Kommentar

Bilde fra Magasin du Nord i København. Det er bare å stille seg spørsmålet: Hvor lenge kan et stort varehus tåle tomme butikker? Ikke særlig lenge. Når beskjeden kommer om at pandemien er blitt varig, ryker både kassekreditten og tilliten til fremtiden. Selv imperier som Stordalen og Branson går over ende. Trærne vokser ikke inn i himmelen denne gang heller. Foto: Steen Raaschou

Regjeringen må bestemme seg for om permitteringsreglene skal endres fra et halvt år til et helt år. En forsker fra Frisch-senteret advarer mot å sy puter under armene på bedrifter som ikke har livets rett. Det høres unektelig lettvint og teoretisk ut opp mot situasjonen i Ullensaker, der 18 prosent av arbeidsstokken er permittert.

Det er selvsagt OSL Gardermoen som drar voldsomt ned.

Forskeren ser bort fra det vesentlige: Det vil være et stort psykologisk slag for både bedrifter og ansatte å få kniven på strupen: Uten reserver vil bedriften måtte gå til oppsigelser. Da ryker en tro på fremtiden. Det er noe helt annet å bli kastet ut i ledighet. Ledighet er den store uvisshet.

Det har ledighet alltid vært, men denne situasjonen er annerledes. Nå vil covid-19 gi varig virkning over lang tid.

Det deltakerne i Politisk kvarter ikke snakker om, er hvordan covid-19 endrer våre forbruksmønstre. Som en forsker advarte mot i Berlingske: Vi ser allerede en tendens til en ny økonomi ut fra endrede forbruksmønstre: Det er mye folk slutter å gjøre fordi de vil minimere fysisk kontakt.

Hvis coronasmitten kommer ud af kontrol, er det ikke en ny nedlukning, der er den største fare for den danske økonomi. Det er derimod, at en stor del af befolkningen bliver bange for at blive smittet og derfor ikke tør gå ud. Det vil få privatforbruget til at slå bak, og det er vel at mærke en nedgang i forbruget, som hverken udbetaling af feriepenge eller andre finanspolitiske tiltag kan hjælpe på.

Det sier professor i økonomi ved Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard. Det virker ikke som om mediene er seg denne faren bevisst når de hausser opp nær sagt hvert eneste smittetilfelle. Den massive smittepropagandaen får folk til å endre atferds- og forbruksmønster, og når pandemien først har satt seg, slik den nå har, kommer endringene til å bli varige. Da virker ikke de vanlige politiske tiltakene. Det er selve parametrene for økonomien som har endret seg.

Pandemien slår direkte inn i forbrukskulturen som var basert på fysisk mingling i alle mulige settinger: Svervice, handel, reise, mat og drikke. Hvis disse fire får et skudd for baugen, er mange arbeidsplasser borte for godt, og det gir ringvirkninger på f.eks. utleiemarkedet.

Han fremhæver, at en meget stor del af vores privatforbrug er betinget af, at vi tør omgås hinanden. Det kan være at gå i biografen, gå til frisør og lignende. Hvis smitten kommer ud kontrol, kan den del af vores forbrug gå helt i stå for en stor del af befolkningen.

»Hvis smitten kommer ud af kontrol, så får vi et frygteligt drøn til forbruget, uanset om der er en ny nedlukning af økonomien eller ej. Det er en nedgang, der vil være meget svær at stabilisere med den økonomiske politik. Hvad hjælper det, at udbetale feriepengene, hvis bedsteforældrene ikke tør tage i badeland med deres børnebørn på grund af øget risiko for smitte,« siger Carl-Johan Dalgaard.

Det vil være et virus fra Kina som restrukturerer økonomien i vestlige land. Det er lett å si at økonomien forflytter seg til det virtuelle rom. Virkningene på samfunnet vil bli store: Det vil bli tydeligere hvem som har ressurser og hvem som ikke har det. Forskjellene mellom grupper og sosiale lag vil øke. Den omkostningen later medier, forskere og politikere som om de ikke ser. De foretrekker å snakke innenfor de kjente parametre.

Før het det at covid-19 var en kneik vi ville komme over. Hvor stor den var, var usikkert, men økonomien ville komme tilbake, det ville bare ta litt tid. Nå ser vi at det blir varige endringer, ikke bare for økonomien, men i måten samfunnet fungerer på og i forholdet mellom mennesker.

Somaliere i Danmark klager over at folk drar seg unna dem i det offentlige rom. Da er ikke lett å bruke diskrimineringslover overfor et virus som myndighetene selv advarer mot.

 

 

Overvismand: Øget smitte vil give et »frygteligt drøn til forbruget«, og feriepengene vil ikke være nogen hjælp

Kjøp Klanen her!