I april i 2009 viste en undersøkelse Analyse Danmark foretok for LO`s ukebrev A4 at det religiøse samkvemmet på det danske arbeidsmarkedet langtfra var så rosenrødt som det til da hadde blitt fremstilt, da et stort flertall etnisk danske lønnsmottagere ga uttrykk for at religiøse symboler og særhensyn til muslimske kollegaers religiøsitet ikke har noen berettigelse på arbeidsplassen.

Halvparten av de spurte opplyste at de ikke liker å bli konfrontert med kollegaers religiøsitet på arbeidsplassen, og to av tre svarte at muslimer skaper problemer for seg selv ved å stille krav om særlige hensyn til deres religiøsitet.

Mens imøtekommenheten var størst i forhold til muslimske kollegaers regler for diett og ønske om å få fri i forbindelse med islamske helligdager, var et solid flertall motstandere av at muslimske kollegaer ber i arbeidstiden eller går tidligere på fredager for å delta i fredagsbønn.

Undersøkelsen tvang Danmarks to største fagforbund til å erkjenne at det er en større oppgave enn antatt å forhindre konflikter mellom muslimske og ikke-muslimske medlemmer om religiøse særhensyn på arbeidsplassen:

KLØFTER Trods årtiers religiøst samkvem på det danske arbejdsmarked lurer intolerancen over for muslimske kolleger lige under overfladen.

Det kan godt være, diskussionen om tørklæder er mere eller mindre forstummet, og at der uden den store ballade findes praktiske løsninger i virksomhederne, hvis nogle medarbejdere har behov for at bede i arbejdstiden. Men alligevel mener en påfaldende stor andel af ikke-muslimske lønmodtagere, at religiøse symboler og hensyn ikke har nogen berettigelse på arbejdsmarkedet. Det fremgår af ny undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4.

Hver tredje ikke-muslimske lønmodtager mener ikke, det skal være tilladt at gå med tørklæde på arbejde. Og et flertal er imod, at muslimske kolleger får lov til at bede i arbejdstiden.

Da undersøkelsen ble offentliggjort karakteriserte fagforbundene den som «bemerkelsesverdig», i og med at en undersøkelse LG Insight foretok for Integrasjonsministeriet i 2008 viste at ledelsen i ni av ti virksomheter hadde positive holdninger til hijab på arbeidsplassen og i åtte av ti tilfeller var positive til at muslimske medarbeidere ba i arbeidstiden. Fagforbundene uttrykte derfor overraskelse over at undersøkelsen i 2009 – stikk i strid med arbeidsgivernes positive innstilling til religiøse særhensyn – viste en så utbredt motstand mot enhver tilpasning til religion blant arbeidstagerne.

Tillitsmann i 3F (Fagligt Fælles Forbund – Danmarks største fagforbund), Peter Giese, mente likevel at konflikten ikke stakk særlig dypt og at problemet ville forsvinne ettersom arbeidstagerne lærte hverandre å kjenne:

»Når man snakker med københavnske tillidsrepræsentanter fra virksomheder med mange etniske grupper, hører man jo også, at de ikke oplever nogen problemer – hverken med religiøsitet eller andet. Dybest set tror jeg bare, at vi lider af muslimforskrækkelse i øjeblikket,« siger han.

Hvordan er så tilstanden i arbeidslivet ett år etter?

Ikke stort bedre, skal man tro en ny undersøkelse YouGov Zapera har foretatt for Metroxpress. Denne viser at et flertall på 58 prosent ikke støtter noen former for religiøse hensyn på arbeidsplassen.

Et flertal af danskerne støtter ikke religiøse hensyn på arbejdspladsen, viser undersøgelse. Integrationskonsulent bakker op om danskernes holdning: »Religion er en privat sag,« lyder det

Det har været diskuteret, om skoler og arbejdspladser skal tage flere religiøse hensyn. Hvilke af følgende hensyn vil du støtte?

