Sakset/Fra hofta

I hvert fald, når det handler om, hvor hurtigt den muslimske befolkningsandel øges. Dispatch Internatonal har netop gennemført en af de undersøgelser, der fortæller, hvor mange med muslimsk baggrund der i dag er i Danmark (og i Sverige). At andelen af muslimer vokser klart hurtigere i Sverige, undrer ingen, der gider følge bare det mindste med. Det er imidlertid ikke det, der interesserer os her. Det er derimod udviklingen i Danmark.

Lars Hedegaard og Ingrid Carlqvist har brugt den bedst mulige metode, når nu hverken Danmark eller Sverige laver statistik over, hvor mange med en bestemt religiøs baggrund der bor i det ene eller det andet land. Lars Hedegaard og Ingrid Carlqvist har simpelthen gennemgået navnedatabasen hos Danmarks Statistik (og hos Statistiska Centralbyrån i Sverige). Muslimske fornavne er nemlig som den absolutte hovedregel let genkendelige. Har der været tvivl, er navnet ikke blevet medtaget.

Resultatet
Pr. 1. januar 2012 var der i Danmark 256.000 +/- 10.000 personer med muslimsk baggrund (i Sverige er tallet 574.000 +/- 20.000). Illegale er i sagens natur ikke talt med.

Nu kommer vi til det virkeligt interessante for Danmarks vedkommende. Lars Hedegaard har lavet disse “folketællinger” fire gange nu, i 1998 (hvor der var 153.000 muslimer), 2004, 2008 og 2012. Deler man nu denne 14-årige periode ind i fire underperioder, 1998 til 2004, 2004 til 2008 og endelig 2008 til 2012, får vi følgende procentvise stigninger i gennemsnit pr. år: 4,26 procent, 3,52 procent og 4,29 procent.

Man bemærker naturligvis, at der ikke er den store forskel på de tre tal. Mellem 2004 og 2008 faldt stigningstakten noget, fra 4,26 til 3,52 procent, men derefter er den steget igen til omtrent samme niveau som før 2004, 4,26 mod 4,29 procent om året.

De såkaldte stramninger, som i 2002 blev vedtaget af den tidligere VK-regering støttet af Dansk Folkeparti, har altså reelt kun haft en yderst begrænset og oven i købet tidsbegrænset effekt. Det ser i den virkelige verden ikke ud til at have gjort nogen forskel, om flertallet af vælgerne har stemt på den ene eller den anden blok i dansk politik.

Præcis hvad jeg sagde
Det er egentlig ikke nyt det her. Allerede tilbage i 2010 skrev jeg en artikel, hvor jeg uden for enhver rimelig tvivl dokumenterede, at den såkaldt stramme udlændingepolitik var brudt sammen. Jeg gentog pointerne i min bog fra 2012 Indvandringens pris – på vej mod et fattigere Danmark. Ved hjælp af bl.a. den såkaldte Malmø-model og EU-lovgivnngen var det, fuldt lovligt, muligt at omgå “stramningerne” på familiesammenføringsområdet med 24-årsregel og tilknytningskrav.

Bundlinjen? Danskerne er til grin. Uanset hvad et klart flertal ønsker, nemlig stramninger af udlændingepolitikken, finder disse ikke sted. Hvis ikke det er et demokratisk problem, ved jeg ikke, hvad er. For at gøre ondt værre steg den samlede ikke-vestlige indvandring under VK-regeringens næsten ti år ved magten betragteligt, hvad enten det skete gennem såkaldte studier (ofte et dække for reel indvandring) eller som arbejdskraft (der for langt de flestes vedkommende ikke var brug for på grund af lave eller ingen kvalifikationer).

Er det meningen, at vi skal kippe med flaget, fordi vi de facto har afskaffet folkestyret, når det handler om indvandring, muslimsk eller ej?

 

Første gang i Jyllands-Posten.
http://blogs.jp.dk/setfrahoejre/2013/04/05/vko-eller-ssfr-n%c3%a6rmest-lige-meget/