I kinesiske skolebøker omskrives historien med bred penn. Krenkelsen som kolonimaktene påførte Kina dyrkes til det fremstår som et nasjonalt martyrium. Til og med det brutale Bokseropprøret på slutten av det 19. århundere hylles som en patriotisk handling. En professor skrev en artikkel om denne historieforfalskning som oppdrar kinesere til en aggressiv nasjonalisme:

Professor Yuan er mildest talt kritisk over for den officielle kinesiske historieskrivning og ikke mindst den del af den, der handler om Kinas relationer til de vestlige stormagter i slutningen af 1800-tallet. Det var her, grunden blev lagt til det kejserlige Kinas ydmygelse og undergang. Det var her, at et ineffektivt, indadskuende og nærmest konfust Kina blev konfronteret med teknologisk og militært overlegne stormagter som Storbritannien og Frankrig. Den dag i dag martrer alle de indrømmelser, som Kina dengang var tvunget til at sluge, den kinesiske psyke. Det er et blåsort mærke på den kinesiske selvopfattelse, der harmonerer dårligt med aspirationerne om en moderne og stærk kinesisk stormagt. Begivenhederne er hovedforklaringen på det nationale mindreværdskompleks, Kina lider under i dag.

Men i Frysepunktet går professor Yuan til frontalangreb på dette nationale martyrium.

Målet for angrebet er de historiebøger, der undervises efter i mellemskolen. Der er tale om officielt godkendt historieforvanskning, der har til formål at blæse fortidens ydmygelser fuldstændig ud af proportioner, mener Yuan Weishi. Og nære den nationalistiske ild, der ulmer i Kinas sjæl i dag. Yuan Weishi går så vidt som til at tale om en kinesisk ungdom, der bliver »opfostret på ulvemælk«.

Et af midlerne, forfatterne af tekstbøgerne tyr til, er den famøse Bokser-opstand, der hærgede det nordlige Kina i 1899 og 1900. Bokser-opstanden var en vild og blodig bonde-opstand, som kejser-hoffet i Beijing desperat forsøgte at udnytte til at holde den udenlandske aggression i ave og sig selv ved magten. Resultatet blev en ekstremt fremmedfjendsk og bloddryppende voldskampagne rettet mod vesterlændinge og kinesere, der havde konverteret til kristendommen eller som omgikkes udlændinge.

»I Shanxi-provinsen alene blev flere end 5.700 kinesiske katolikker myrdet,« skrev professor Yuan i Bing Dian.

»Bokserne skar telegraflinjer ned, de ødelagde skoler, de ødelagde jernbaneskinner, de brændte udenlandske varer, de myrdede udlændinge og alle kinesere, der havde kontakter til udenlandsk kultur,« skrev professor Yuan i sin artikel i Li Datongs ugentlige avistillæg for herefter at konstatere, at landets officielt sanktionerede undervisningsmateriale karakteriserer opstanden som »en spontan, patriotisk handling«.

»Alle børnene fandt deres knive frem for at blive helte, der forsvarede nationen,« står der i en historiebog, som børn i sjette, syvende og ottende klasse undervises efter.

Ifølge professor Yuan er det »uanset motivet utilgiveligt at påvirke vores børn med sådanne synspunkter.«

»Vi befinder os på et kritisk tidspunkt i vores udvikling, og nøglen til succes for udviklingen af Kina er forståelsen af vores system og vores mentale model. Jeg er chokeret over at konstatere, at så få ting har ændret sig siden Kulturrevolutionen,« skrev Yuan Weishi.

Frysepunktet som det henvises til var et avisbilag som ble stengt 24. januar i år i en organisert aksjon. Hver eneste uke usteder propaganda-avdelingen i Beijing ut direktiver for avisene. Det er redaktørene som må tolke hvor grensen går. Et effektivt system med selvsensur.

Den krenkede nasjonalismen slo ut i full blomst under demonstrasjonene mot Japan ifjor. Myndighetene stimulerte dem, men mistet nesten kontrollen. Det er en farlig tiger å ri.

Opfostret på ulvemælk
Weekendavisen, sub only