– Ingen former for religiøse hensyn: 58 procent
– Særlig menu i kantinen: 21 procent
– Fri på de vigtigste helligdage – uanset religion: 20 procent
– Særligt lokale til bøn: 13 procent
– Fejring af religiøse højtider fra flere religioner på skolen/arbejdspladsen: 8 procent.

kilde: 1.071 repræsentativt udvalgte personer i alderen 18-74 år fra YouGov Zaperas Danmarkspanel er blevet spurgt i perioden 8. – 10. marts 2010. Citat kun med angivelse af kilde: YouGov Zapera for metroXpress.

Halalkød, bederum, fri på helligdage. Der er mange muligheder for at imødekomme religiøse minoriteter på arbejdspladsen. Men danskerne betakker sig.

En undersøgelse, YouGov Zapera, har foretaget for Metroxpress viser, at et flertal på 58 procent ikke støtter nogen former for religiøse hensyn på arbejdspladsen. Det kan integrationskonsulent Esma Birdi godt forstå.

»Religion er en privat sag. Der bør være så lidt religion i det offentlige rum som muligt. Det hører sig overordnet set ikke til på en arbejdsplads.« Esma Birdi peger på andre og, ifølge hende, vigtigere måder at møde nydanskere på.

»Det handler mere om at skabe et socialt liv mellem nydanskere og danskere på arbejdspladsen. Sådan skaber man god integration.«

Også denne undersøkelsen blir karakterisert som «bemerkelsesverdig» på bakgrunn av 2008-undersøkelsen hvor de fleste arbeidsgiverne svarte at de gjerne tar særlige hensyn til religiøsitet.

Foreningen Nydansker arbejder for at nedbryde barrierer mellem nydanskere og arbejdsmarked. Formand Torben Møller-Hansen tilskriver danskernes modstand de politiske og principielle debatter, der har været om eksempelvis burkaer.

»Det får folk til at tage forbehold og tænke uha, der er også mange problemer med religion, og vi må hellere bare være lige alle sammen. Vores erfaring gennem 10 år er, at langt de fleste er tolerante over for det her på den enkelte arbejdsplads, hvor der foregår en elegant håndtering af det.«

Den samme Møller-Hansen bemerket bemerkelsesverdig nok akkurat det samme til LO`s undersøkelse i april i fjor: Etter hans forenings erfaring var danske arbeidstagere mye mer positive til religiøse særhensyn i arbeidslivet enn det undersøkelsen faktisk viste.

– Den utbredte motviljen mot muslimske kollegaer avspeiler en politisk virkelighet, og ikke et arbeidsmarked som helt uten problemer har funnet plass til religiøse hensyn, sa Møller Hansen i 2009:

»Den integration, der er sket på arbejdsmarkedet de seneste 10 år, er ikke politikernes fortjeneste. De er resultatet af, at der er nogle virksomheder, som har stillet større krav til rummelighed, end politikerne gør i samfundet. De har fundet modeller for samvær, som går langt videre, end politikerne tilslutter sig. Politikerne begynder hele tiden at diskutere det land, som allerede er vundet. Det er det, de lægger ind i hovedet på folk, der kommer til udtryk i undersøgelsen,« mener han.

I praksis er det ikke ret mange af de muslimske medarbejdere, der kræver det store hensyn til deres religion, og der skal under alle omstændigheder ikke særlig meget til at imødekomme det, vurderer Torben Møller-Hansen. Man kan for eksempel indrette et bederum og konstatere, at det ikke bliver brugt særlig meget. Men så har man om ikke andet demonteret problemet, påpeger han.

LG Insight’s undersøgelse fra sidste år giver efter Torben Møller-Hansen et mere retvisende billede af det religiøse samkvem på arbejdspladserne end Ugebrevet A4’s. Og æren for den succes giver han organisationerne på arbejdsmarkedet.