Sakset/Fra hofta

Historikeren Bent Jensen har lenge vært uglesett fordi han har forsket på leflingen med og skjønnmalingen av Østblokken og Sovjetunionen. Da legger man seg ut med mektige krefter.

Hvis man fikk stemplet antikommunist var man satt utenfor a priori, man ble avvist før man overhodet hadde sjansen til å slippe til. Slik ble utenforskapet en bekreftelse på at stemplet var riktig.

Men så skjer det noget. Bent Jensen fikk en stor bevilging av Anders Fogh Rasmussen og systemskiftet ved valget i oktober 2001 til å forske på Sovjetunionens undergraving av Danmark innenfra. I løpet av sitt arbeid har Jensen navngitt Informations mangeårige journalist Jørgen Dragsdahl som KGB-informant. Det fant ikke Dragsdahl seg i og gikk til sak. Dragsdahl vant første runde, men ikke den andre. Dommen var knusende for Dragsdahl. Nå er rollene byttet om. Det var ikke bare en personlig frikjennelse for Jensen. Det betyr også at hans store arbeid om den kalde krigen nå kan offentliggjøres.

Det er en helomvending på gang.

Jannich Kofoed arbeidet i sin tid på Danmarks Radio. Hun er nå pressemedarbeider ved European Freedom and Democracy i EU-parlamentet. Hun sier rettssaken handlet om noe langt mer enn personlig ære.

Retssagen var ikke et personligt opgør mellem to forfængelige mænd, men et principielt opgør om, hvordan danskernes opførsel i efterkrigstiden skal dømmes; de, der åbent valgte side, og de, der i dag bortforklarer det tunge ansvar, de pådrog sig ved at hævde, at de anbragte sig i midten – mellem den frie og den lænkede verden.
I min tid i den Moskva-dirigerede kommunistiske bevægelse i Danmark var Bent Jensen en farlig modstander; den slags folk hæftede vi skældsordet anti-kommunist på, og det havde en langt mere modtagelig grobund, end man skulle tro: flere år efter at jeg gradvis havde erkendt karakteren af den landsskadelige bevægelse, jeg havde været en aktiv del af, slog det overraskende tilbage imod mig, en dag i 1996 på Danmarks Radio, hvor jeg arbejdede som journalist. Jeg foreslog – og ikke engang for at prøve grænser af – at Bent Jensen blev inviteret til at medvirke i et program, hvor hans viden virkelig var relevant. En kvindelig kollega stirrede bestyrtet på mig og snerrede: »Den mand er jo antikommunist!«

Venstresiden i Norge klarte også å gjøre ordet «antikommunist» til noe selvforklarende som automatisk satte en person utenfor. Han eller hun var moralsk fordervet.

NRK er gjennomsyret av de samme holdninger som Danmarks Radio og Sveriges Radio. Deres gjennompolitisering er et misbruk av public service-mandatet og setter derfor den offentlige kringkasting i fare.

At den Sovjet-dirigerede fredsbevægelse havde held til at gøre sine modstandere suspekte ved blot at kalde dem for anti-kommunister, fortæller, at ikke alt, hvad Kreml rørte ved, slog fejl. Selv om det var nemt at iagttage ægte kommunistisk magt få kilometer fra vore egne grænser, så lykkedes det op gennem 70’erne at give folk dårlig samvittighed, hvis de kaldte kommunismen for den ene af to slags pest, der havde ramt Europa. DDR – vort ukendte naboland, Sorgmunter socialisme og den slags, var dumme bøger skrevet af dumme mennesker, som inviterede Den røde Armé til at voldtage Vesten. Men i dag udkommer der kloge og antikommunistiske bøger som Iron Curtain – the crushing of Eastern Europe, Savage Continent og Bloodlands. Arkiverne siger det klart: målt i mængden af blod og bundløs sorg fremstår venstrefløjens forsøg på at sidestille de socialistiske diktaturer med den frie verden i dag, i lyset af, hvad vi nu ved, som intellektuelt uhæderligt, ja, rentud løgnagtigt.

Jørgen Dragsdahl spillede en stor rolle i meningsdannelsen fra slutningen af 1960erne, nærmest som en slags nedrustnings- og fredsekspert. Som medarbejder på Information påvirkede han en ung generation med antiamerikanisme og en tilsvarende fordrejet forståelse for Sovjetunionens hensigter. Det var naturligvis ikke nok for danske kommunister, for hvem kun ubetinget loyalitet over for Moskva talte, men han var nyttig, og det er helt koldkrigslogisk, at både russerne og PET anså ham for at være agent.

68’erne var ikke Moskva-lojale. Deres fremste kjennetegn var antiamerikanismen og med tiden en enda sterkere antiisraelisme/antisionisme.

De lever i beste velgående. Politiken trykket lørdag en artikkel av Noam Chomsky der han skrev at det ikke er Iran som er den største slyngelstat i Midtøsten, det er USA og Israel. Iran har kommet med tilbud og vært villig til å kompromisse, men det er USA som er den aggressive part og Israel er i stand til å bruke atomvåpen. Disse analysene har ikke like stor gjennomslagskraft som før. Volden i Midtøsten gjør at de fremstår som bleke og irrelevante. Men de holder liv i et ressentiment som har dominert venstresiden i årtier.

Nå svinger pendelen. Bent Jensen er blitt hundset og har måttet tåle stor motgang. Nå er det Jørgen Dragsdahl som er fratatt all ære. Det er et rollebytte på gang som kommer til å få konsekvenser.

 

http://www.b.dk/kommentarer/oprejsning-til-en-anti-kommunist