Nytt

Lad os kalde ham Jacob. Han kom til Danmark d. 11. juli 2015 på et visum, der udløb 16. august samme år. Fra starten kaldte han sig dog noget andet end sit eget navn – han benyttede sin herboende brors mellemnavn – fordi han vidste, at han ikke havde i sinde at forlade landet igen.

På gaden møder han – angiveligt helt tilfældigt – en kvinde, som han kender fra Uganda. Hun kan ikke huske ham, men han bliver ikke desto mindre straks indlogeret på hendes sofa. Denne kvinde, som vi kan kalde Elizabeth, er – rent tilfældigt – ven eller kæreste med Jacobs bror.

Elizabeth har en søn, som vi kan kalde Robert, og han er den lørdag, hvor hændelsen finder sted, inviteret til fødselsdagsselskab hos en pige, vi kan kalde Sidsel. Elizabeth og Jacob kører over for at aflevere ham og bliver inviteret indenfor. Jacob får en øl, og Elizabeth får et glas vand. De kører hjem igen.

Senere kører Elizabeth over for at hente Robert og Sidsel, som det er aftalt skal lege og overnatte hos Robert.

Retssag - 33-årig mand fra Uganda voldtog 9-åring i Odense

Senere, om aftenen, besøger Elizabeth en veninde i 1-2 timer og overlader det til Jacob at passe Robert, Sidsel og hendes eget etårige barnebarn. Anklagemyndighedens påstand er, at Jacob i dette tidsrum tager trusserne af Sidsel, slikker og snuser hende i skridtet, fører en finger ind i hendes skede og til sidst indfører sit lem og laver samlejebevægelser, som det hedder i anklageskriftet. Der er altså tale om en fuldbyrdet voldtægt mod et 9-årigt barn.

Den sigtede forklarer i retten, at han slet ikke har berørt hende fysisk. Han har ikke talt med hende, og han har ikke været inde på Roberts værelse, hvor børnene legede. Han er aldeles uskyldig.

I modsætning til den forklaring står to ting, dels børnenes enslydende forklaringer, dels det forhold, at spyt indeholdende den sigtedes DNA findes på indersiden af Sidsels trusser i skridtområdet fortil.

Til det første har han den forklaring, at børnene lyver, og at der er noget galt i hovedet på Sidsel. Til det andet mener han, at det må skyldes, at de har benyttet det samme toilet, eller at der kan være kommet DNA fra den øldåse, han drak af, i Sidsels trusser via for eksempel en karklud nede i vasketøjskurven.

Da retten skulle se videoafhøringerne af de to børn, måtte jeg gå, det kræver loven simpelthen.

Inden jeg gik var der dog en paragraf 26-afhøring af den sigtede, dvs. en redegørelse for hans personlige forhold.

Den sigtede stammer som sagt fra Uganda, hvor han har forældre og søskende og to børn med to forskellige kvinder. Som forklaring på, hvorfor han så opholdt sig her i stedet for i Uganda, sagde han, at han havde arvet et stykke jord, som var større end det, hans søskende havde fået, og at de derfor ville slå ham ihjel. Han var nødt til at tage væk for at redde livet. Foreholdt, at han jo ikke kunne passe sin jord, når han opholdt sig i Danmark, sagde han, at det gjorde ikke noget – jorden var ikke opdyrket, og hvis han tjente nogen penge, kunne han bare købe et andet stykke jord. Forsørgelsen af børnene måtte deres mødre og hans mor tage sig af. Han var uddannet tømrer, men ikke stærk nok til at arbejde i faget, og rent bortset fra de søskende, der stræbte ham efter livet, ville han måske få problemer med myndighederne, hvis han vendte tilbage, for han var egentlig blevet sendt til Europa – til Holland – for at deltage i en landbrugskonference.

Hans ringe tilknytning til landet taget i betragtning har anklagemyndigheden krævet ham udvist med indrejseforbud for bestandigt, hvis han findes skyldig.

Sagen fortsætter på torsdag med vidneafhøringer, og der fældes dom d. 20. januar.

 

 

Retten i Odense, uge 2: https://document.dk