Grethe Bartram var en av det okkuperte Danmarks største tystere. Hun angav rundt 50 mennesker til Gestapo. Av dem ble 35 sendt til Tyskland, 15 ble torturert og åtte døde. Hun angav også sin egen bror og ektemann. Hun ble dømt til døden av tre rettsinstanser etter krigen. Likevel ble hun benådet ti år senere, da samfunnsklimaet var et annet. Danmark ville ikke henrette kvinner.

Bartram har siden levd anonymt på et lite sted i Sverige, alltid redd for hevnen.

Hun vokste opp i en kommunistisk familie i Århus og var medlem av den kommunistiske motstandsbevegelse.

Dramatikeren Ann Sofie Oxenvad har skrevet et teaterstykke om hennes liv som 26. mars har premiere på Svalegangen teater i Århus.

Oxenvad har valgt tittelen fordi den refererer til så mange slags besettelser: Den tyske okkupasjon, den ideologiske besettelse, og den erotiske.

»Titlen refererer dels til tiden, da Danmark blev besat, dels til den ideologiske besættelse, der ramte Grethe Bartram og andre og gjorde dem blinde. Og titlen hentyder også til den erotiske magt, som Grethe Bartram tilsyneladende udøvede over mændene i sin omgangskreds, og som gjorde dem blinde for hendes dobbeltspil. Hun var fra et aktivt kommunistisk hjem, men nærede efterhånden nazistiske sympatier. Det kan man læse af hendes dagbog, hvor hun citerer sentenser fra Hitlers «Mein Kampf»,« fortæller dramatikeren Ann Sofie Oxenvad, der har skrvet manuskriptet.

Og billedet af den smukke Grethe Bartram, der sidder nøgenmodel for malende kommunistiske kammerater, hvoraf flere blev angivet til Gestapo af hende, står mejslet i dramatikerens bevidsthed.