Weekendavisens USA-korrespondent har noen gode betraktninger over tiåret som er gått siden 9/11. Fra følelsen av usårbarhet og overmakt til usikkerhetens tidsalder. Noe er gått tapt som aldri kommer igjen.

En tillitsfullhet, en fremtidstro, kanskje en naiv optimisme. Ingen har dette smertet mer enn amerikanerne.

Barack Obama forsøker å lede og omstille USA inn i denne nye virkelighet, der USA ikke er suveren og enerådende. Han kaller nå krigen mot terror for Contingency Operations Overseas.

Elimineringen av Osama bin Laden er en slags «closure», setter en slags strek, men ikke for den viktigste kampen, skriver Krasnik.

Der skulle gå fire år, før vi rigig forstod, hvad den egentlige udfordring var. 12 tegninger af profeten Muhammed i Jyllands-Posten satte gang i en global debat, der for første gang siden Den Kolde Krig afkrævede os svar om vores egne værdier.

Pludselig gav den såkaldte værdikamp mening. Uden Osama bin Ladens terror havde Kurt Westergaard aldrig tegnet profeten med en bombe i turbanen.

Eksplosionerne fra Irak døde langsomt hen; her var den rigtige kamp, der i lige så høj grad skulle udkæmpes i vores egne rækker, som en voldsom debat om vore mest værdifulde våben: Ytringsfrihed, retssikkerhed og demokrati.

Denne kamp er på ingen måte over, og mest av alt: frontlinjen går i like høy grad innad i den vestlige verden, som mellom muslimer og ikke-muslimer.

Som kjent er man ikke enig om hvordan verdiene skal anvendes. Ordene er der, men forståelsen er man rykende uenig om.

Denne uenighet er dyp og alvorlig og har store politiske konsekvenser.

Krasnik skriver at vi ikke oppdaget frihetslengselen i den arabiske verden. Men hva slags frihet, på hvilke betingelser? Igjen og igjen vil vi møte disse spørsmål.
Hvordan håndterer man mennesker som legger noe annet i ordene enn oss selv? Og hva når det er representanter for Vesten som ønsker å inngå samarbeid med krefter som andre anser som fiender?

Med tanke på at Det muslimske Brorskap nylig gjestet Oslo: det var ingen i Helga Enghs hus på Blindern som stilte ubehagelige spørsmål til Issam al-Aryan.

Vi kan nu se, hvem der mener hvad: Hamas sørgede over bin Ladens død, mens Det Muslimske Broderskab på sin arabiske hjemmeside ærefuldt kaldte ham »Sheikhen« og fordømte aktionen. Samtidig sværgede talrige unge muslimer i Europa i ugens løb til sammensværgelsesteorier, der afslører deres mangel på tillid til de lande, de bor i. De siste måneder viser, at værdikamp ikke er ved at dø hen. Nej, den tager til i styrke, og den spreder sig.

Artikkelen Mig og Osama, sto i Weekendavisen 6. mai 2011.