Latter er det beste våpenet mot islamistenes terror, mener den fransk-algeriske forfatteren og journalisten Mohamed Sifaoui. Den 11. september utgir han og tegneren Philippe Bercovici en humoristisk tegneserie om Osama bin Ladens liv og levnet som en hevnaksjon mot Al Qaida.

»Vi bør grine så meget som muligt af terroristerne. Latteren er en form for immunforsvar, som kan beskytte os mod den frygt, som de forsøger at indpode i os med deres voldelige aktioner,« siger han og takker af religiøse grunde nej til et glas vand.

Dårlige nerver

»Jeg gør ikke grin med selve attentaterne, men med dem, der udfører dem. Og ja, selvfølgelig provokerer jeg de yderligtgående islamister, fordi de provokerer mig hver eneste dag. Forskellen på dem og mig er, at jeg ikke bringer deres liv i fare. Jeg giver dem højst dårlige nerver.«

Mohamed Sifaoui har viet karrieren til modstanden mod fanatiske islamister, også kendt som salafister. Han har beskæftiget sig med emnet, siden en islamistisk bølge ramte Algeriet i slutningen af 1980’erne og udløste 10 års borgerkrig.

Som journalist overlevede han – ved et rent tilfælde – et bombeattentat på den avisredaktion, han arbejdede på i hovedstaden Algier.

Som TV-journalist i Frankrike har Sifaoui flere ganger infiltrert radikale islamistiske grupper med tilknytning til Al Qaida. Han har mottatt flere drapstrusler, og frem til januar 2008 levde han under 24 timers politibeskyttelse. I juni 2008 ble den profilerte journalisten overfalt på åpen gate i Paris av en gruppe islamister. Det fikk Sifaoui til å overveie å søke om politibeskyttelse på ny.

Under Muhammed-krisen i 2006 reiste han til Danmark med skjult kamera for å avsløre de danske imamenes virksomhet for å blåse opp karikatur-saken til en internasjonal krise.

Etter krisen bestemte Sifaoui seg for å utgi en tegneserie om Muhammed, men det var umulig å finne en utgiver som ville delta på noe slikt:

Til sidst fandt han en fransk forlægger, der gik med til i stedet at udgive en tegneserie om Al Qaida og Bin Laden. Men selv det var svært.

Mohamed Sifaoui og tegneren Philippe Bercovici måtte tåle mange kritiske kommentarer om, at de var i gang med en gratis provokation og et ideologisk projekt, som risikerede at føre til nye terrorattentater i Frankrig.

Tegneserien om bin Laden bygger på konkret research, men indeholder også en række fiktive elementer. Et af målene er at pille den glorie af terrorchefen, der har gjort ham til et idol for mange muslimske unge ved at benytte et medie, som nogle unge faktisk læser.

Tegneserien starter i mai 2016, hvor bin Laden blir arrestert i Pakistan på grensen til Afghanistan. Under avhørene i et amerikansk fengsel i Irak blir tiden spolt tilbake til forskjellige hendelser i bin Ladens liv:

Parallelt fortælles historien om de mange internationale forviklinger, som anholdelsen af verdens mest eftersøgte mand fører med sig.

Men kan man grine af terrorisme?

»Den franske humorist Pierre Desproges sagde, at man kan grine af alt, bare ikke med hvem som helst. Man kan godt gøre grin med terrorister uden at blive racistisk eller ondskabsfuld.

Med intelligens og finesse kan man producere debatskabende humor,« mener Mohamed Sifaoui og fortsætter:

Uden tabuer

»Vi ville ikke lægge navn til noget vulgært, men derimod lave en tegneserie, der både er sjov, alvorlig og uden tabuer. F.eks. tager vi kærlig hånd om terroristernes sexliv. Det er barokt, at disse mænd, som hader kvinder, som slår dem eller skjuler dem i burkaer, alligevel gerne tager to, tre eller fire af dem som koner.«

Sifafoui avviser påstanden om at man ved å kritisere fundamentalistiske muslimer stigmatiserer alle muslimer. Det forholder seg i stedet omvendt, mener han: Det er fanatikerne som dreper i Allahs navn som stigmatiserer alminnelige muslimer.

