Kommentar

Kritikken mot Arafat-styret spenner fra militante til liberalere. De militante er rasende fordi martyer og fanger ikke får det de har krav på.

Den lokale lederen for Al Aqsa-martyrene i Jenin sier til Jyllandspostens Thomas Heine at han ønsker seg en rettsstat!

Det hevdes at Israel egentlig ikke ønsker noen reformer, men ser seg tjent med dagens vanstyre, og tiltagende kaos og anarki. Det sikrer maksimalt handlingsrom.

Men også Arafat anklages for egentlig ikke å ville en palestinsk stat, for da vil han måtte gi fra seg makten.

Korrupsjonen spiser opp samfunnet innenfra, sies det. Derfor svekker den også motstandskampen. En professor sier Arafat burde opplyse selvstyret og overlate driften av områdene til Israel. PA gjør nå jobben for Israel når det gjelder skole, helse og sosialvesen.

Et interessant bekjentskap er Abdel-Sattar Qassem, professor i statskundskab ved universitetet i Nablus. Han har tre gange siddet i palæstinensisk fængsel som følge af kritik af præsidenten og var i fjor udsat for et mordforsøg, som han beskylder Arafat for at stå bag. Det forhindrer dog ikke Qassem i at fortsætte sin kritik af præsidenten og erklære, at han er kandidat til præsidentposten, hvis der nogensinde skulle blive valg igen.

Han har en utrolig historie om korrupsjonen:

»Cement-skandalen« begyndte for et lille år siden, da Egypten tilbød at sælge 420.000 tons cement af høj kvalitet til den palæstinensiske selvstyremyndighed, PA, for en nærmest symbolsk pris på 75-90 kroner pr. ton. Tanken var, at cementen skulle bruges til at genopbygge palæstinensiske hjem og kontorbygninger, som er blevet raseret under de store israelske militæroperationer i frem for alt Gaza.

Men kun 33.000 tons cement nåede det palæstinensiske marked. Resten blev via tre palæstinensiske firmaer og en tysk mellemmand – med en samlet profit på omkring 40 mio. danske kr. – solgt til israelske entreprenører, der har opført sikkerhedsbarrieren i den nordlige del af Vestbredden såvel som jødiske bosættelser i det israelsk besatte område.

Det palæstinensiske parlament nedsatte en kommission for at undersøge affæren, og i juni anbefalede kommissionen, at der rejses kriminalsag mod de tre firmaer, hvoraf et ejes af den palæstinensiske minister for civile anliggender, Jamil Tarifis, familie. Samt mod økonomiministeriet, i hvilket højtstående embedsmænd, måske op til ministeren Maher Masri, mod bestikkelse skal have accepteret cementsalget.

Det splittede samfund
Sagen ligger nu hos den palæstinensiske statsadvokat, men professor Qassem frygter, at den – som så mange tidligere palæstinensiske korruptionssager – vil blive gemt af vejen på en hylde dér. Derfor besluttede han sammen med en gruppe andre palæstinensere, der alle på den eller den anden måde har lidt skade på grund af sikkerhedsbarrieren, parallelt at rejse et civilt søgsmål.
»Vi må se, om det er en farbar vej, men det er i hvert fald forsøget værd. Det er på tide, at nogen bliver stillet til ansvar for den groteske korruption, der hersker i PA,« siger professor Qassem.

»Situationen er meget besværlig. Vi har besættelsen, og vi har korruptionen. Begge dele er katastrofale onder, der bidrager til at ødelægge det palæstinensiske samfund. Men hvor besættelsen forener folket, fordi udfordringen kommer udefra, så gør korrutionen det stik modsatte, nemlig at fragmentere samfundet,« pointerer han.

Abdel-Sattar Qassem hævder, at mange af de fremtrædende palæstinensiske politikere – inklusive Arafat – reelt ikke er interesseret i at stoppe den israelske besættelse, fordi en fri og demokratisk palæstinensisk

Udland Jyllands-posten