Feature

Jeg er begyndt at læse journalist og reklamemand og initiativtager til Christiania – Jacob Ludvigsen ‘s erindringer Hobbit i habit (Gyldendal), som jeg vil citere fra den kommende tid. Her en passage om den danske provo Ole Grünbaum:

«Finansministersønnen Ole Grünbaum og Ole Arntzen, som Dan (Dan Turell, red.) kendte fra Berlingske Korrektur, smed bukserne i Studentersamfundet under et møde med Jasper Grootveld (en hollandsk provo, red.) og havnede på Ekstra Bladets bagside, hvilket fik vinduespolerer Vagn S. Guldborg til at reagere. Guldborg meldte Grünbaum til politiet for usædelig opførsel, idet han fremhævede, at det ville krænke hans lille datter, hvis folk lå i rendestenen og kopulerede. For at understrege sin harme købte han en stak af Ole Grünbaums bog Provoker! og tilkaldte pressen til en happening i Zoologisk Have, hvor han kastede den kætterske litteratur for aberne til glæde for pressen. Det i realiteten indholdsløse medietrick med de hvide cykler (en slags datidens bycykler, red.) modsvarede han med en annonce, hvor han udbad sig tilbud på et betydeligt antal kæder og hængelåse. Han ville egenhændigt blokere alle de hvide cykler, der nu kunne forventes i det københavnske bybillede, fordi selve princippet om ejerløse cykler krænkede hans retsfølelse. Guldborg havde intuitivt afluret provoerne deres evne til at puste sig op i pressen ved at opfinde overraskelser. Han gav sig ud for den jævne mand, der havde fået nok af bar røv og gale streger.

Vagn S. Guldborg parkerede en dag sin Renault 4CV foran pornografifabrikant Leo David Madsens domicil på Vesterbro. Han medbragte plakater og bannere, vendt mod bladet Weekend Sex. Da han havde stået der en times tid, spurgte en af Madsens medarbejdere, om han havde lyst til at møde den skinbarlige selv. De fik en kop kaffe og en snak, og Leo gav ham et tilbud om ansættelse, der var så svimlende, at det ville være tåbeligt at blive ved med at futte rundt og pudse vinduer og fremme forargelsen over tidens tovlighed.

Vagn var kvik nok til at smide plakaterne væk i en fart, og han fik også en bedre bil. Han blev manager, som skulle få gode ideer til fotooptagelser og holde øje med, hvad der skete. Jobbet passede til hans frækhed, og da det eventyr var forbi, overtog han en pornoforretning i Teglgårdsstræde, hvor han for en sikkerheds skyld havde en pistol under disken. Siden blev han portner på Berlingske Tidende og broder i Frimurerlogen.»

(Side 120-121)