bbc.munchen

Hvis en gruppe jødiske eller kristne terrorister i Algeriet, Egypten eller Saudi-Arabien havde begået den samme form for knivoverfald, bilpåkørsler, halshugninger og skyderier, som Frankrig og Tyskland lider under nu, ville de have fremprovokeret en øjeblikkelig reaktion. Titusinder – måske hundredtusinder – af rasende muslimer ville være stormet ud i gaderne for at dræbe, knivoverfalde eller eliminere den første den bedste gruppe jøder eller kristne, som de stødte på. Inden der var gået et døgn, ville ingen kirke eller synagoge kunne åbne sine døre: de ville alle være brændt ned til grunden.

Disse ord skal ikke stigmatisere nogen; de skal forklare, hvad det er, terroristerne ønsker. Gilles Kepel, professor ved Paris’ institut for politiske studier og specialist i islam, har et bud: «ISIS opfordrer til at stikke beskidte og onde franskmænd ihjel… fordi de ønsker at udløse en borgerkrig.» De muslimske terrorister bag bølgen af terrorangreb går tilsyneladende ud fra, at tusindvis af franskmænd, tyskere og belgiere vil strømme ud i gaderne, sådan som de selv ville gøre, for at dræbe, knivoverfalde eller eliminere muslimer. Terrorismens muslimske sponsorer er måske ikke engang i stand til at forestille sig, at europæerne muligvis slet ikke ønsker at deltage i udskejelserne ved blodtørstige optøjer.

Faktum er, at selvom der lever millioner af arabere og muslimer i Europa i dag, så er europæerne ikke arabere og opfører sig ikke som arabere. Vesterlændingene i Europa har uddelegeret den «legitime brug af fysisk magt» — almindeligvis, omend kontroversielt, kendt som «voldsmonopolet» – til staten.

ANNONSE

Max Weber hævder i sit essay fra 1919, «Politik als Beruf» [Politik som erhverv], at staten er ethvert «menneskeligt samfund, som erklærer sit monopol på den legitime brug af fysisk magt inden for et givet territorium.» Weber beskriver med andre ord staten som en hvilken som helst organisation, som det lykkes at tilegne sig eneretten til at bruge, true med eller bemyndige fysisk magt mod indbyggerne på dens territorium («Gewaltmonopol des Staates«/Statens voldsmonopol).

For de franske og tyske borgere er det statens opgave at bekæmpe de islamistiske terrorister – om nødvendigt med barske midler. Men i stedet for statens «legitime vold» oplever tyske og franske borgere kun fornægtelse. Staten bliver ved med at benægte, at der begås åbenlyse, islamistiske forbrydelser på dens territorium. Denne fornægtelse optræder i flere udgaver:

1. Det virkelige offer er terroristen.

  • Fra Storbritanniens BBC: «Syrian Migrant dies in German Blast» [Syrisk migrant dør i tysk eksplosion].
  • Fra Le Monde: «Allemagne : un réfugié syrien meurt en provoquant une explosion devant un restaurant en Bavière» [Tyskland: En syrisk flygtning dør under antændelse af en eksplosion foran en restaurant i Bayern]. Overskriften (som senere blev ændret) handler ikke om gæsterne, som sad og spiste i restauranten, og som var mål for selvmordsbombemanden. Overskriften handler om et offer, som er «ophavsmanden til eksplosionen». Dette «offer» – ifølge avisens beretning tilsyneladende kun helt tilfældigt en islamistisk, kriminel mand – kan have haft en god grund til at søge hævn! Han var trods alt «en syrisk flygtning, som af myndighederne var blevet nægtet ophold i Tyskland.» Han var af humanitære grunde ikke blevet deporteret. Journalisten nævner dårligt nok de 15 ofre, der blev såret, heraf nogle alvorligt, ved eksplosionen. Der er kun ét offer, selvmordsangrebets ophavsmand, et angreb som nogle journalister antydede måske slet ikke var et selvmordsangreb, men blot et selvmord. Manden havde trods alt en historie præget af psykiske problemer.
  • Wall Street Journal skrev: «Han var kendt af politiet og havde været i behandling to gange, efter at han havde forsøgt at tage livet af sig, sagde hr. Herrmann [Bayerns indenrigsminister]. Han var også kendt på grund af en tidligere narkoforseelse, sagde en kvindelig politibetjent.»

Kort sagt, morderen er slet ikke morder, men en stakkels, syg, ung mand.

bbc.munchen

Efter at en muslimsk selvmordsbombemand sårede 15 mennesker den 24. juli i Tyskland, havde mange medier travlt med at skildre terroristen som offer.

2. Han var ikke islamist, bare en galning. Ali Sonboly, den 18-årige tysk-iranske revolvermand, som myrdede ni mennesker ved et butikscenter i München den 25. juli, var måske en islamistisk morder, men han var helt sikkert psykotisk. Reuters skrev:

«Ting, der blev fundet i revolvermandens hjem, viste også, at han havde været indlagt på et psykiatrisk hospital i tre måneder omkring samme tidspunkt og var en ivrig forbruger af voldelige videospil, fortalte embedsmændene på en nyhedskonference».

