Kommentar

Kampen om innvandrerjentene, særlig de muslimske jentenes frihet, har ikke avtatt. Tvert om, den er hardere en noensinne, sier Etnisk Konsulentteam i København kommune.

Man trodde at foreldrene litt etter litt ville tilpasse seg og slippe opp for kontrollen. Men det merkes en motgående tendens: krampaktig kontroll.

Gennem snart 20 år har politikere og myndigheder sat fokus på unge indvandrerpigers ret til at leve deres egne liv.

Men deres familier vil ikke give slip.

»Vi har eksisteret siden 1999, og det ser ikke ud, som om problemet bliver mindre. Vi får flere og flere henvendelser fra piger, der er udsat for omfattende social kontrol af deres fædre og brødre. Sidste år havde vi 100 sager, i år får vi flere, og vi ser kun de allerværste sager«, siger Christina Elle fra Etnisk Konsulentteam i Københavns Kommune.

Hun er en af forfatterne til en ny undersøgelse, der under overskriften ’Social kontrol i etniske minoritetsfamilier’ dokumenterer påstanden: at der til trods for en massiv politisk indsats for at frigøre pigerne er lang vej endnu.

Bliver overvåget efter første menstruation
Pigernes dyd er familiens ære, og derfor er det altafgørende, hvordan pigerne opfører sig.
Ofte er det ved den første menstruation, at en glad og fri barndom afløses af massiv kontrol. Fra da af bliver pigerne overvåget, så de ikke er alene med drenge eller har kontakt med dem uden for skolen. Hverken fysisk, telefonisk eller på nettet.

»De forældre, der udøver social kontrol, er ikke onde forældre. Men det er de dårligst stillede forældre, der reagerer sådan. De er så dårligt stillede, at de ikke kan finde ud af andet«, siger Christina Elle:

»Deres børn lever i en ganske anden verden, end de gjorde, da de var unge, og de føler sig ofte magtesløse over for den. Konsekvensen bliver, at de forsøger at styre deres unge med regler og kontrol, som de unge hverken vil eller kan leve op til, og snart er de inde i en spiral af mistillid«.

Det foreligger ikke noen dansk undersøkelse av ungdommens syn. En svensk undersøkelse viste at rundt halvparten var utsatt for sosial kontroll hjemmefra. Men feilkildene kan være mange: det er ikke bare familien som kontrollerer, men nabolag, storfamilie og bekjente. Mange unge vil ikke såre familiens ære ved å fortelle at de føler seg kontrollert.

I Danmark har man en annen debattform. En av bidragsyterne er Kristina Uddin Aamand.

Aamand sier det er lærerne som er nøkkelen: de ser daglig eksempler på hvem det er som ikke kan eller får lov å delta i vanlig sosialt samvær. Men hvis de skal kunne agere må de ha oppbakking fra myndighetene. Hvor ofte er det gitt slike signaler fra norske myndigheter?

Forfatteren bag den roste bog ’Mødom på mode’, Kristina Uddin Aamand, har aldrig mødt en muslimsk familie, hvor der ikke var et krav om jomfruelighed indtil ægteskabet.

Mange vælger stadig tavsheden
Hun ser henvendelserne fra de unge piger til skolelærere og myndigheder som en »nødvendig bevægelse«.

»Jeg ser det som et sundhedstegn. Men det viser jo bare alt det, der har ligget dernede. Da jeg var ung, satte jeg ikke spørgsmålstegn ved, om mine forældre gloede i min lomme. Det gjorde de bare«, siger Kristina Uddin Aamand, der rådgiver unge piger og har mellem 25 og 30 henvendelser om måneden fra piger i problemer.

Og der er stadig mange af dem, der vælger tavsheden.

»Meget er op til skolelærerne. De skal lægge mærke til piger, der ikke må deltage i gymnastik og svømning og ikke må gå til klassefester. Det er meget forlangt af lærerne, men det er det eneste sted, man rigtig kan fange det« siger Christina Elle.

Indvandrerpiger må leve i skjul
Unge indvandrerpiger bliver fortsat i stort omfang overvåget, kontrolleret og straffet af deres familier.