Det danske – og det norske – velferdssamfunnet hviler ikke bare på regler og lovgivning. Enda viktigere er velferdssamfunnets moralske grunnlag.
Men dette moralske grunnlaget er i ferd med å forsvinne, og derfor er velferdssamfunnet i krise, skriver professor i statsvitenskap Peter Nedergaard i Jyllands-Posten:
Indtil for 15-25 år siden var det stadig en udbredt holdning i brede dele af befolkningen, at man så vidt muligt skulle klare sig selv. Middelklassens børn gik ikke bare ned på kommunen for at få udbetalt bistandshjælp, hvis man ikke havde et job i en kortere periode.
Ældre fik ikke kommunebetalt rengøring, hvis man i øvrigt selv havde penge til at betale den for. Den samme gruppe tiltog sig heller ikke en tidlig skatteyderbetalt pension i form af efterløn, hvis man ellers havde helbred til at fortsætte på arbejdsmarkedet.
Og midaldrende meldte sig ikke syge på jobbet, med mindre man ikke kunne stå ud af sengen. Man forlangte heller ikke mange hundrede tusinde kroner for eventuelt at passe sit eget handicappede barn.
Indtil for 15-25 år siden var Danmark endnu præget af god protestantisk holdning til arbejdet, af en pligtetik og et ønske om ikke at lægge samfundet til last. Den holdning sikrede, at velfærdssamfundet hang sammen.
Nå er denne holdningen nesten forsvunnet, fortsetter Nedergaard. Borgerne tar alle de velferdsytelsene de kan få fatt i og rett har vunnet over plikt. Det er ikke lenger noen holdningsmessige mothaker som kan sikre at pengene ikke fosser ut av statskassen, hvilket de dermed gjør.
Og derfor er det danske velferdssamfunnet i krise, for det har ganske enkelt ikke råd til 5.2 millioner borgere med en slik holdning:
Resultatet er verdens højeste skattetryk uden, at det alligevel er nok til at finansiere velfærdsordningernes tag-selv-bord. Skattetrykket betyder også, at arbejdspladserne strømmer ud af landet, fordi beskatningen gør det urentabelt at have dem her.
Valget er derfor klart: Enten genopdages det danske velfærdssamfunds moralske grundlag. Eller også forvitrer det ganske hastigt.