Av Kasper Støvring

Når politik omdannes til moral – når man ikke debatterer med sine modstandere, men stigmatiserer dem som onde – begynder volden. Dét er en lære, som nok kan være værd at minde om i disse tider.

Når en integrationsminister stemples som menneskefjendsk, er det legitimt at begå brandattentat mod hendes hjem; når en konservativ blogger stemples som ondskaben selv, er det legitimt at overfalde ham; og når adskillige personer til højre for De Radikale stigmatiseres som forkastelige, ser venstreradikale sig berettigede til at overvåge dem og anføre dem på forbudte lister.

Selv om den moralske stigmatisering kan få dybt ulykkelige konsekvenser, fortsætter den – som når et sammenrend af skinhellige venstreorienterede kaldet “Danmarks løver” dæmoniserer deres modstandere som nazister, og professorer som Steen Hildebrandt fabler om et ækelt menneskesyn hos Dansk Folkeparti.

Læren om det skadelige i politikkens omdannelse til moralisme får ny mening, når man ser på Sverige for tiden. Den medfart Sverigedemokraterne får i det offentlige rum, får den danske debatkultur til at virke som en mat og bleg afglans. Racister, nazister, chauvinister, ja, fortsæt selv, lyder rækken af skældsord, der igen og igen slynges ud mod partiets repræsentanter.

Ydermere udelukkes partiet i debatprogrammer, og der er sågar ikke hemmelige valg i Sverige, så at man yderligere kan hetze imod dette paria-parti. Ufatteligt.

Moralistisk fordømmelse

En effektiv moralistisk anti-politik er jo længe blevet ført i det konfliktsky Sverige, hvor det politisk acceptable følgelig er snævret ind til en lille konform midte. Ubehagelige standpunkter er blevet udelukket fra den offentlige debat og nægtet demokratisk repræsentation, hvorfor man kun tør sige sin ærlige mening på skjult kamera.

Også i Sverige tror man, at højrefløjens fremvækst kan hæmmes gennem moralsk fordømmelse. Men det fortrængte vender som bekendt tilbage i dæmonisk form: Det er ikke tilfældigt, at der i Sverige eksisterer en omfattende og velorganiseret politisk ekstremisme, og disse spændinger finder af og til udløsning i vold og attentater.

Når jeg er på konference i udlandet bliver jeg altid mindet om, hvor langt vi faktisk er nået i Danmark med hensyn til at skabe en fri og åben debat. Især siden 2001. Vil man vide, hvordan debatten tidligere var i Danmark, bør man læse Morten Uhrskovs bog Et delt folk.

Der er i dag en udstrakt ytringsfrihed og en høj grad af pluralisme i dansk politisk debat, der er mange klare synspunkter og markante meninger. Som det sig hør og bør i et levende folkestyre.

Men i udlandet får jeg gang på gang forelagt fortællinger om konservative meningsdannere og akademikere, der censureres, afskediges eller chikaneres. Og en kritik af multikulturalismen, der herhjemme nyder bred forståelse og nærmest tages som en selvfølge, mødes af massiv og hellig forargelse i andre vestlige lande.

Politiske lidenskaber skal have afløb

Herhjemme har vi – til trods for relativt få, men stadig dybt skadelige eksempler – lært lektien, nemlig at konflikter kan spille en integrerende rolle i demokratiet og medvirke til at stabilisere det.

For opgaven er at kanalisere afvigende og ekstreme lidenskaber ind i det demokratiske system og derved tæmme dem. Man må etablere en distinktion mellem “os” og “dem”, der er forenelig med et pluralistisk samfund, hvor alle borgere kan indgå med samme værdighed i samme politiske kultur.

Hvis de politiske lidenskaber ikke får demokratisk afløb, risikerer man ikke blot, at de vender tilbage i ekstrem form. Man risikerer tilmed at få en konfrontation mellem moralske værdier, der har karakter af at være absolutte i den forstand, at de ikke kan diskuteres og forhandles i en politisk offentlighed.

Volden bliver herefter den ultimative konsekvens.

Kasper Støvring er forfatter, foredragsholder og forsker i kultur og litteratur. Han har utgitt flere bøker, blant andre Blivende verdier og Det etiske kunstværk. Støvring har hjemmesiden Kulturkritik.dk, er medskribent på nettsiden Nomos og har fast spalte i Jyllands-Posten, der han skriver om kulturens avgjørende betydning i aktuelle konflikter nasjonalt såvel som internasjonalt.

Artikkelen Når politik bliver til moral, begynder volden ble første gang publisert i Jyllands-Posten 1. september 2010, og er gjengitt med forfatterens vennlige tillatelse.