Umiddelbart efter angrebet sagde talsmænd, at morderen ikke var araber, men iraner – men det ville blot gøre ham til shi’a-muslim. Ifølge Walid Shoebat, en palæstinensisk-amerikaner som er konverteret til kristendommen fra islam, «er Sonboly ikke iraner. Han er syrer. Hans Facebook-side viste, at han støtter Tyrkiets islamister». Hvad der er endnu mere bizart er, at der også er embedsmænd og mediekanaler, som har sagt, at Sonboly var inspireret af den norske, ekstreme højrefløjsterrorist Anders Breivik.

3. Problemet er hverken islam eller islamisme, men for mange skydevåben på det sorte marked. «Tyske politikere har antydet, at de vil gennemgå landets våbenlove, efter at en forstyrret 18-årig var i stand til at bruge et 9mm håndvåben og samle ammunition nok til 300 salver i et skyderi, som efterlod ni døde i München,» ifølge The Guardian.

4. Ofrene er selv skyld i, at de blev myrdet. Efter at Mohamed Lahouaiej Bouhlel myrdede mere end 80 mennesker i Nice, Frankrig, ved at køre en 19 tons tung lastbil ind i folkemængden, som fejrede Bastilledagen, sagde Julien Dray, et socialistisk medlem af parlamentet:

«Fyrværkeriet… Det er en populær festival, der er familier, børn; det er ofte den eneste fest, disse børn oplever, og folk er derfor ivrige efter at komme derhen, og ofte bliver der flyttet nogle checkpoints for at lette strømmen, fordi folk ikke har lyst til at vente, de ønsker at komme af sted, og det er uheldigvis det tidspunkt, der kan være et problem. «

5. Angriberen blev hurtigt «selv-radikaliseret». Selvom staten havde svigtet, fandt den en god undskyldning som forklaring på sin inkompetence og manglende forudseenhed: terroristen «selv-radikaliserede» så hurtigt, at han var umulig at afsløre. Dagbladet Le Figaro rapporterede:

Det ser ud til, at gerningsmanden til angrebet i Nice blev «radikaliseret meget hurtigt.» Indenrigsminister Bernard Cazeneuve kaldte det for «en ny type angreb,» som «viser de ekstreme vanskeligheder i forbindelse med terrorbekæmpelse.»

Cazeneuve tilføjede, at Bouhlel, den tunesiske angriber, «var ikke kendt af efterretningstjenesten.»

6. ISIS er ikke islamistisk; det er en højrefløjsorganisation. Vi kan sove roligt, får vi at vide. Terrorister er ikke islamister, siger man, men fascister. «Med deres påstand om at tilhøre Daesh [ISIS] viser de to mordere endnu engang denne højrefløjssekts blodige karakter med en politik, der er racist, antisemitisk, sexistisk og homofobisk,» skrev SOS Racisme, en NGO der er finansieret af Frankrigs socialistiske regering, i et forsøg på at forføre de muslimske vælgere.

De kommende angreb vil utvivlsomt fremkalde nye og interessante forklaringer af denne type, hvis mål er at berolige befolkningen.

Europæerne har uddelegeret eneretten til at bruge vold mod kriminelle til staten. Men europæerne, især i Frankrig og Tyskland, er ved at opdage, at der faktisk synes at optræde en eller anden «misforståelse.» Deres stat, som har monopol på volden, ønsker ikke at være i krig med sine islamistiske borgere eller indbyggere. Og hvad værre er, staten indgyder den følelse, at den er bange for sine muslimske borgere.

Spørgsmålet er nu: hvis staten ikke vil bekæmpe islamistiske mordere; hvis staten ikke ønsker at lukke salafistiske moskeer, deportere hadprædikanter og bryde alliancen mellem islamister og organiserede kriminelle i no-go zonerne i Frankrig og Tyskland; hvis den eneste løsning som foreslået af præsident François Hollande er at «stå sammen», så vil det desværre ikke fungere. «De angreb demokratiet,» sagde Hollande, «demokratiet vil være vores skjold.»

Men «nationalt sammenhold giver ingen mening, hvis der ikke iværksættes nogle seriøse foranstaltninger,» skrev Yves Michaud, den franske forfatter og filosof, på sin Facebook-side:

«Forestillingen om retsorden betyder, at borgeren er beskyttet mod statslig vilkårlighed. De selvsamme retslige barrierer kan ikke benyttes til at beskytte dem, der ønsker at dræbe borgerne og udslette res publica [republikken]. … I øjeblikket beskytter retsordenen frem for alt angriberne».

Yves Mamou, baseret i Frankrig, har gennem to årtier arbejdet som journalist for Le Monde.

Islamistisk terrorisme, europæisk fornægtelse
af Yves Mamou
21. August 2016
Oprindelig engelsk tekst: Islamist Terrorism, European Denial
Oversat af Mette Thomsen

ANNONSE
Liker du det du leser? Vipps noen kroner til Document på 13629