– De religiøse mørkemennene får meg til å le. De ligner figurer som har sluppet ut av en tegneserie. Det er den eneste ideologien i verden som lover mordere 72 jomfruer hver. Det er tragisk og komisk på en gang. Du legger ut og sprenger deg selv i luften, og etterpå kan du får sex. Det er det rene vanvidd, sier Sifaoui til Jyllands-Posten.

Den fransk-algiriske journalisten mener det er venstrefløyen han selv tilhører som bærer hovedansvaret for at fanatikerne har fått lov til å vinne terreng de siste årene:

Med misforstået tolerance har den [venstrefløyen] overladt scenen til den yderste højrefløj og til islamisterne, der begge hver gang går styrket ud af konfrontationen.

»Bin Laden forsvarer en fascistisk ideologi. Under Anden Verdenskrig brugte de vestlige demokratier alle midler til at bekæmpe en anden autoritær ideologi, kommunismen. Men i dag er selv aviserne bange for at gå i clinch med de islamiske fundamentalister, selv om de repræsenterer den største fare i dette århundrede. Det er lykkedes islamisterne at skabe et klima af selvcensur.«

»Hvis jeg kritiserer paven, bliver jeg ikke beskyldt for at sætte katolikker i bås. Man vil endda kalde mig for progressiv og moderne. Men som muslim har jeg ikke lov til at kritisere muslimske fanatikere. Selv om de er modstandere af alt det, som vi går ind for i vores samfund i form af ligeberettigelse mellem kønnene og respekt for mindretal som homoseksuelle. Venstrefløjen i dag er fej.«

Mohamed Sifaoui nevner debatten om burkaen som et godt eksempel: Burkaen har ingen religiøs forklaring eller forankring i koranen. Det er derfor vanskelig å kalle et forbud for et overgrep på et religiøst mindretall, mener han:

Det er også pudsigt, fortæller han, at når muslimske kvinder ankommer til Mekka på pilgrimsrejse for at møde deres Gud, bærer de hverken niqab eller burka, men kun et tørklæde.

Debatten om burkaen har været helt anderledes i Frankrig end i Danmark. Måske fordi mellem fem og seks mio. af de 64 mio. indbyggere i Frankrig er muslimer.

I Frankrig blev forslaget om at forbyde burkaen rejst af en kommunistisk politiker og borgmester i en indvandrerkommune, og handsken blev straks taget op af den (muslimske) minister for de problematiske betonforstæder, Fadela Amara, der krævede et øjeblikkeligt forbud.

Også præsident Nicolas Sarkozy har taget afstand fra burkaer, og her i efteråret kan det meget vel føre til vedtagelse af et fransk forbud mod at skjule kvindens identitet og person.

Han mener i likhet med den egyptiske feministen og journalisten Mona Eltahawy at et forbud mot burka er veien å gå, selv om det bare er et marginalt antall kvinner i Frankrike og Danmark bærer burka eller niqab:

»Det chokerende for mig er, at mange ikke kan forstå, at debatten om burkaen ikke handler om et stykke stof, men om hele det ideologiske projekt, som stoffet symboliserer. Kvinder i burka kan ikke arbejde, de kan ikke integreres, de kan ikke give hånd til en mand,« siger han, og igen begynder hænderne at tale med.

»Hvordan opdrager en kvinde i burka sine børn? Selvfølgelig til at mene, at kvinden er manden underlegen. Er det en ideologi, vi kan acceptere i dag i vores samfund? Nej, vel? De yderligtgående salafister tæller i dag titusinder i Europa. Hvor går grænsen for, hvornår skal vi gribe ind mod dem? Jeg har i 20 år beskæftiget mig med det fanatiske mindretal inden for islam. Min konklusion er, at de står for en farlig og fascistisk ideologi.«

På årsdagen

I dag forsvares ideologien fortsat af salafister som bin Laden, som altså stadig ikke er anholdt.

Slutningen på tegneserien skal ikke røbes her. Men uden at afsløre for meget vil et rimeligt spørgsmål at stille sig være, om det overhovedet er rigtigt, at verdens mest eftersøgte terrorist bliver anholdt i 2016?

Jyllands-Posten: Osama bin Laden er til grin
Som et tegneserieattentat mod Al Qaida udkommer bogen i Frankrig den 11. september, årsdagen for Osama bin Ladens hidtil største attentat, der forandrede verden.