Spørsmålet om hijab på dommere er et spørsmål om hva slags samfunn vi ønsker. Skial vi bevare den sekulære rettsstat, eller skal vi ta mer hensyn til muslimer, spør Ralf Pittelkow i Jyllands-Posten.

Pittelkow har tenkt gjennom spørsmålet om folk i offentlig stillinger skal få lov å ikle seg politisk-religiøse plagg, som hijab.

At den administrative ledelse for domstolene kunne tillate hijab på dommere vitner om manglende kunnskap om islam. Regjeringens koordineringsutvalg hadde saken oppe til behandling onsdag, men kom ikke frem til noe. Man får følelsen av at spørsmålet om religiøs bekledning ikke er tenkt gjennom i offentlige organer, skriver Pittelkow.Det samme kan sikkert sies om Norge.

Man må være klar over hva som står på spill. Gir man en innrømmelse her, kan den få store konsekvenser. Befolkningens ønsker er klar: de ønsker ikke politisering av offentlig forvaltning.

Ingen kan hævde, at et islamisk tørklæde er religiøst neutralt. Faktisk er det heller ikke politisk neutralt.
Forudsætning for tillid

Den neutrale fremtræden er en vigtig forudsætning for borgernes tillid til retssystemet. Den understreger, at den dømmende magt i en sekulær retsstat er uafhængig af politiske og religiøse hensyn. En dommer, der finder det nødvendigt at skilte med sit religiøse tilhørsforhold i retssalen, vil skabe tvivl om dette hos borgeren.

Selve det, at tvivlen eller mistilliden kan opstå, er i sig selv alvorligt. Men ikke nok med det: Tvivlen er berettiget. Tørklædet er ikke bare en tilfældig personlig beklædningsgenstand. Det er forbundet med en bestemt opfattelse af forholdet mellem religion og samfund.

Men hijab er ikke bare et plagg som skaper avstand. Det signaliserer forpliktelse på sharia, og det vil kunne bety et helt annet forhold til feks. blasfemi og ytringsfrihet og selvfølgelig, synet på kvinnens plass i samfunnet. Hvordan skal slike holdninger kunne forenes med håndhevelse av den sekulære loven?

I modsætning til kristendommen er islam en lovreligion. Den kræver, at man overholder en række konkrete forskrifter og regler for at være en god muslim. I ortodoks islam er det en forskrift, at kvinder skal dække deres hoved til for ikke at udfordre mændene.

Denne forskrift er knyttet sammen med en række andre forskrifter. Forskrifter, der vedrører kvinders rettigheder. Forskrifter vedrørende blasfemi, der sætter snævre grænser for ytringsfriheden. Forskrifter vedrørende lovenes overensstemmelse med Koranen, der sætter afgørende grænser for demokratiet.

Det islamiske tørklæde er med andre ord ikke kun forbundet med religion, men også med politik og jura.
..
Man må vælge: Enten værner man om den sekulære retsstat, eller også slår man af på den af hensyn til islam. På samme måde som med ytringsfriheden (Muhammed): Enten holder man fast i den, eller også tilpasser man den islamiske forskrifter. Det er et spørgsmål om, hvilket samfund man ønsker. Et politisk spørgsmål, der ikke kan overlades til Domstolsstyrelsen.

Pittelkow På Nettet: Rådvild regering