar studiene av islam meget alvorlig, og nok blir strengere enn sine menn. En av de danske jentene kaller seg nå Fatima:

Hun bærer jilbab, den sorte arabiske kvindefrakke, og et stort hvidt tørklæde. Hun begynder at korrekse sin mand, fordi hun efterhånden ved mere om islam end han – og faktisk også mere end de fleste fødte muslimer. Hun er en af de sidste dages hellige med blikket rettet mod haram (det forbudte) og halal (det tilladte), og lige så typisk ender det med, at hun bliver skilt, fordi han ikke kan følge med i hendes nye liv.

Disse omvendelseshistorier fortæller religionsforsker Kate Østergaard på seminaret Islam in Europe: Conversion and revitalisation på Københavns Universitet.

I lighed med andre forskere beskriver hun konvertitter som ekstra puritanske og ekstremt optaget af regler for hverdagslivet. Ofte kritiserer de omvendte nattens festligheder i forbindelse med ramadanen og finder den ekstravagante mad, det nye tøj og gaverne forkerte og materialistiske – som en udvanding af fasten og mangel på fromhed blandt de såkaldte kulturmuslimer, som i konvertitternes øjne bare er muslimer på afveje.

Jentene er så opptatt med å overholde alle regler, at de knapt kan få tid til å følge med i samfunnet rundt seg, er en tanke som slår en. Deres rettesnor og målestokk er Allah, og ordene får en annen betydning. Når de konverterte snakker om «respekt», er det på en annen måte enn den vanlige:

Hver gang kvinderne havde gjort noget godt, talte de om, at det ville udløse en belønning ved dommedag. De holdt et konstant regnskab kørende om, hvad der lagde til og hvad der trak fra. De genhuskede deres fortid i kontrast til det nye liv, for eksempel »før var jeg et sex-objekt, der majede mig ud bare for at glæde mænd, nu tænker jeg kun på, hvad Allah synes,« eller »før havde jeg ikke respekt for mig selv, nu behandler folk mig med respekt.«

Men er dette den samme respekt som springer ut av dansk kultur? Kan det være et annet ord for skrekk?

De er fascinerede af at underlægge sig gud og være »slave af Allah« – et udtryk mange konverterede bruger. Det går hånd i hånd med deres utilfredshed med en »lunken, halvhjertet lutheransk protestantisme« over for islams image som »varm, stærk og kompromisløs«.

Det finnes en hel rekke islamske grupper, som konkurrerer om tilhengere:

Men man er ikke bare muslim. På feltarbejde i Københavns og Århus’ muslimske miljøer opdagede Tina Jensen et væld af grupperinger med tilhørende fortolkninger af troen. Der var Salafi, Wahabi, Sufi, Muslimsk Broderskab, Habbaschi, Hizb ut-Tahrir, Ahmaddiya og flere andre og en livlig trafik af interesserede ind og ud. Nogle begynder for eksempel i den bløde, åndeligt søgende sufi-bevægelse og slutter i den hårde Hizb ut-Tahrir, som modsætter sig individualisme, modernitet og demokrati, fordi det er menneskeskabt i kontrast til det guddommelige verdensherredømme repræsenteret af sharia og kalifatet. Eller også flytter man sig den anden vej.

Disse yderpunkter tegner billedet af et religiøst marked med indbyrdes konkurrence om at have monopol på den sande islam.

Muslimene i Danmark må ha åndelig veiledning. Akkurat som det er forskjell på menighetene er det forskjell på rådene de får. Det handler mye om grenser: siden mange konvertitter har ikke-muslimske foreldre og slektninger, er det tillatt for dem å gå i begravelser til ikke-muslimer? Noen tolererer det, andre bare hvis man misjonerer, eller ikke er venner med de vantro.

Kan en konvertitt fortsatt være gift med sin ikke-troende mann? Den strenge linjen sier nei. Når venteperioden er over, må han enten bli muslim, eller så må hun skille seg.

Karen-Lise Johansen siger: »Mange tror jo, at muslimer i Europa skulle vise vejen og påvirke muslimske lærde i hjemlandet. Det ser ud til at have lange udsigter. Nogle gange er de troende mere konservative end deres rådgivere, og det er en naturlig mekanisme, at immigranter og konverterede er mere traditionelle og dogmatiske end muslimer bosat i den muslimske verden. De skal opfinde sig selv på ny.«

De genfødte elsker regler

Les også

-
-
-
-
-