Gjesteskribent

Muslimer som bryter med og hopper av fra ekstremistorganisasjoner som Hizb ut-Tahrir, bør vi lytte til. Maajid Nawaz var med i 13 år. Det folk som ham sier, minner om det gamle venstreradikale slagordet: Ingen frihet for frihetens fiender.

Hvis man gir dem lillefingeren, tar de hele hånda. I Danmark har integrasjonsminister Birte Rønn Hornbech kjørt frem dialog med alle, også de ekstreme. Det er presis det samme som utenriksminister Jonas Gahr Støre forfekter ved enhver anledning. Nawaz mener det er naivt. Det bidrar til å legitimere de ekstreme og gi dem en plattform.

Jyllands-Postens korrespondent Heidi Plougsgaard møtte Nawaz i London.

Hvis regeringen gennemfører planerne om at føre dialog med danske islamister, vil det ikke bekæmpe ekstremisme. Det vil fremme den.

Advarslen kommer fra et tidligere højtplaceret medlem af Hitz ut -Tahrir i Storbritannien. Maajid Nawaz var i 13 år i den islamiske organisation aktivt med til at danne nye celler i både Pakistan og København.

Siden har han forladt den ekstreme ideologi og grundlagt en anerkendt, britisk tænketank, Quilliam Foundation, der arbejder for at bekæmpe ekstremisme og på kort tid er blevet en betydelig stemme i debatten i både Europa og USA.

»Ekstremisters holdninger er baseret på en politisk ideologi. Selv om de samarbejder og opfordrer andre til ikke at gribe til vold og leve efter demokratiets spilleregler, vil de fortsætte med at prædike ideologien og lægge demokratiet for had til fordel for ønsket om en islamisk stat. Ideologien er imidlertid netop årsagen til problemet og ikke omvendt. Du giver med andre ord en platform til at fremme en politisk ideologi, der er selve problemets kerne,« siger Nawaz netop hjemvendt fra en rundrejse i USA.

Londonistan

Han påpeger, at strategien op gennem 1990’erne netop blev brugt i Storbritannien. Det styrkede fundamentalister i sådan en grad, at Frankrig gav London øgenavnet Londonistan. Den britiske regering har siden gået efter at fryse personer og organisationer ude, der opfattes som ekstreme, men ifølge den britiske sikkerhedstjeneste MI5 er der stadig omkring 2.000 personer i Storbritannien, som pga. deres støtte til terror menes at udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed.

»Det betyder ikke, at man skal forbyde de organisationer, men at man hverken skal give dem penge eller arbejde sammen med dem. De skal ikke gøres til en del af det etablerede samfund. Det vil give dem en magtposition og respekt, som de kan bruge til at lukke munden på mere moderate stemmer,« siger Nawaz og fortsætter:

»At liste rundt om problemet og på typisk akademikervis tale med alle for ikke at lægge sig ud med nogen, vil ikke løse noget. Vi taler vel at mærke om mennesker, der mener, at bøsser skal slås ihjel, og kvinder tvinges til at bære tørklæde.«

Moderate stemmer

Han opfordrer i stedet den danske regering til at have dialog med alle andre end islamister og identificere deres organisationer og støttegrupper med hjælp fra moderate stemmer som eksempelvis foreningen Kritiske Muslimer.

Hans advarsel kommer, netop som den danske regering om kort tid ventes at fremlægge sin plan for bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering.

Spørgsmålet førte i november til et stort sammenstød mellem to af Venstres fremtrædende ministre: integrationsminister Birthe Rønn Hornbech og velfærdsminister Karen Jespersen, der kaldte integrationsministerens plan om dialog med ekstremister foruroligende. Birthe Rønn Hornbech har sagt, at hun mener, at dialog med alle grupper af muslimer vil forebygge yderligere ekstremisme.

Ifølge Nawaz står Hitz ut -Tahrir allerede stærkt i København sammenlignet med andre europæiske storbyer.

Truet i København

Da han senest besøgte den danske hovedstad, blev han i selskab med den danske imam Abdul Wahid Petersen på Nørrebro genkendt af en Hizb ut -Tahrir -tilhænger, der råbte »forræder« efter ham. Manden hidkaldte Hizb ut -Tahrir -medlemmer, som ifølge Nawaz var bevæbnede og opførte sig truende. På Wahid Petersens opfordring forlod han stedet. Som Nawaz siger:

»Dette var ikke Kabul, men København 2008.«

Wahid Petersen husker ikke episoden som dramatisk:

»Men der var ingen grund til at tage chancer. For Hizb ut -Tahrir var det en stor provokation at invitere Maajid.«

Sådan noget vil man kommer til at se mere af i København, hvis man begynder at føre dialog med ekstremister, understreger Nawaz.

Fakta: Sagen kort

November 2007: I det nye regeringsgrundlag hedder det, at regeringen vil »bekæmpe ekstremisme og radikalisering«.

Januar 2008: Embedsmænd fra syv ministerier går i gang med at undersøge, hvordan bekæmpelsen kan finde sted.

Juni 2008: Embedsmandsgruppen udgiver rapporten «En fælles og tryg fremtid» med 40 forslag. Hovedparten handler om dialog med ekstremister. Rapportens anbefalinger støttes af integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V).

November 2008: Velfærdsminister Karen Jespersen (V) betegner forslagene om dialog med ekstremister som foruroligende. Hun får massiv støtte til det synspunkt i Venstres folketingsgruppe.

Begyndelsen af 2009: Regeringens plan til bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering skal ligge klar.

* Dialog med ekstremister vil fremme fundamentalister, advarer afhopper .

* Strategien blev uden succes afprøvet i Storbritannien i 1990’erne.