Nytt

Sverigedemokratene ligger an til å doble oppslutningen ved neste års Riksdagsvalg. Fremgangen vil fortsette så lenge de andre partiene nekter å diskutere innvandringen, skriver historikeren Lars Hovbakke Sørensen i Berlingske.

Men den allerstørste fremgang noterer Sverigedemokraterna (som nogenlunde svarer til Dansk Folkeparti herhjemme) sig for. Partiet står til næsten at fordoble sit stemmetal i forhold til 2010-valget, hvor det fik 5,7 pct. af stemmerne. Dette til trods for, at der på det seneste har været en række sager om ekstremister og »landsbytosser« i partiet, som i modsætning til tilsvarende kræfter i Dansk Folkeparti herhjemme ikke systematisk er blevet ekskluderet, så snart partiledelsen har fået kendskab til dem.

HOVEDFORKLARINGEN ER, at den svenske debat om indvandrings- og integrationspolitikken, trods snart otte år med en borgerlig regering, stadig ikke har ændret sig. Sverigedemokraterna er fortsat det eneste parti i Riksdagen, der for alvor diskuterer udlændingepolitikken ud fra den præmis, som de fleste partier i Danmark har været gået ind på i de seneste ca. ti år: at der er en sammenhæng mellem antallet af udlændinge, der kommer til landet, og hvor godt integrationen lykkes. Sverigedemokraternas indtog i Riksdagen ved valget i 2010 var ikke nok til at få de øvrige partier i Sverige til at justere kursen, og det er det, der nu viser sig ved en yderligere fremgang til Sverigedemokraterna. De svenske vælgere, der ønsker markante stramninger af udlændingepolitikken, har ganske enkelt ikke andre steder at gå hen end til dette parti.

DER ER MANGE årsager til de øvrige partiers berøringsangst i forhold til udlændingedebatten. Men blandt de vigtigste er, at den svenske nationale identitet er anderledes end den danske. Den består i en svensk selvopfattelse, der er formet af den politik, Sverige har ført i forhold til omverdenen gennem de seneste 200 år: neutralitetspolitikken (eller den alliancefrie politik). En politik, der går ud på at balancere i forhold til og være åben over for alle dele af omverdenen, uden at træde nogen over tæerne. Sverige har haft succes med denne politik i udenrigspolitikken, og derfor har mange svenske politikere også en tendens til at overføre den til udlændingepolitikken.

En del svenske vælgere er imidlertid begyndt at spørge sig selv, om det nu også er det rigtige. Og derfor går Sverige et meget spændende valgår i møde.

 

http://www.b.dk/kommentarer/politisk-opbrud-i-sverige