Norge blev fredag ramt af en forfærdelig tragedie, da en terrorist angreb regeringskvarteret i Oslo med en bilbombe og efterfølgende udførte en skudmassakre på en nærliggende ø. Vores tanker går til de døde, efterladte og den norske nation i denne for landet ekstremt smertefulde stund.

Knap er ligene fra massakren blevet kolde, inden vi må konstatere, at danske medier og meningsdannere forsøger at bruge tragedien i en hjemlig politisk fløjkamp. Således skrev Berlingske Tidende:

”Terroren i Norge rejser uundgåeligt også spørgsmålet om, hvornår en nødvendig og åben samfundsdebat også om multikulturalismens udfordringer og problemer bliver så firkantet, grov og fjendtlig, at forskruede sjæle kan finde på at omsætte de rå ord til konkret handling. Debatten om debatklimaet kommer vi til at tage – også i de medier, som også lægger debatuniverser til indlæg, der kun kan betegnes som ekstremistiske.”

Men hvem er disse ”debatuniverser”? Netstedet Document.no, som Breivik en overgang postede kommentarer på, beskrives nu i medierne enten som ”højreorienteret” (blandt andet i denne avis) eller ”højreekstremt”. Men der er ikke noget ekstremt ved hverken Documents redaktør Hans Rustad, som vi begge kender, eller bloggen, som vi begge læser. Rustad gjorde det eneste
fornuftige, da opmærksomheden blev rettet mod netstedet: Han lagde alle Breiviks kommentarer ud.

Breivik skriver i sit manifest positivt om blandt andre Churchill, Naser Khaders Demokratiske Muslimer, Anders Fogh Rasmussen, bloggeren Fjordman og religionsforskeren Tina Magaard. Mens han på Facebook lister Lars von Triers Dogville som en af sine yndlingsfilm. Det gør næppe nogen af disse mennesker til ekstremister.

En fri debat om vitale samfundsanliggender er nødvendig for et demokrati. Den fri debat er demokratiets ilt. Lige så vigtigt er det med en presse, der fortæller os, hvad der sker i samfundet og ikke viger tilbage for at dække kontroversielle sager. Her har danske blogs som Uriasposten.net og Snaphanen.dk – der nu også udråbes til at være højrebetændte – været af vital betydning for os begge i vores arbejde som skribenter. Derudover er det værd at bemærke følgende: At ingen, bortset fra ekstreme islamiske grupper, danske nynazister og enkelte forvildede sjæle i kommentarsporet på diverse blogs, har udtrykt ringeste forståelse for ugerningerne i Norge. I et demokrati kæmper man med ord, ikke med vold og terror.

 

Denne artikkel ble først innsendt til Berlingske Tidende, som refuserte den.

Les også

-
-
-
-
-
-